Jeg havde ikke regnet med at også førstkommende halvdel blev taget ind på stationen med afkortet togvej, men det gjorde den jo så.

Kunne det være fordi man så undgår at vise stop mod den anden halvdel?
Eller er det fordi det er essentielt at begge halvtog standser ved den PU som viser stop midt på perronen?

Hej HP,

Samme tema er desuden behandlet i denne lange tråd: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=48375

Mvh
Anders

Jeg glemte at skrive at når det nordfra ankommende tog (Ab-toget) besætter en bestemt sporisolation i indkørselstogvejen (den afkortede), starter en tidsudmåling, og når denne udløber, falder PU-signalet tilbage fra Stop til normalstilling Forbikørsel Forbudt. Derefter er det muligt at sætte det på Signalet Annulleret, hvorefter Ab-toget kan rangere forbi det og koble med Str-toget, som Børge beskriver.

Blot for fuldstændighedens skyld:
Tilsvarende når den fra Str ankommende togdel besætter en bestemt sporisolation, starter en tidsudmåling, vis udløb får PU-signalet ved togvejens endepunkt til at skifte fra Stop til Forbikørsel forbudt.
For først ankommende togdel skal der både være sket togvejsopløsning og tiden være udløbet, før der kan stilles indkørsel for den anden togdel.

Jeg kan huske lidt fra det tilsvarende fra min barndom i Kolding, hvor de to halvdele dog afgik i samme retning.

Første halvdel fik grønt blink på PU-signalet. I de første år kom fungerende ud med spejlægget, når han skulle give afgang. Senere fik toget afgang over højttaleren. Jeg husker tydeligt ordlyden: "Togfører tog 11, fungerende her, der er afgang". Indtil 1975 blev afgangen givet til togføreren.

Anden halvdel fik fast grønt lys på PU-signalet og grønt lys i perronafgangssignalet.

Ved sammenkoblingen i Kolding i østgående retning skulle de to halvdele ankomme i rigtig rækkefølge. Jeg har prøvet at holde i Lunderskov i bageste halvdel og vente på, at forreste nåede frem. En enkelt gang har jeg dog oplevet, at toggangen var meget uregelmæssig på grund af storm, hvor Kongeåens halvdel fra Struer, der var bagest på det tidspunkt (det skiftede af og til), kørte helt til Kolding og blev taget ind i spor 3, hvor det afventede den stærkt forsinkede Sønderborgdel.

MVH
Søren Agerskov

Vi havde faste afgangslys i Langå, og den kunne ikke tændes, når der holdt to tog, der skulle hver sin vej, så indtil afgangsproceduren blev ændret, så måtte perronfungerende ud med spejlægget, for at give afgang til det først afgående tog, som regel var det nordpå.
Derefter kunne det faste afgangslys tændes til Struer-delen.

Flere gange var der togekspedition i spor 2, så afgangen fra spor 3 måtte vente.

Det blev noget nemmere, da man blot kunne stille et signal for udkørsel, så kunne togene bare smutte, når afgangstiden var inde

Et lille koriosum var engang at begge halvtog vendte ens. Begge halvtog var kommet hver for sig fra København, og måtte så i sagens natur også køre hver for sig retur. (der var fakultative toganmeldelser til brug i sådanne situationer)

Men der var mange historier om sammenkobling og adskillelse i begyndelsen.
Somme tider så kneb det med adskillelsen, og min gamle stationsforstander, der var en lun fætter, sagde engang til stationsbetjenten, om han nu huskede at tage en spand vand med i til fælde af, at togene ikke kunne adskille, for så kunne han bare gøre det, som når to hunde ikke kunne komme fra hinanden, nemlig at smide en spand vand på.
Nå så galt gik det ikke, men der har været nogen tilfælde, hvor togene ikke kunne skilles, så hele molevitten kørte nordpå.
(Der er måske nok en eller anden, der har et foto af et 8-vognstog bl a i Frederikshavn)
Børge

Publikum kunne jo få at vide "forreste del til Fh, bagerste til Str" og ellers blot læse skiltene i dørens vinduer.

Ja, altså bortset fra at toget på vej fra København vel vendte køreretning på Storebælt og i Århus.