Tre billeder og en forstørrelse fra arbejdet med mastefundamenter
i forbindelse med S-bane forlængelsen Glostrup - Tåstrup i 1963 .
Entreprenør var Bjørn Petersen, Hellerup .

Mange hilsener fra Holger og Morten

Tåstrup d. 3/8-1962
Læg mærke til rørforbindelsen fra D-maskinen

D 838 og Qrl 3670_ ?

Forstørrelse af Qrl 3670_ ?

alle fotos HBDS 1962-08-03

Tåstrup d. 3/8-1962
Læg mærke til rørforbindelsen fra D-maskinen

Ja, og den undrer jeg mig godt nok over. Nedramningsmaskinen kunne jo godt være dampdrevet, men i så fald har den vel selv en kedel? Rørforbindelsen forekommer også meget lille til at skulle være et kraftdamprør. Det ser ud som køretøjet har en skorsten, så hvad er det rør til?

Venlig hilsen
Filip

Og her ser vi - vi har talt om det tidligere - det indre udkørselssignal mod Glostrup. Længere ude på den anden side stationsgrænsen befandt det ydre udkørselssignal sig, begge betjent fra stationen (der var et blokafsnit mellem de to signaler). På billeder fra 1963 - altså da S-banen var bygget færdig - havde stationen fået PU-signaler og altså nyt sikringsanlæg.

Tå 1962 Foto: HBDS

Den nævnte rørforbindelse på D-maskinen kan muligvis have været beregnet til togforvarme (jeg har taget et billede i 1966/67 af en D-maskine på vej til Helsingør med samme udstyr og denne blev netop anvendt til opvarmning af henstående personvognsmateriel i Helsingør)

Ing. H. Bjørn Petersen's kran/rambuk i Hellerup, april 1959 (nm).

..... vist tidligere på jernbanen.dk.

M.v.h.
Niels

Ja, og den undrer jeg mig godt nok over. Nedramningsmaskinen kunne jo godt være dampdrevet, men i så fald har den vel selv en kedel? Rørforbindelsen forekommer også meget lille til at skulle være et kraftdamprør. Det ser ud som køretøjet har en skorsten, så hvad er det rør til?

Venlig hilsen
Filip

Jeg takker Niels Munch for det indirekte svar, idet linket jo ganske tydeligt viser at at rambukken i alle tilfældet er koblet til et lokomotiv, hvorfor den næppe er udstyret med kedel. "Skorstenen" må have en anden funktion og ved nærmere eftersyn kan røgen sagtens komme fra D'erens skorsten, der netop er synlig.

/Filip

D 838 i sidste halvdel af 1960 udlejet til firma Jespersen og Søn, ellers stationeret på Gb i 1961 og 62.
Mvh
Georg

Yep, her rammer D 838 spunsvægge ned på Islands Brygge:

D 838 Islands Brygge 20.10.10960 (nm).

..... også vist tidligere på jernbanen.dk. Selve rambukken, hvortil dampen leveredes, ofrede jeg desværre ingen opmærksomhed.

M.v.h.
Niels

Go´aften!

Jeg har et notat liggende (uden angivelser ellers) hvori står, at D 838 er udstyret med dampudgang til levering af damp til rambuk i tiden 1961 - 1964.
Men jeg husker også, at flere damplokomotiver i perioder var udstyret med ekstern dampudgang, bl.a. en G for dampspuling m.v.
Men det kunne da være interessant at vide, hvordan den rambuk virkede og hvad den åbenbare kedel den er monteret med, blev anvendt til.

Fortsat god aften til alle og godnat!

Yep, her rammer D 838 spunsvægge ned på Islands Brygge:

D 838 Islands Brygge 20.10.10960 (nm).

Det ser nærmest ud til at lokomotivet er afkoblet - dvs ikke kan køre for egen kraft.

Her kommer et gæt på virkemåden:

Niels Munch skriver under sit billede at det er en kran/rambuk.

Mit gæt går på at kedlen på køretøjet har leveret damp til kranspillet og måske til at manøvrere kranen med (dreje osv)
Rambukken er ekstra udstyr som monteres i kranen og som kræver så meget damp at der skal en lokomotivkedel til at levere dampen.

Mvh
Lars

Det tror jeg du har ret i.
Idag,når man bruger en af de store hydrauliske rammehammre eller spunsvibrator er der også ekstern hydraulik motor der føder hammeren/vibratoren.

Hilsen Morten

D-maskinerne i 1. distrikt havde i årene 1958-62 en årlig kilometerproduktion på 20-30000 km, D 838 er i finansåret 1960-61 kun noteret for 9790km. Man har sikkert i udlejningsperioden talt timer under damp og så regnet dem som reserveholdstimer (1 reservetime lig 2 km). D 838 kom dog i normal tjeneste igen frem til december 1963.
Mvh
Georg