Ugens Triangel - ØSJS M 1 - 2 (4 fotos)

af Niels Munch, 21/1 2013, 17:14 (4354 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 21/1 2013, 18:10

..... eller skoleskovtur og el-master.

Skoleskovturen i 2. mellem (= 7. klasse) gik til Vordingborg og Gåsetårnet - med tog fra Kh via Køge. Med mig havde jeg mit relativt nye fotoapparat, som var skudklart allerede i Køge:

[image]
ØSJS M 1 (DfA Type VI A) i Køge 16.06.1959 (nm).

..... til undren for såvel kammerater som tysklærer Møller, der ikke lod sig imponere af mit foredrag om, at vognen oprindelig havde været 3-akslet med motor i hver ende. Lektien havde jeg lært af Sv. Jørgensens artikel i MODELBANE-Nyt nr. 9/1957.

Desværre så jeg ikke skyggen af NPMB i Næstved, og KB i Vordingborg var jo nedlagt tidligere på året. Til gengæld blev vi kørt i turistbusser en tur over Storstrømsbroen, og madpakken blev fortæret i "Kirkekovpavillonen".

Under dampudflugten 26.06.1960 - arrangeret af DJKs senere stiftere, var vognen "gemt væk" og kom først på "skudhold" året efter:

[image]
ØSJS M 1 i Hårlev, sommer 1961 (nm).

..... desværre - som også det følgende foto - fra den "kolde" ende:

[image]
ØSJS M 1 i Hårlev, påsken 1962 (nm).

..... og desværre omgivet af el-master, der stod som en sand skov i Hårlev. Vognen var vel på dette tidspunkt så småt ved at overgå til Baneafdelingens brug.

Søstervognen M 2, der ligesom M 1 havde fået større motorer i 1936 og dermed også tagkølere, beholdt midterakslen og benzinmotorerne indtil hensættelsen i 1955:

[image]
ØSJS M 2 i Karise. Ukendt tidspunkt og fotograf (arkiv: nm).

Den kendtes fra M 1 på, at tagkølerne havde afskårne hjørner. Der anes en bivogn, som må være en af de små kupévogne fra 1879, ombygget til formålet. Et James Steffensen-foto fra 1951 fra Fakse Ladeplads viser en sådan oprangering (se M 2-link).

Det hører endelig med til denne historie, at en af Østbanens hæderkronede lokomotivførere, som lod sig pensionere på "min vagt", i sin læretid på værkstedet medvirkede til at ombygge M 1 til 2-akslet!

Bedste hilsener
Niels


Øvrige "Ugens Triangel" kan findes *her*.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Ugens Triangel - ØSJS M 1 - 2 (4 fotos) - Niels Munch, 21/1 2013, 17:14 [*]

Jernbanebøger

Holbæk Havnebane

Holbæk Havnebane. Pris 160 kr.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak