Selv om det ikke var en selvstændig forgreningsstation, kunne det være interessant at se tegningen.

Det var den næsten i retning til/fra færgen. Tog til/fra færgen kørte på togveje der var delt mellem 1990-anlægget og Nyborgs 1953-anlæg. Det sjove var at 1990-anlægget dengang ikke kunne håndtere en sporskæring. Og man var panisk bange for at igangsætte udvikling af sådan én. Så man lavede en fuskeløsning hvor anlægget troede at skæringen var to sporskifter spids mod spids. Med passende kobling af kontrolstrømløbet (om jeg ikke husker helt galt) fungerede det faktisk helt hæderligt.

1990-anlægget "troede" i øvrigt at gl. Nyborg var en linieblok...

Baggrunden for det hele var at man af en eller anden grund ikke havde tænkt en glidende afprøvning ind i projektet. Det var meningen at man blot en mørk nat ville skære skinnerne over og svejse dem på den nye bane. Og så var det det! Heldigvis kom man på bedre tanker og lavede en gradvis flytning af trafikken så man fik prøvet de nye anlæg ordentligt. Da der var forsinkelser på 1990-anlæggenes godkendelse turde man ikke satse på dem til de nye forgreningsstationer. Derfor blev Svenstrup et relæanlæg. Men i Nyborg var sagen noget mere speget da stationerne overlappede og så endte man med at bygge et par ekstra sporskifter ind i 1990-anlægget.

Og sikke nogle dejlige brombær der voksede langs Nyborg-forgreningen. Det må have været krydderiet af bremsestøv, asbest og dieselpartikler...

Mvh
Carsten Lundsten