Lillebæltbroen - Jernbanehistorisk forum

Hej
Dette kort er til salg fra Fyns Frimærkeservice.
Det viser et blandet tog på Lillebæltsbroen, og må være fra sidst i 30'erne.
Der ses bl a 3 kødvogne, 1 EH, 1 Eco, 1 ? , ja hvad for en? og 1 CMK
[image]
Børge

Hej Børge

Der er en Cr-vogn (efter 1941 Ca). Kendt på det lille vindue i midten af vognen.

Hilsner Keld

Ja jeg mente det også, men var ikke helt sikker
Børge

Det viste tog er ualmindelig blandet - både godsvogne og gennemgående personvogne med skilte. Kunne det ikke være en del af oprydningen efter det totale sammenbrud i Fredericia i dagene efter indvielsen af Lillebæltsbroen?

Venlig hilsen
Jens

Det viste tog er ualmindelig blandet - både godsvogne og gennemgående personvogne med skilte. Kunne det ikke være en del af oprydningen efter det totale sammenbrud i Fredericia i dagene efter indvielsen af Lillebæltsbroen?

Det ligner at det er på vej til Fredericia, hvis ellers jeg har tolket dampen rigtigt..

Go´formiddag

Uanset hvilken vej man passere Lillebæltsbroen på, vil "jernbanedelen" af broen ALTID vende mod næsten mod næsten Øst (Fyn, Strib), hvorfor Fredericia er næsten Nord. Billedet er højst sandsynligt taget oppe fra "Restaurant Broen", der ligger på brofæstet på Middelfartssiden med gavlvinduerne vendende mod Jylland.
Så Krebsen har ret i sin antagelse, at dette herlige Blandettog (hastervogne?) er på ved MOD Fredericia.

Jeg er næsten sikker på at en eller flere af læserne her på siden kan finde en togplan der fortæller næsten hvilket tog det drejer sig om og togplane MÅ jo være efter MAJ 1935.

med venlig hilsen og fortsat - forhåbentlig - god weekend.

Steffen Dresler

Det viste tog er ualmindelig blandet - både godsvogne og gennemgående personvogne med skilte. Kunne det ikke være en del af oprydningen efter det totale sammenbrud i Fredericia i dagene efter indvielsen af Lillebæltsbroen?

Venlig hilsen
Jens

Hej Jens,
Ballasten og det hele ser splinternyt ud, broen er nyåbnet, så den teori kan du godt have ret i. Kaoset i Fredericia påvirkede trafikken i hele landet, så der har været en del materiel, som efterfølgende skulle "bringes på plads". Det er jo et plantog med destinationsskilte og rejsende i sidegangens vinduer, så mon ikke at man har medgivet det nogle forsinkede godsvogne øst fra? En landsdelsekspres er det dog næppe, trods stålvognen. I forgrunden anes trappen fra Restaurant Broen ned til Broen trinbræts perrontunnel.
Vh Morten

God aften

Lige et udsnit af et billede mens man færdiggører Lillebæltsbroen. Den senere så kendte og meget besøgte restaurant "BROEN" er ved at blive færdiggjort og billedet med toget vi taler om i tråden, er højst sandsynligt fotograferet for den øverste etage hen over brofæstet og langs med broen.
I selve brofæstet ca. "nedenunder" de fire mørke Q-vogne foran restauranten anes et hul, der må være den af MFL nævnte gangtunnel til trinbrættet på den modsatte side.

[image]

Lige for en ordens skyld er retningen næsten stik øst og Fredericia (Snoghøj) er derfor næsten stik Nord (højre på billedet). Restauranten var beliggende på Fyns siden.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Billedet har jeg haft liggende i masser af år og jeg ved ikke hvorfra det stammer oprindeligt.

Lige for en ordens skyld er retningen næsten stik øst og Fredericia (Snoghøj) er derfor næsten stik Nord (højre på billedet). Restauranten var beliggende på Fyns siden.

Det må vel være stik vest?

Lige for en ordens skyld er retningen næsten stik øst og Fredericia (Snoghøj) er derfor næsten stik Nord (højre på billedet). Restauranten var beliggende på Fyns siden.

Det må vel være stik vest?

Nej - på mit kort fra 1985 ligger den gamle Lillebæltsbro næsten i retning nord-syd.....du ville tro at det er øst-vest, men sådan er det ikke helt.

Lige for en ordens skyld er retningen næsten stik øst og Fredericia (Snoghøj) er derfor næsten stik Nord (højre på billedet). Restauranten var beliggende på Fyns siden.

Det må vel være stik vest?

Nej - på mit kort fra 1985 ligger den gamle Lillebæltsbro næsten i retning nord-syd.....du ville tro at det er øst-vest, men sådan er det ikke helt.

Ikke kun på kortet - den gør det også i virkeligheden. ;-)

Men Lars har ret - Steffens billede er stik vest, flyet er over Middelfart og vi ser Hindsgavl skovene i baggrunden. Så Steffens kompas har vendt på hovedet. :-P

Det må vel være stik vest?

Nej - på mit kort fra 1985 ligger den gamle Lillebæltsbro næsten i retning nord-syd...

Ja netop, og hvis nord er til højre så ser vi mod vest :-)

Sæ´følig stik Vest (næsten), sorry, fingrene på tastaturet er ofte hurtigere end hjernen ;-) når der skrives. Resten OK!

NAV uden hjælp fra GPS, kræver nu om dage de gamle dyder frem igen, tager åbenbart lidt tid, gode gamle Silva kompas :-)

Tak for rettelse og nu forstår man bedre, hvorfor det tog et vist folkeslag lidt tid at navigere ud fra en relativ lille ørken :-P

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Den kunne vel reddes ved at øst var i ryggen da fotoet blev taget :-D

Tak for rettelse og nu forstår man bedre, hvorfor det tog et vist folkeslag lidt tid at navigere ud fra en relativ lille ørken

I de store folkevandringers tid blev denne omstændighed tydelig, da folkene kom til Lillebælt; de, som kunne navigere, drejede af til Fyn og Sjælland, mens resten fortsatte mod nord til Århus, Randers og den slags steder.

Tak for rettelse og nu forstår man bedre, hvorfor det tog et vist folkeslag lidt tid at navigere ud fra en relativ lille ørken

I de store folkevandringers tid blev denne omstændighed tydelig, da folkene kom til Lillebælt; de, som kunne navigere, drejede af til Fyn og Sjælland, mens resten fortsatte mod nord til Århus, Randers og den slags steder.

Jeg tror du glemte:
Duk og væk....

Tak for rettelse og nu forstår man bedre, hvorfor det tog et vist folkeslag lidt tid at navigere ud fra en relativ lille ørken

I de store folkevandringers tid blev denne omstændighed tydelig, da folkene kom til Lillebælt; de, som kunne navigere, drejede af til Fyn og Sjælland, mens resten fortsatte mod nord til Århus, Randers og den slags steder.

Jeg tror du glemte:
Duk og væk....

.... og de førstnævnte kørte naturligvis så vidt muligt i bil. :-P :-D ;-)

Tak for rettelse og nu forstår man bedre, hvorfor det tog et vist folkeslag lidt tid at navigere ud fra en relativ lille ørken

I de store folkevandringers tid blev denne omstændighed tydelig, da folkene kom til Lillebælt; de, som kunne navigere, drejede af til Fyn og Sjælland, mens resten fortsatte mod nord til Århus, Randers og den slags steder.

Det har du helt misforstået:

De der var fornuftige nok til at erkende hvor de var og hvor det ville være godt at bo, fortsatte naturligvis op gennem Jylland. En enkelt havde vendt kortet forkert og drejede til højre - og som et andet førefår trak han så alle tvivlerne med.

:-P

Tak for rettelse og nu forstår man bedre, hvorfor det tog et vist folkeslag lidt tid at navigere ud fra en relativ lille ørken

I de store folkevandringers tid blev denne omstændighed tydelig, da folkene kom til Lillebælt; de, som kunne navigere, drejede af til Fyn og Sjælland, mens resten fortsatte mod nord til Århus, Randers og den slags steder.

Det har du helt misforstået:

De der var fornuftige nok til at erkende hvor de var og hvor det ville være godt at bo, fortsatte naturligvis op gennem Jylland. En enkelt havde vendt kortet forkert og drejede til højre - og som et andet førefår trak han så alle tvivlerne med.

OK, når nu proppen er af flasken og med chance for at blive black-listet af alle (nu tidl.?) venner i de momsfri områder:

Dem der kunne læse skiltet i Fredericia drejede til højre mod Fyn, resten...…………….

Stadig med venlig hilsen og håbet om en fortsat god resterende weekend (har I husket mors dag :-) )

Steffen Dresler

Tak for rettelse og nu forstår man bedre, hvorfor det tog et vist folkeslag lidt tid at navigere ud fra en relativ lille ørken

I de store folkevandringers tid blev denne omstændighed tydelig, da folkene kom til Lillebælt; de, som kunne navigere, drejede af til Fyn og Sjælland, mens resten fortsatte mod nord til Århus, Randers og den slags steder.

Det har du helt misforstået:

De der var fornuftige nok til at erkende hvor de var og hvor det ville være godt at bo, fortsatte naturligvis op gennem Jylland. En enkelt havde vendt kortet forkert og drejede til højre - og som et andet førefår trak han så alle tvivlerne med.

OK, når nu proppen er af flasken og med chance for at blive black-listet af alle (nu tidl.?) venner i de momsfri områder:

Dem der kunne læse skiltet i Fredericia drejede til højre mod Fyn, resten...…………….

Stadig med venlig hilsen og håbet om en fortsat god resterende weekend (har I husket mors dag )

Steffen Dresler

Det er godt med dig, Steffen, husk at det var dig, der ikke kendte verdenshjørnerne :-D

Det er dog fantastisk, hvordan sådan et gammelt postkort kan udløse en kæderektion
Børge

Det er dog fantastisk, hvordan sådan et gammelt postkort kan udløse en kæderektion

Ja, man skulle tro, vi var havnet ovre på "spor 1". Men for nu at komme tilbage på "spor 2":

1935 gl. Lillebæltsbro indvies. Klik på billedet for større udgave.

På billedet ses f.eks. trappe og tunnel til restauranten samt hele 5 nye DSB Büssing-rutebiler med anhænger. Desuden DR's reportagevogn.

Verdenshjørnerne er - med besvær - gættet tidligere i tråden.

14.05.1935 overflyvning af ny bro. (Begge fotos fra: fredericiahistorie.dk, album 46). Klik på billedet for større udgave.

Hele 5 militære bi-planer, måske fra Luftmarinestation Ringsted, flot!

M.v.h.
Niels

14.05.1935 overflyvning af ny bro. (Begge fotos fra: fredericiahistorie.dk, album 46). Klik på billedet for større udgave.

Enten var låget på scanneren ikke helt lukket, eller osse har broen vist været en kende 'bulet' at køre på.. :-P

Enten var låget på scanneren ikke helt lukket, eller osse har broen vist været en kende 'bulet' at køre på..

Ellers havde ham, der prøvede at flyve under, et dårligt øjemål :-D .

Men apropos, hvem begiver sig ud i noget flykending?

M.v.h.

Niels

Enten var låget på scanneren ikke helt lukket, eller osse har broen vist været en kende 'bulet' at køre på..

Ellers havde ham, der prøvede at flyve under, et dårligt øjemål .

Men apropos, hvem begiver sig ud i noget flykending?

M.v.h.

Niels

Hej Niels,

Som du ved, er jeg jo god til fjernkending, så jeg giver mig gerne ud i opgaven. De meget skrå stivere mellem planerne i kombination med, at underplanet er væsentligt kortere end overplanet, tyder på, at det er Fokker C.V'ere, naturligvis fra Hærens Flyvetropper.

[image]
[image]

Som du ved, er jeg jo god til fjernkending, så jeg giver mig gerne ud i opgaven. De meget skrå stivere mellem planerne i kombination med, at underplanet er væsentligt kortere end overplanet, tyder på, at det er Fokker C.V'ere, naturligvis fra Hærens Flyvetropper.

Hej Morten,

Du overgår dig selv i fototydning! Det er nemlig R-maskiner, Fokker CV fra Hærens Flyvertropper, og dermed kommer de ikke fra Luftmarinestation Ringsted, men fra Værløse eller fra Kløvermarken (hvor de i øvrigt er bygget).

Hærens fly havde - som DSB-lokomitiver - litra og nr., marinens kun nr. Til gengæld havde marinens splitflag på halen.

Flyene dukkede op, hvor der var noget at fejre, som f.eks. her ved indvielsen af Aalborg Lufthavn i 1938:

Aalborg Lufthavn, indvielse 29.05.1938. 2 piloter og uniformeret herre foran flyvemaskine. Fotograf: Knudsen og Jochumsen. Aalborg Stadsarkiv - Billede (B42775). Klik på billedet for stor udgave.

Herren i Garnisonsuniform M/23 med flyvervinge genkender jeg i øvrigt som T.V.G. Nielsen. På billedet er han formentlig eskadrillechef. Han blev pensioneret o. 1971 som oberst i FLV og var CH/FLOS, da jeg frekventerede stedet.

Bedste hilsener
Niels

Herren i Garnisonsuniform M/23 med flyvervinge genkender jeg i øvrigt som T.V.G. Nielsen. På billedet er han formentlig eskadrillechef.

Den oplysning tror jeg de tager imod med kyshånd ( på afstand :-P ) - på Stadsarkivet. :-)

Som du ved, er jeg jo god til fjernkending, så jeg giver mig gerne ud i opgaven. De meget skrå stivere mellem planerne i kombination med, at underplanet er væsentligt kortere end overplanet, tyder på, at det er Fokker C.V'ere, naturligvis fra Hærens Flyvetropper.

Hej Morten,

Du overgår dig selv i fototydning! Det er nemlig R-maskiner, Fokker CV fra Hærens Flyvertropper, og dermed kommer de ikke fra Luftmarinestation Ringsted, men fra Værløse eller fra Kløvermarken (hvor de i øvrigt er bygget).

Hærens fly havde - som DSB-lokomitiver - litra og nr., marinens kun nr. Til gengæld havde marinens splitflag på halen.

Flyene dukkede op, hvor der var noget at fejre, som f.eks. her ved indvielsen af Aalborg Lufthavn i 1938:

Aalborg Lufthavn, indvielse 29.05.1938. 2 piloter og uniformeret herre foran flyvemaskine. Fotograf: Knudsen og Jochumsen. Aalborg Stadsarkiv - Billede (B42775). Klik på billedet for stor udgave.

Herren i Garnisonsuniform M/23 med flyvervinge genkender jeg i øvrigt som T.V.G. Nielsen. På billedet er han formentlig eskadrillechef. Han blev pensioneret o. 1971 som oberst i FLV og var CH/FLOS, da jeg frekventerede stedet.

Bedste hilsener
Niels

Hej Niels,

Den 9. april 1940 blev et Fokker C.V-rekognosceringsfly R-49 fra 5. Eskadrille i Værløse skudt ned under starten, med to døde til følge: løjtnant V. Godtfredsen og sekondløjtnant C.F. Brodersen. Det var et Messerscmitt Bf-110, der beskød de opstillede fly på pladsen og nedskød R-49.

Filminstruktøren Erik Balling aftjente 12 måneders værnepligt på Flyvestationen og gav Godtfredsen og Brodersen skjulte roller i »Olsenbanden på sporet«, hvor de to ledere i "Det gule Palæ" fik navne efter de nedskudte flyvere. Men det ved naturligvis alle ægte Olsenbanden-entusiaster.

Hej alle og I fra FLV osv.
Der var da på et senere tidspunkt en pilot fra Skrydstrup, hvor det lykkedes at flyve under Lillebæltsbroen.
Han gik den dag ud ad hovedvagten før kl. 1600 - i civil.

Hej alle og I fra FLV osv.
Der var da på et senere tidspunkt en pilot fra Skrydstrup, hvor det lykkedes at flyve under Lillebæltsbroen.
Han gik den dag ud ad hovedvagten før kl. 1600 - i civil.

Nåhr, lykkedes og lykkedes? Sammenlignet med dette her, har det vist ikke været så svært. :-)

Og nu, da vi er i Paris...

Næsten samme udfald fik et uautoriseret "touch and go" med en Catalina på Furesøen.

Det var vist det, man kaldte "Ånden fra Kløvermarken".....

Hej Chivas!
Er historien om flyet under broen noget, du har "von hören sagen"?
Som guide hos Bridgewalking har jeg flere gange hørt historien i flere varianter fra gæster, men antog den for at være en vandrehistorie.
Har du flere detaljer, hører jeg gerne fra dig.
Hilsen Erik.

Hej Erik,

Der synes belæg for, at eventyrerne Knud Alexander Carl Christian Collis Frederik Clauson-Kaas (1894-1977) og Jens Henning Fisker "Morian" Hansen (1905-1995) har fløjet under Lillebæltsbroen - i hver deres propelfly, Clauson-Kaas allerede i 1935, Morian senere i f.m. et væddemål.

Men det ved du sikkert alt om ;-) .

M.v.h.
Niels

Der synes belæg for, at eventyrerne Knud Alexander Carl Christian Collis Frederik Clauson-Kaas (1894-1977) og Jens Henning Fisker "Morian" Hansen (1905-1995) har fløjet under Lillebæltsbroen - i hver deres propelfly, Clauson-Kaas allerede i 1935, Morian senere i f.m. et væddemål.

Med mit kendskab til Morians øvrige meritter er jeg sikker på at han har gjort det. Har faktisk mødt ham for mange år siden på Rågeleje Bilmuseum.

Som guide hos Bridgewalking har jeg flere gange hørt historien i flere varianter fra gæster, men antog den for at være en vandrehistorie.

Lyder troligt, at det under Bridgewalking har været en vandrehistorie … ;-)

Hej Erik.
Jeg er ret sikker på, at historien er sand.
Den blev i ny og nævnt i Flyvevåbnet - også af ældre og troværdige kollegaer.
Historien er således aldrig blevet benægtet eller omtalt som en vandrehistorie i det, jeg har hørt.
Desværre har jeg ikke kendskab til dokumentation for sagen, herunder evt. fotos.
Min fornemmelse er, at hændelsen skete i propelflyenes tid.
Beklager, at jeg ikke kan bidrage med mere historisk dokumentation for sagen.
MVH.

Godeftermiddag

Til at bekræfte det af NM skrevne.

Jeg fik – sikkert i efteråret 1968 eller forår/sommer 1969 – en skideballe (med glimt i øjet) af Clauson-Kaas, ved Gardehusarregimentet benævnt som ”Klaus Klistermås” - for under en øvelse ikke at kunne kende forskel på en Major og en Ritmester, da jeg skulle melde min enhed af. Ved nu at det var en af de planlagte morsomheder jeg faldt i. Der VAR nemlig ingen forskel distinktionsmæssigt de to grader imellem, begge en mellemstor (major)stjerne. Derefter kunne jeg så kende forskel, en Ritmester havde baretten siddende i nakken og grønne gummistøvler! Men jeg havde ALDRIG mødt en tjenstgørende rigtig Ritmester før, man blev ikke efter 1951 udnævnt i denne grad!!

Det betød jo, at jeg begyndte at interesserer mig lidt mere for den person og fik bl.a. bekræftet af hans tidligere pensionerede kollegaer ved Gardehusarregimentet, ”at den var skam god nok, det var skam Clauson-Kaas der fløj under Lillebæltsbroen".

Til orientering og helt OT, var det helt normalt at tidligere officerer, grever og baroner mv., blev inviteret til ”feltfrokoster” under større øvelser, enten i en messevogn eller på en af de talrige herregårde ”med spir”. Dem der så ikke havde en uniform, blev stukket i en kampuniform. Dette med at gøre lidt mere ud af spisning under øvelser, blev faktisk gennemført helt frem til nedlæggelsen af Gardehusarregimentet i Næstved omkring år 2000 og oprettelsen af surrogatet i Slagelse samme år.

Især hvis der var personel fra Livgarden der skulle deltage i en feltfrokost – de er jo så stereotype korrekte i deres påklædning – at vi flere gange havde smokingjakke, skjorte og butterfly indenunder vores kampvognsdragter, bare lige for at tage en hvis del på dem under frokoster. Så man rullede lige kampvognsdragen ned når man blev sat til bords i messevognen. Og når låget alligevel er af, så er den store sidekasse på tårnet af en Centurion-kampvogn ikke til værktøjer mv., men til sablen, portvin, glas og smoking!

Det korte af det lange, jeps, Lillebæltsbroen er underfløjet af Klaus Klistermås som NM nævner!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Ha- ha, Steffen, sikke nogle historier.
Jeg husker en af de feltmiddage i teltene. Vi betalte selv - ikke staten.

Men i historiens interesse må jeg nu stille det spørgsmål i anledning af dit indlæg:
Har der mon været tale om to (eller flere) underflyvninger af Lillebæltsbroen?
Altså, din om Gardehusaren og måske en fra Flyvevåbnet.

Min historie gik nemlig med god sikkerhed ud på, at piloten blev afskediget samme dag som underflyvningen skete og gik ud ad hovedvagten på Flyvestation Skrydstrup inden kl. 1600 i civil, som jeg har skrevet tidligere i denne tråd.

Muligheden er også teoretisk, at piloten som formel straf blev forsat til husarerne pga. hændelsen.
Men husk i den forbindelse også, at Hæren jo fløj selv med egne observations- og forbindelsesfly; men næppe med fast station i Skrydstrup!

Kan nogen opklare yderligere? Vi må jo søge at give ordentlig historisk viden om broen.

Mvh, Chivas

Kære Chivas

Især nok i denne tid skal man jo være varsom med omgåelse af sandheden, og især hvem man deler informationer med ;-)

Jeg kan kun stå inde for min egen oplevelse og det senere fortalte i Casino. Om den gode Clauson-Kaas har stået i nummer ved GHR ved jeg ikke og det er vistnok også den eneste gang jeg har set ham. Han MÅ jo have været pensioneret omkring midt/slutningen af 1950´erne, HVIS altså 60 års reglen gjaldt for TM og at han VAR TM. Han uniform er jeg sikker på, Kampuniform M/58, Baret M/58 med hærmærke og grønne gummistøvler. Gradstegn påsynet ved skulderen som i gamle dage før der kom skulderstropper.
Om han har været tidligere RESOF efter krigen ved jeg ikke, men det lyder sandsynligt?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kære Steffen.

Ak ja, det Casino.

Jamen, jeg bestred ikke dine oplysninger, men mere åbne for afklaring af de historiske facts om Broen ved at kalde eventuelle andre frem.
Der kan være tale om een og samme person og hændelse.

MVH, Chivas.

Kære Chivas

Sådan opfattede jeg det nu heller ikke, men ville blot pointere det jeg var sikker på :-)

Casino, tja det kan ikke genskabes på nogen måde, omgivelserne, tiderne, holdninger, skikke og menneskerne er blevet forandret gennem de sidste 20 år på godt og ondt. Men hvis man har set lidt af "Hurra for de Blå Husarer" i TV for nylig (indspillet hovedsageligt på Jægersborg kaserne og i studierne ved siden af) kan man danne sig et lille indtryk af, hvordan noget af det var og jeg kan da kende flere, der ikke spillede, men agerede :-D

"In Actis Esto Volucris"

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Endnu mere OT:

Ritmestergraden har også eksisteret i Flyvevåbnet. "Det unge værn" blev jo etableret i 1950 som en fusion af Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen og således med personel også herfra. Hærflyvere, der havde grad af ritmester, beholdt denne i FLV indtil evt. udnævnelse til oberstløjtnant. Der er eksempel på, at "ritmesteren" blev hængende som "kæle- eller øgenavn" trods udnævnelsen til højere grad.

M.v.h.
Niels

Der står muligvis noget i denne bog (som jeg ikke har læst) om pilot Knud Erik Ravnskov, der i 1930erne var pilot i Hærens Flyvetropper - og siden blev en af de fem danske piloter i Luftwaffe

https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A52954746

Vedhæftet et klip fra omtale af bogen

[image]

OK, når nu proppen er af flasken og med chance for at blive black-listet af alle (nu tidl.?) venner i de momsfri områder:

Dem der kunne læse skiltet i Fredericia drejede til højre mod Fyn, resten...…………….

Stadig med venlig hilsen og håbet om en fortsat god resterende weekend (har I husket mors dag )

Steffen Dresler

Det er godt med dig, Steffen, husk at det var dig, der ikke kendte verdenshjørnerne

Det er netop derfor, de endte på øerne. Målet var som - for alle sydfra - badeferie ved vestkysten, men en-eller-anden vendte kompasset på hovedet.

Pladsen ved restauranten har jo altid været et godt sted at fotografere.

Her er et godstog på broen på vej mod Middelfart en del år senere, nemlig den 8. december 1986. Det var vådt og koldt den dag.

[image]

Jeg har ikke noteret nummeret på MH'en, men går ud fra, at det er en rangermaskine fra Fredericia.

Året før, den 15. maj 1985 stod jeg der også - og også i regnvejr - da My 1112 kom forbi med en række vogne.

[image]

En halv times tid senere begyndte jubilæumskavalkaden i anledning af broens 50-års dag.

At Lillebæltsbroen er et - ikke mindst for sin tid - imponerende bygningsværk, kan man f.eks. overtyde sig om på en "bridgewalking".

[image] Lillebæltsbroen set fra Kongebrohavnen 06.09.2020 (nm).

På en sådan bridgewalking, der måske kun overgås af den på Sydney Harbour Bridge, fortæller kompetente guider broens historie fra dens opførelse til i dag, samt tillige om overfarterne over Lillebælt fra kongens egen mellem Kongebro og Snoghøj, jernbanefærgeruten Strib-Fredericia, bilfærgen Middelfart-Snoghøj samt selvfølgelig den "nye" Lillebælt-motorvejsbro fra 1970.

Ganske vist er der fra traveturen i broens konstruktioner ikke den bedste udsigt til trafikken 10 m nede, men togets buldren og broens sitren mærkes tydeligt, ikke mindst når et øl-tog passerer.

Kamera og andet løsøre må ikke medtages deroppe.

Man bringes også til at fundere over, hvorfor Lillebæltsbroen teknisk har det bedre end Storstrømsbroen?

Evt. højdeskræk glemmes, dels ved de udmærkede sikkerhedsforanstaltninger, dels qua den formidable udsigt fra op til 60 m højde over bæltet til hele trekantsområdet fra Kolding i syd over Middelfart til Fredericia i nord, hvis kendetegn bliver grundigt forklaret.

Endelig kan man imponeres over de vovehalse, der i deres propelfly underfløj broen med dens 33 m frihøjde.

En gammel bro i fin form - og bestemt et nærmere besøg værd.

Bedste hilsener
Niels

Man bringes også til at fundere over, hvorfor Lillebæltsbroen teknisk har det bedre end Storstrømsbroen?

Dels er Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen vidt forskellige. Lillebæltsbroen er en gitterdrager, hvor Storstrømsbroen er en buebro.
Som jeg har forstået det er problemet med Storstrømsbroen ikke selve hovedspændet, men derimod tilkørselsfagene, hvor hvert andet fag er et svævefag, der kun hænger i 4 hyldeknægte.
Disse hyldeknægte er skjult bag pladedragernes kropplader, og kan derfor kun inspiceres med ultralyd eller infrarød.
Man ved derfor ikke hvornår de revner, der har dødsdømt broen er opstået.
Det kan i princippet være lige efter åbningen.

Tak for dit indlæg.

Der går nemlig en "bro-vandrehistorie" om kvalitetsforskelle mellem Lillebæltsbroens tyske stål og Storstrømsbroens engelske.

M.v.h.
Niels

Hej Dampfmeister

Jeg har hørt (husker ikke hvor), at der i de hyldeknægte du omtaler er revner udgående fra nittehullerne.
Revner der angiveligt skulle være opstået, fordi hullerne er lavet ved lokning i stedet for boring.

Mvh

Carsten

At Lillebæltsbroen er et - ikke mindst for sin tid - imponerende bygningsværk, kan man f.eks. overtyde sig om på en "bridgewalking".

Bridgewalking på Lillebæltsbroen er en oplevelse. Desværre er det kun guiden, der må have løse genstande med som f.eks. kamera, så her er et par billeder af "mit" hold for et par år siden. Farven på kedeldragterne matcher broen nogenlunde og skyldes efter sigende, at det er for at undgå at distrahere bilisterne nedenunder. Og så er det billigt - 300,- kr for 2 timers underholdning på højt niveau.

[image]

RSS Feed af emne

Jernbanebøger

DSB trafikinformation

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak