HOF-stationen - stiksporet til Valby

af ValbysHistorie, 4/5 2020, 17:52 (1727 dage siden)

Kære alle herinde,

Jeg kunne godt have lyst til at lave et lille afstikker-projekt i EEP, som ikke bliver en rigtig kørselsbane, men mere en slags mini-diorama.

Efter mange timer med næsen dybt begravet i John Poulsens "Københavns Hovedbanegårde", har jeg opbygget en sulten lyst til på et tidspunkt at give mig i kast med både HB2 og HB3. Pt er begge projekter en al for stor mundfuld. Dels fordi jeg stadig mangler store mængder af rullende materiel og andre modeller - dels fordi jeg ved at de omkringliggende dele af København, vil trække hele undermunden ud af min computer.

Men det kilder alle vegne, for at lave et eller andet i tilknytning til Hovedbanen. Da jeg er gammel Valby-rod, har jeg hele min opvækst og unge voksne liv, kigget med beundring ned på stiksporet ind til Carlsberg. Og da en del af siderne i Poulsens bog er dedikeret til "HOF-stationen", er jeg blevet indpireret til dette lille start/side-projekt.

Med al den viden I har præsenteret mig for de sidste dage, i anden sammenhæng, tillader jeg mig at spørge Jer om hjælp til dette også.

I hvilken periode var dette stikspor mest aktivt?

Hvilke ressourcer kender I til, fra den travleste periode?

Sporplaner, gode luftfotos, gode alm fotos, evt informationer om materiel og logistikken omkring stationen, samt hvad I kender til af historiske beskrivelse.

Alt vil blive taget imod med kyshånd.

Venligst
Dennis


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak