Avatar

Makabert spørgsmål...

af Morten Flindt Larsen, København K, 4/5 2020, 01:27 (1714 dage siden) @ Hans T. Møller
redigeret af Morten Flindt Larsen, 4/5 2020, 02:10

Jeg tvivler på, at der var nedsat takst ved transport af lig.

I professor P. V. Globs bog "Mosefolket" berettes det, at Grauballe- eller Tollundmanden skal fragtes med tog, og DSB insisterer på, at der er tale om et lig, og at der skal betales forhøjet takst. Glob påpeger forgæves, at den pågældende har været død i over 1000 år.

Den højere takst skyldtes, at vognen skulle desinficeres bagefter.

Nå, jeg går til køjs nu, en eller anden i forum ligger sikkert inde med et takstreglement, så spørgsmålet kan blive endelig afgjort.

Hejsa,

Befordringen skete til forhøjet takst. Fra Klampenborgbanen kendes en lille episode fra september 1882, som illustrerer, hvorfor der skulle betales ekstra. Der var på banen dengang begrænsede muligheder for godsbefordring, hvilket kunne give problemer. En lørdag aften blev der anmeldt et lig til transport med toget fra Charlottenlund til København. Det første "godstog" afgik søndag morgen, men på Klampenborg station havde man kun en enkelt godsvogn, og da der i samme vogn transporteredes fødevarer som fx mælk, "der meget let optager ilde Lugt og paavirkes af skadelige Uddunstninger", pålagde Klampenborg station togføreren at nægte at medtage liget. Ved ankomsten til Charlottenlund protesterede han mod at medtage liget, men det hjalp intet, da stationen ellers skulle huse "godset" indtil mandag formiddag. Liget blev sat ind i godsvognen og kørte sammen med mælken. Der har åbenbart været en kommunikationsbrist imellem stationerne, eller også har der ikke kunnet rekvireres et lokomotiv med en ekstra vogn fra København.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak