Kære alle herinde,

Jeg sidder og roder med at lave en 3D-modeljernbane af Korsbæk (Matador) i 1930'erne. I forbindelse med et historisk arbejde jeg lavede med Valby Gasværk, faldt jeg over et tysk modeltogsimulationsspil, som jeg faldt pladask for. Så nu laver jeg den togbane jeg selv allerhelst ville have lavet i min kælder, hvis jeg havde plads og råd til det: "Korsbæk".

Jeg har et spørgsmål angående niveau-overskæringer i 1930'erne. Jeg bygger dem som ledvogter-betjente overskæringer, men mangler informationer om hvorledes den krydsende trafik blev advaret. Er der nogen herinde der ved om man opstillede de karakteristiske kryds-skilte ved selv overskæringen? Eller hvordan man advarede med skiltning.

Alene den generelle vejskiltning dengang var en meget varieret affære, og der er generelt mange udfordringer, når man pludselig (som lægmands-historiker) beslutter sig for at gengive hele området "Korsbæk og omegn" som modeljernbane.

Jeg vil meget gerne vise Jer billeder af, hvor langt jeg er nået, hvis I er interesseret

MVH
Dennis

Hej Dennis.
Der fandtes en advarselstavle (havelåge eller stakit blev den kaldt) der advarede trafikanterne om en bevogtet jernbaneoverskæring ca 100 meter fremme.
Jeg mener ikke der anvendtes tavler i byerne, der gik man vel ud fra at trafikanterne kunne se bommene på afstand.

Med de venligste hilsener
Jan-Eddie

PS: JA TAK, jeg vil da gerne se resultatet.

Tak for svaret Jan-Eddie,

Og tak for det link du har lagt. Jeg brugte selv de samme fem skilte som udgangspunkt for min vejskiltning i Korsbæk (ren rød på hvid, uden sort), men jeg kan ikke finde gitteret i dokumentationen. Ved du om der findes et billede eller en illustration et sted?

Min Korsbæk-version er ikke bygget som en 1:1 repræsentation, idet den angiveligt er en dansk købstad. Jeg har derimod taget udgangspunkt i de to hånd-sketches som hhv Lise Nørgaard og Jakob Ludwigsen har lavet. De psser meget bedre ind i rammerne for en modeljernbane. Dvs den dækker Korsbæk by og havn samt området ud mod Feddet.

Her er inspirationskortet som Jakob Ludwigsen tegnede til BT's tillæg, som jeg følte var et godt udgangspunkt >>> https://www.pinterest.dk/pin/525302744027852844/

Jeg skal lige lære hvordan man lægger billeder op herinde. OM man uploader direkte på sitets server, eller om man uploader dem eksternt og linker til dem...

VH
Dennis

Det er denne type skilt ved selve overskæringen, som jeg er interesseret i, om fandtes.

https://d2gg9evh47fn9z.cloudfront.net/800px_COLOURBOX10812287.jpg

Ved nogle overskæringer var der jo ikke hverken bomme eller ledvogtere. Jeg kan forestille mig at en mand sprang ud af toget og spærrede vejen med et flag, men hvis man brugte et skilt af denne type, eller lignende skiltning direkte ved sporet, så er det dét, jeg er på jagt efter...

VH igen
Dennis

Hej Dennis,

Nye standardiserede regler for krydsning mellem vej og jernbane trådte i kraft pr. 16. marts 1933. Herved indførtes i princippet de skiltetyper, vi kender i dag, selv om de oprindeligt var fremstillet som emaljeskilte. Reglerne afløste de mange lokale og dermed ofte forskellige løsninger, der rundt omkring i landet havde set dagens lys, bl.a. på banernes egen foranstaltning.

Krydsmærkerne ved de usikrede overkørsler har også deres oprindelse dengang. Undertavlen "se efter tog" med de 2 modsatrettede pile er kommet til i nyere tid.

Den beskrivende artikel: "Historien om Vejdirektoratets overkørselsanlæg ved privatbanerne" i tidsskriftet TRAFIK & VEJE • 2014 SEPTEMBER kan ses her: https://issuu.com/trafikogveje/docs/trafik_og_veje_09_2014 på side 64 ff.

M.v.h.

Niels

Genialt Niels,

Det er rigtig rigtig tæt på det jeg leder efter. Jeg har kigget på billederne/illustrationerne i artiklen, og nu nærmer vi os for alvor.

Skal lige tygge teksten ordentligt igennem, for umiddelbart ser det ud som om, at vores nationale kendetegn, det blå trekantslys med rød lampe, allerede var gældende dengang. Og det kommer godt nok bag på mig

Tak igen
Dennis

Hold nu fast på hat og briller - der står jo ALT det jeg ledte efter. Tusind tusind tak Niels. Og jeg er godt nok imponeret over at vi var i gang med lysssignalerne allerede på det tidspunkt.

Så skal jeg liiiiige gennemskuet hvordan jeg får bygget evt blinksignaler ind i min bane.

Kan nogle lige kort rågive mig i hvordan jeg nemmest uploader billeder herinde? Så kan jeg vise lidt af hvad jeg roder med

VH
Dennis

Hej Dennis,

Du skal lige se denne filmstump: http://euscreen.eu/item.html?id=EUS_9CB2E03B55B14CCDA62C6DBFA3E8A6BF fra Gribskovbanens skæring med Fredensborgvej i Hillerød.

M.v.h.
Niels

Kan nogle lige kort rågive mig i hvordan jeg nemmest uploader billeder herinde? Så kan jeg vise lidt af hvad jeg roder med

Det fremgår af webmasters brugerinstruks her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=1 .

M.v.h.
Niels

Det er jo super nemt - tak

Genialt klip.

Mit Korsbæk udgangspunkt ligger i 1934, og filmen viser 1938. Så i mit umiddelbare udgangspunkt vil jeg nok forsøge at prøve at ramme en dansk købstadssituation, hvor man ikke er nået så langt med "generaliseringen" af overkørsler.

Jeg arbejde som sagt i et tysk simulationsspil, der hedder EEP, og fordi dette gør tingene en del lettere at ændre, end hvis man arbejder hårdere med rigtige modeljernbaner i klubber og kældre, forestiller jeg mig også at lave en 1940-version og en 1947-version. Så kan man se Korsbæks udvikling fra pre-besættelse, over besættelsen og sidst efter.

Herover en af mine overskæringssituationer fra det sydlige indløb til Korsbæk by.

Har også lavet nogle generelle oversigtsbilleder over hele banen, men det kræver lige lidt introduktionstekst, idet 3D-simulationsvejen umiddelbart er en lidt utraditionel metode, ift den noget hårdere normal-modeljernbane tilgang som de fleste anvender.

VH
Dennis

Den beskrivende artikel: "Historien om Vejdirektoratets overkørselsanlæg ved privatbanerne" i tidsskriftet TRAFIK & VEJE • 2014 SEPTEMBER kan ses her: https://issuu.com/trafikogveje/docs/trafik_og_veje_09_2014 på side 64 ff.

Spændende blad! - men billedet af "Brødeskov" er nu af Skodsborgvejs krydsning af "Hørsholmvejen" med en nybygget endestation for hvad der fremover hed Nærumbanen.
(Så fik det lidt med jernbane at gøre)

Det nye i den lille film er afstandsmærkerne. De er inspireretaf Tyskland har jeg læst et sted der omtaler det samme forsøg. Så dem skal du ikke have i Korsbæk 1933.

Nu ville det jo være oplagt for mig at vise dig et billede af Korsbæk Taxi vogn 1, men da det er en 1922 model har den trods alt nok været skiftet ud i 1933 med vogn 2, der var en Pontiac 1933.

Korsbæk Taxi - 1922 Ford T med særligt danskbygget 4 dørs karosseri fra Kettinge Karosserifabrik

Vogn 1 i indledningsscene til afsnit 5:


Korsbæk Taxi ved bankdirektør Varnæs' ejendom i Algade

Den taxi er skøn Michael,

Jeg er ikke kommet så langt endnu med køretøjer. Nogle skal være i tæt overensstemmelse med dem fra serien - det giver mest mening. Andre bliver jeg nødt til at sjusse mig frem til eller lave "close-to-but-no-cigar".

For en uge siden, var jeg forbi en specialgruppe for historisk interesserede politifolk, og kom frem til en brugbar politiuniform. Der var bred enighed om at eksempelvis Panserbasse-uniformen måske var en lille smule for gammel, og hvis jeg ville ramme lidt bredere henover trediverne, så var en uniform der lænede sig lidt op af Politireformen fra 1938 nok bedre. Ifølge dem var langt de fleste kommunale politbetjente i starten af trediverne, tættere på statspolitiets uniform fra 38, end panserbassen.

Jeg har også været en tur forbi Korsbæk Kaserne, men mine soldater ligner pt slet ikke dem Oberst Hackel tropper op med hjemme hos Vicky efter Albert Arnesens død.

De fleste af denne slags ukorrektheder, er ikke fordi jeg bevidst prøver at ramme forbi måltavlen, men fordi jeg er al for dårlig i 3D-programmer, til at bygge modeller fra bunden. Jeg er afhængig af, at der ligger gratis modeloplæg på nettet som ligner.

Her er et godt eksempel på hvor hurtigt det "går galt" hvis man zoomer for tæt ind på min bane. Den ene politibil er for gammel, den anden er for ny - de har begge blå blink, og stationens politiskilt er også forkert.

Men når man zoomer ud, så opdager man ikke alle fejlene. Og mit første og største fokus er jo at se Korsbæk på afstand. Så jeg tillader mig selv en række af denne type unøjagtigheder, til jeg finder bedre alternativer

VH
Dennis

Spændende blad! - men billedet af "Brødeskov" er nu af Skodsborgvejs krydsning af "Hørsholmvejen" med en nybygget endestation for hvad der fremover hed Nærumbanen.
(Så fik det lidt med jernbane at gøre)

Står der ikke "Brådebæk", Michael? Den lokalitet ligger "kun" 10 km nord for Nærum Station ad motorvejen, så fejlen er ikke sååå stor . Billedet, som er fra 1956, kan ses her: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object737026 - og på den store udgave ses en "sølvgris". Nærum nye station er fra 1954.

M.v.h.
Niels

Blå blink kom først i 1960'erne. Før det var der orangegule blink og før det igen udrykningsflag.

Oberst Hackels bil var e 1922 Fiat 501 Touring:

Mads Skjerns en Morris 10/6:

Grisehandlerbilen - Chrysler Pick-up

"Elskerindebilen" - Austin Seven roadster

Baron von Rübners Rolls Royce

Spændende blad! - men billedet af "Brødeskov" er nu af Skodsborgvejs krydsning af "Hørsholmvejen" med en nybygget endestation for hvad der fremover hed Nærumbanen.
(Så fik det lidt med jernbane at gøre)

Står der ikke "Brådebæk", Michael? Den lokalitet ligger "kun" 10 km nord for Nærum Station ad motorvejen, så fejlen er ikke sååå stor . Billedet, som er fra 1956, kan ses her: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object737026 - og på den store udgave ses en "sølvgris". Nærum nye station er fra 1954.

Jo det gør der vist, det var jo derfor den hed "Hørsholmvejen" for den sluttede der hvor den idag går fra 3 til 2 baner.
Men billedet er Nærum.

Det er rent guld det dér Michael.

Er du tilknyttet Korsbæk På Bakken eller noget? Det virker i hvert fald som om du er en omvandrende videns-guldgrube hvad Matador angår

Tusind tak
Dennis

Er du tilknyttet Korsbæk På Bakken eller noget? Det virker i hvert fald som om du er en omvandrende videns-guldgrube hvad Matador angår

Jeg formidlede i al ubeskedenhed kontakten til "Træsko-Torben" og ejerne af de originale biler fra optagelserne i 1970'erne og -80'erne. Så de biler der står ude på Bakken er de rigtige.
Jeg var ikke selv med ved optagelserne, men flere af mine gode, nu afdøde, venner stod for at skaffe bilerne til Nordisk Film og andre var med ude med deres biler eller hjalp til. Der er lidt logistik i at få en håndfuld biler til Valby og få dem kørt til optagelserne. Til nogen af gadescenerne er der 2 - 3 biler, et par cyklende og en hestevogn for eksempel.
Jens Hemdrup var en af disse venner og han tog billeder i pauserne under optagelserne.

Det er dælendylme da fantastisk Michael...!

Jeg er selv gammel Valbygenser, med min daglige gang nede ad Mosedalsvej. Så jeg så ofte postyrret dernede ifm optagelserne. Tror også et af billederne du her viser, er ude fra enten Mosedalsvej eller helt oppe på Valby Langgade.

Ej hvor ej jeg glad for at ramle ind i dig også herinde.

Håber du er frisk på lidt pingpong undervejs. Jeg skal nok lægge mig i selen for at komme så tæt på jeg kan. Men som sagt - jeg er lidt begrænset af, hvad der er tilgængeligt på nettet, samt mine relativt begrænsede evner i 3D-modelbygning. En hurtig sjusning - du kan finde 200 modeller af en moderne Ferrari, for hver Volvo Amazon. Gamle modeller fra 1910-1940 ligger der også, men det er svært at ramme dem præcist.

Så lige præcis hvad alle køretøjerne angår, håber jeg du har lidt elastik at give af

VH
Dennis

Genialt klip.

Mit Korsbæk udgangspunkt ligger i 1934, og filmen viser 1938. Så i mit umiddelbare udgangspunkt vil jeg nok forsøge at prøve at ramme en dansk købstadssituation, hvor man ikke er nået så langt med "generaliseringen" af overkørsler.

Jeg arbejde som sagt i et tysk simulationsspil, der hedder EEP, og fordi dette gør tingene en del lettere at ændre, end hvis man arbejder hårdere med rigtige modeljernbaner i klubber og kældre, forestiller jeg mig også at lave en 1940-version og en 1947-version. Så kan man se Korsbæks udvikling fra pre-besættelse, over besættelsen og sidst efter.

Herover en af mine overskæringssituationer fra det sydlige indløb til Korsbæk by.

Har også lavet nogle generelle oversigtsbilleder over hele banen, men det kræver lige lidt introduktionstekst, idet 3D-simulationsvejen umiddelbart er en lidt utraditionel metode, ift den noget hårdere normal-modeljernbane tilgang som de fleste anvender.

VH
Dennis

Hej Dennis

Først stor ros til dit projekt, det ser super godt ud.

Jeg har lidt kommentarer til din overkørsel. Dine bomdrev ser noget moderne ud i forhold til epoken, og dernæst, hvis det skal være en overkørsel med manuel (håndsving) nedlukning af bommene, så mener jeg at have set at bomdrevene normalt stod i venstre side af vejen, men her er jeg ikke helt sikker, måske nogen her i forum kan be- eller afkræfte.

Hilsen
Niels

Heh Niels

Tak for rosen.

Det er godt du spørger, for så kan jeg tage jer yderligere ned i maskinrummet i EEP, og de kollosale udfordringer jeg sidder med. Som tidligere anført, er ALLE modellerne tyske. Modellerne bygges af medlemmerne/brugerne selv, når de bliver så gode til at bygge modeller, at de bliver forfremmet til Konstruktører - eller Kon's, som de kalder dem. Disse Kon's tjener så en håndskilling på salget af deres modeller gennem EEPs shop. Det medfører to store udfordringer for denne bane, idet disse Kon's søger popularitet og mest muligt salg. For det første at alle modeller primært (læs: udelukkende) er rettet mod tyske brugere. For det andet er langt de fleste modeller fra Epoke4 og op, da de genererer mest salg.

Jeg har lige præcis fået ret stor respekt blandt disse tyskere, fordi jeg er den eneste (ikke bare danske) internationale bruger, der bygger så overbevisende scener i hhv Danmark samt Epoke 2 og 3. Jeg har sågar trukket dem helt tilbage til København anno 1019, og lavet det eneste semi-vikinge scenarie i EEPs historie. Der findes få andre internationale brugere, men de bygger stort set kun scener fra Tyskland, eller fra deres eget land. Jeg bliver kaldt eventyreren, fordi jeg har kastet EEP rundt i hele verden. USA, Norge, Sverige, Zimbabwe, Iraq, Israel er blot nogle af de lande jeg har portræteret. Jeg var den eneste i hele deres togverden, der markerede 150 års jubilæet for Transcontinental Railroad, med en tre måneder lang historisk gennemgang af dens fire år lange tilblivelse.

Stort set alle de scener er plastret til med denne type fejl. Jeg havde og har jo kun (mest moderne) tyske modeller at arbejde med. For nylig lærte jeg så selv at bakse elementære stillestående modeller sammen. Det de kalder Immobilien. Jeg er stadig 100% afhængig af support fra etablerede Kon's i samme øjeblik, jeg skal have noget til at bevæge sig. Om det er et tog eller en bil der skal køre, en bom der skal gå op og ned, eller blot et lyssignal der skal kunne lyse eller slukke. Og først nu hvor jeg for alvor har fået deres respekt er jeg begyndt at kunne få denne hjælp fra deres Kons. Og de hopper og springer ikke for mig.

Det er derfor jeg tidligere i tråden gjorde det klart, at jeg ikke er her for at anbefale EEP. Man skal være mindst ligeså stædig som mig, og have min hjælp, hvis man vil i gang med EEP.

Det konkrete svar på din kommentar falder derfor meget naturligt i forlængelse af ovenstående. Stort set alle overskæringerne i EEP er moderne. Den eneste bom jeg har set fra Epoke3, er så uhyrlig grim, at jeg nægter at bruge den. Jeg mener at have set et håndsving, som jeg kan placere ved overskæringen. Men selve bommens udseende kan jeg ikke ændre - ikke i øjeblikket i hvert fald. Så skal jeg rekruttere en Kon, der kan få den til at gå op og ned.

Jeg har i øjeblikket fire Kon's, der sidder og arbejder "for mig", med enkelte modeller. Idet de modeller de laver til mig, laves Con Amore og ikke generer salg. Og kun to af dem laver ting til Danmark. De andre laver modeller til mine amerikanske og/eller internationale scener. Jeg har et Epoke3 semaphor-signal på bedding, som bliver lavet unøjagtigt set med danske øjne, men som jeg har lavet "strategisk" så jeg også kan bruge det i andre lande.

Så du kan med kritiske øjne finde disse unøjagtigheder overalt på mine baner. Jeg kæmper med workarounds, og resten prøver jeg at gemme i buske og bag en bunke skrot. Og så kan jeg langsomt kæmpe mig vej med selv at lave immobilien. En af de store "successer" jeg har lavet af den slags, var da jeg for nogle uger siden introducerede cyklen, til at stå op ad husmure. Der var jo ekstremt mange cykler i trediverne. Men dem havde de ikke skænket en tanke.

Men tro mig Niels. Det er op af et stejlt stejlt bjerg. Og der er lang vej endnu.

VH
Dennis

Hej Dennis

Hold nu da helt kaje hvor er det imponerende dét du laver - jeg er målløs af beundring for din kreativitet og ikke mindst din stædighed - og så er der tale om nørderi i verdensklasse - bliv endelig ved med at vise, hvordan det skrider frem.

Venlige hilsner

Niels H.

Kære Dennis og alle andre selvfølgelig

Bortset fra nogle forsøgsbomme på Dalgas Boulevard i København, var alle jernbanebomme næsten uden undtagelse betjent af vejertræk. Dette være sig fra en spil/håndtag direkte ved bommen (og overført til modsatte side under skinnerne i en kabelkasse), eller ”fjernbetjent” fra en signalpost igen via vejertræk normalt lagt i kabelkasse, dog også anvendt sammen med vejertræk for signalbetjening over jorden.

På Sjælland (Korsbæk) ville jeg nok anse det for normalt, at betjeningen af bomme i byen og lige dens nærhed skete via vejertræk ved overkørslen. Banevogteren havde så en lille standard bindingsværkhytte og eller murstenshytte med udmuret røde mursten, sort knækket tag i tagpap med grønne/sorte trælister og grønne vinduesindfatninger og karme.

Banevogterhus i København (i dag Åboulevarden ved cykelbro, Brorsons kirke i baggrunden), udsnit af billede arkiv DJM.

På din tegning vist med rød pil hvor banevogterhuset kan ligge (kun en af siderne).

Herunder nogle eksempler du (skal) anvende hvis dansk fra 20´erne og op til begyndelsen af 50´erne. Begge kan anvendes.
Ældre bommodel

Nyere bommodel

Begge tegninger fra Banernes bygning og udstyrelse, DSB 1920.

Bomanlæg, Vodruffsvej overkørsel 27.juni 1908, arkiv kbh-museum-51058.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Undskyld mig Steff, men mener du ikke "wiretræk"?

M.v.h.
Niels

Jo, bare anderledes skrevet

Så har du nok også set det her:

Så har du nok også set det her:

Og Egon er under klagøring......sjov blanding af kulisser.

Nej i de dage var jeg der desværre ikke. Har læst anekdoterne, så det er super fascinerende at se et billede derfra.

Tak mange gange for det.
Dennis

Geniale inputs Steffen. Der ligger faktisk bomme med vejertræk i EEPs modelsbase. De bliver udskiftet.

I Korsbæk ligger der tre på hinanden tæt følgende overskæringer, så jeg sidder samtidig med det "dilemma" at det virker lidt overdrevet med tre individuelle ledvogterhuse. Ledvogterhuse kan jeg finde i hobetal, og da de er stillestående "Immobilien" er jeg også i stand til at bygge dem selv hvis det er.

Gode inputs - tak,
Dennis

Jeg forstod det i hvert fald uden problemer - og det er jo det vigtigste

Hej Dennis,

Nye standardiserede regler for krydsning mellem vej og jernbane trådte i kraft pr. 16. marts 1933. Herved indførtes i princippet de skiltetyper, vi kender i dag, selv om de oprindeligt var fremstillet som emaljeskilte. Reglerne afløste de mange lokale og dermed ofte forskellige løsninger, der rundt omkring i landet havde set dagens lys, bl.a. på banernes egen foranstaltning.

Krydsmærkerne ved de usikrede overkørsler har også deres oprindelse dengang. Undertavlen "se efter tog" med de 2 modsatrettede pile er kommet til i nyere tid.

Den beskrivende artikel: "Historien om Vejdirektoratets overkørselsanlæg ved privatbanerne" i tidsskriftet TRAFIK & VEJE • 2014 SEPTEMBER kan ses her: https://issuu.com/trafikogveje/docs/trafik_og_veje_09_2014 på side 64 ff.

M.v.h.

Niels

Hejsa,

I "Jernbanehistorisk årbog '06" er der en informativ artikel om de rød-hvide krydsmærker og automatiske blinklysanlæg som standard-advarsel ved ubevogtede jernbaneoverskæringer, som måske også kan have interesse.

for gammel, den anden er for ny - de har begge blå blink, og stationens politiskilt er også forkert.

Med "forkert" politiskilt mener du vel, at der skulle stå Politistation i ét ord og ikke "Politi station"? Eller var det i 30'erne ligesom i dag, at det bare hedder "Politi"?

Mvh. Henrik

I forlængelse af Steffens input, lægger jeg lige lidt ekstra billedmateriale >>>

Her er et zoom out så man kan se hvor tæt de tre overskæringer ligger på hinanden. Kun det første (01), der krydser Strandvejen har et reelt ledvogterhus (L1). Blandt andet fordi bygningerne bag bagsiden af havnen i min optik tilhører Banerne, og derfor forestiller jeg mig, at et par kvikke medarbejdere løb fra oversigtstårnet (L2&3), ned og betjente de to overskæringer på hver side ved hhv Svinget (02) og Havnestræde (03).

Jeg har nedenfor linket til et kort jeg har siddet og udarbejdet, så det kan være lettere at tale sammen om hele scenekonstruktionen >>>

Venligst
Dennis

Ja - det korrekte skilt var vel også dengang ovalt som vi kender det i dag.

Det store skilt skyldes at jeg hovedsageligt selv ser min bane på afstand og ikke tæt på. Så man må godt kunne se det et godt stykke foroven. Og så er skiltet mest lavet til ære for tyskere, og her følte jeg de bedre forstod meningen hvis jeg opdelte ordet.

Dennis

Tusind tak Niels,

Jeg er godt nok også blevet super-inspireret af at træde ind af døren herinde. Ekstremt spændende tråde i diskutterer, og som jeg sagtens kunne finde på at omsætte til 3D-baner.

Og hvad Korsbæk angår, har jeg tænkt mig at følge op med Korsbæk 1940 og 1947.

Og den store medvind jeg har fået blandt de tyske togfans, har jeg besluttet at glæde dem, ved at følge Korsbæk/Matador op med en række OlsenBanden scener. De har en kollosal stor Egon-fanskare, så jeg tror at OB i Jylland, på Sporet osv, kan knytte dem endnu tættere på vores lille hyggelige land.

Tak for de motiverende ord...!
Dennis

Dejligt, at vi nåede at se alle genudsendelserne, inden illusionerne blev pillet fra os!

PS: Michael er det ok jeg viser dette billede til mine tyske medløbere? Selvfølgelig med dig som kildeangivelse.

Dennis

Så har du nok også set det her:

Og Egon er under klagøring......sjov blanding af kulisser.

Korsbæk kulisserne stod der året rundt i de dage hvis ellers Nordisk Film havde kontrakt på de næste 6 episoder og der skulle jo optages scener året rundt.
Rådhusuret er lavet uden på Korsbæk Bank, der igan var lavet uden på gavlen af en stor svenskrød studiebygning.

PS: Michael er det ok jeg viser dette billede til mine tyske medløbere? Selvfølgelig med dig som kildeangivelse.

Det er et foto af et billede der hænger i Marketenderiet på Nordisk Film og det er ikke mig der har taget nogen af dem. Jeg ville kreditere Nordisk Film.

Det gør jeg. Tak fordi du har taget billedet af billedet.

Tyskerne er meget imponerede over min Korsbæk-scene. Men de ELSKER OlsenBanden - så forbindelsen mellem de to er en oplagt mulighed for, at jeg kan vise dem forbindelsen mellem de to, og den hygge de kender os for.

Tak igen
Dennis

Dette er umiddelbart det bedste jeg kan komme frem til udfra dine fine beskrivelser.

Jeg har lagt et lille læskur, så ledvogteren kan forblive på sin position, såfremt der er flere på hinanden følgende overkrydsninger. Og et håndsving samt nogle preussiske bomme, der kommer en del tættere på epoken.

Jeg er lidt udfordret på dét med at lægge bommene på samme side af vejen, da EEP virker lidt specielt ift, at der er tale om modeller, der har en speciel signal-funktion. Så dette er nok det nærmeste jeg kan komme dit fine input.

Tak for det
Dennis

Dette er umiddelbart det bedste jeg kan komme frem til udfra dine fine beskrivelser.

Jeg har lagt et lille læskur, så ledvogteren kan forblive på sin position, såfremt der er flere på hinanden følgende overkrydsninger. Og et håndsving samt nogle preussiske bomme, der kommer en del tættere på epoken.

Jeg er lidt udfordret på dét med at lægge bommene på samme side af vejen, da EEP virker lidt specielt ift, at der er tale om modeller, der har en speciel signal-funktion. Så dette er nok det nærmeste jeg kan komme dit fine input.

Tak for det
Dennis

Hej Dennis

Det bliver bedre og bedre. Jeg har søgt lidt på www.jernbanekilder.dk med billeder af jernbaneoverskæringer, og det med at "drevet" stod på venstre side af vejen, kan ikke helt bekræftes, så måske det afhang af hvor det var mest praktisk af hensyn til wirerne. Måske andre her på forum kan be- eller afkræfte teorien om placering i venstre side.

Hvis du søger på www.jernbanekilder.dk efter "overskæringer" finder du nogle billeder af overkørsler hvor bommene bliver lukket med wiretræk. Du vil bemærke at på flere billeder sidder der ca. midt på bommen en trekant med 3 reflekser. Det var meget typisk for danske bomme i den tid du beskriver. Men jeg har fuld forståelse for at sådan en dansk "tilpasning" kan være svær at lave i programmet.

Og så helt "over time", når du er færdig, så kun du jo sende tegninger til godkendelse af vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i overkørsler til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Så bliver det højst sandsynligt mig der skal godkende dem .

Hilsen
Niels

Hej igen

Ca 9:35 inde i denne film kan du se en overkørsel fra besættelsens tid:

Døgnet rundt med DSB

Hilsen
Niels

ROFLOL

Der faldt både jeg og kæresten ned af stolen af grin.

Jeg har aldrig set en sådan en ledvogtersituation i praksis. Så jeg har lige lidt tillægsspørgsmål. Vi beslutter os for at mit netop opstillede håndtræk ved skuret er forbundet med den fjerneste wire-bom. Men var den også forbundet med den i forgrundden, eller skal der også stå et håndtræk der? Og betød det i praksis, at ledvogteren først lukkede den ene, og så løb over og lukkede den anden? Så skulle man jo i princippet lave sekvensen på den måde i spillet.

Det kommer jeg nu ikke til at gøre, for det eneste jeg er på jagt efter med bommene (der fungerer som signal-modeller og kan stoppe rullende enheder), er at lukke for trafikken, så togene ikke kører ind i biler og lastbiler. Begynder jeg først på at lave en ujævn frekvens, med først den ene og så den anden bom, vil det bare bevirke at nogle biler fra den ene side, kører ind i den først nedlukkede bom på den anden side. Og så er vi lige vidt. Der er workarounds, så det kan lade sige gøre. Men hvor er så selve ledvogteren henne? Ham kan jeg ikke trylle frem på den måde, og få ham til at se ud som om han lukker bomme.

Alt i alt total overkill i nærdetaljeniveau på min lille bane, der jo har "at se Korsbæk fra oven" som sit primære formål.

Men når jeg nu er omgivet af så mange kapaciteter, så kan jeg ikke undlade at spørge ud af nysgerrighed.

VH
Dennis

Fantastisk film. Fantastisk side. Den kommer jeg til at bruge meget tid på...!

I er fantastiske!

Undskyld - jeg er musiker - vi omtaler alt i anden potens.

Men I er sgu fantastiske herinde!
Dennis

Hej Dennis

I dag ville vi have kaldt anlægget som ses i filmen for et "langbomanlæg", dvs hvor én bom spærrer hele vejens bredde. Alle bomme betjenes fra et sted. Hvis der havde været flere bomme, ville der have været et spil for hver bom som kunne betjenes fra et sted. Så nej, damen i filmen ville ikke have løbet fra den ene side af vejen til den anden.

Hilsen
Niels

Super - tak Niels. Så behøver jeg ikke tænke mere over det

Nu du sidder hvor du sidder (til daglig) - endnu et glubsk spørgsmål.

Findes der et sted, hvor jeg kan finde de eksakte mål/dimensioner på det danske overkøringssignal? Det med krydset, den blå trekant og den røde lampe i midten?

Jeg har fundet en tysker, der er villig til at få det til at blinke. Men jeg skal lige have stykket selve modellen sammen først.

VH
Dennis

Hej Dennis

I dag ville vi have kaldt anlægget som ses i filmen for et "langbomanlæg", dvs hvor én bom spærrer hele vejens bredde. Alle bomme betjenes fra et sted. Hvis der havde været flere bomme, ville der have været et spil for hver bom som kunne betjenes fra et sted. Så nej, damen i filmen ville ikke have løbet fra den ene side af vejen til den anden.

Et eksempel - måske endda det der senest var i brug i kongeriget? - er Ellidshøj.

http://www.randers-aalborg.dk/home/km-234-1-ellidshoej

Halvvejs nede kan man se, at der betjenes to håndsving samtidig - et til hver af de to bomme.

Hej Dennis

I dag ville vi have kaldt anlægget som ses i filmen for et "langbomanlæg", dvs hvor én bom spærrer hele vejens bredde. Alle bomme betjenes fra et sted. Hvis der havde været flere bomme, ville der have været et spil for hver bom som kunne betjenes fra et sted. Så nej, damen i filmen ville ikke have løbet fra den ene side af vejen til den anden.

Et eksempel - måske endda det der senest var i brug i kongeriget? - er Ellidshøj.

http://www.randers-aalborg.dk/home/km-234-1-ellidshoej

Halvvejs nede kan man se, at der betjenes to håndsving samtidig - et til hver af de to bomme.

Det ene håndsving var til den ene overkørsel med to bomme (én bom på hver side af jernbanen). Det andet håndsving var til en anden overkørsel med to bomme (én bom på hver side af jernbanen).

I Ellidshøj var der på et tidspunkt to overkørsler (nr. 476 og 477), der blev betjent fra ét sted. Ledvogteren står her ved overkørsel 476 og betjener samtidig overkørsel 477, der ses i baggrunden:

FFJ 34 passerer Ellidshøj på vej mod syd i maj 1986. Fotograf: Lars Nilsson.

Hej Dennis,

Måske kan dette link hjælpe: https://www.sporskiftet.dk/forum/rigtige-jernbaner/generelt/m%C3%A5l-p%C3%A5-skilt?dest... .

M.v.h.
Niels

Super inputs fra begge - tusind tak.

VH
Dennis

Sagt med samme stemmeføring som de to opvaskere i "Riget".

"Du er uhyggelig."

Så kan jeg komme i gang. Tusind tak
Dennis

Godt med en korrektion - den overkørsel havde jeg glemt (det var ikke den vej vi cyklede når vi skulle til Rold )

Spøjst med 477 - at der var bevaret en overkørsel så langt op i tiden, for den vej førte fra ingenting til ingenting. Men det har jo ikke kostet noget at bevare den (bortset fra lidt armkræfter ), og så er det lettest at lade ting fortsætte uændret.

Blev formentlig nedlagt i forbindelse med automatiseringen? - for dér skulle der jo ellers penge op af lommen..

Sagt med samme stemmeføring som de to opvaskere i "Riget".

"Du er uhyggelig."

Så kan jeg komme i gang. Tusind tak
Dennis

Hej igen

Dennis, bare så du ikke havner i samme hul, som jeg havnede i for nogen tid siden jvf, denne tråd:

28691

Der har i Danmark ikke eksisteret overkørsler der både havde bomme med wire træk og blinklys, som dem du efterlyser mål på.

Hilsen
Niels

Godt du siger det Niels.

Jeg er ellers i fuld sving med at lave blinklyset. Så kan det være at jeg fjerner bommene i en af overgangene. Eller endnu bedre - lader dem være i 1934 versionen, og udskifter i 1940/47. Så er der også udvikling fra version til version. Får under alle omstændigheder brug for blinklyset til flere af mine kommende eventyr. Så arbejdet er ikke spildt.

Men tak for heads-up. Damn, det er et sjovt sted jeg er landet. Har lært flere tog-ting de sidste to dage, end jeg har lært det sidste halve år.
Dennis

Her en snas fra maskinrummet - 3D programmet Blender, hvor jeg har lavet min lille amatørversion af et blinksignal. Det er ikke perfekt, men i min verden rigelig brugbart...

VH
Dennis

En lille kommentar omkring udrykningslys. det er rigtigt at de var orange/gule eller måske snarere brandgule på ambulancer og brandbiler. Men Politiet havde grønne udrykninglygter. Begge typer køretøjer havde udryknings flag, men samtidig med dette lygter der blinkede fremad og altså enten Brandgule eller for politiet grønne.

Fint kort

Et par smådrillerier:

på den tid var det vel et Atlasblad i 1:40.000 eller et Maalebordsbald i 1.20.000, som kunne købes hos GEODÆTISK INSTITUT?

(tegnet 1898, 99 elle 1900, enkente rettelser i 1930?)

Det er hel fin dril Eskild. Jeg bliver jo fanget et par gange med bukserne nede, når mit hidtige publikum var tyskere. Så behøvede man ikke slå alting op først

I er mit første og eneste danske publikum. Så jeg vidste godt at jeg risikerede at gå ind i en lille virvelvind. Hvilket du næsten kan læse mellem linierne i min introduktion i denne tråd.

Kjærligst
Dennis

Tillad mig en lille korrektion, hvad politiets advarselsblinklys angår: Man brugte godt nok orange, roterende blinklys på taget cirka 1960-63 (i København, hvor jeg så det), men inden da anvendte politiet to grønne blinklys, ofte monteret på sideskærmene (ligesom droskernes sidelanterner). Hvornår de grønne blinklys kom i brug, har jeg ikke svar på, men de var i hvert fald i brug i 1950'erne - hvilket jo nok gør denne oplysning irrelevant for det flotte Korsbæk-projekt.

Med venlig hilsen,

FS1954

Jf. denne artikel: https://www.bt.dk/krimi/hvorfor-er-blink-blaa blev de nugældende regler indført i 1963, efter "den gamle lygteføring" havde været anvendt i ca. 30 år, nemlig ambulancer og brandbiler gult, politiet grønt og arbejdskøretøjer blåt.

Det gule udrykningsflag blev indført i 1910 (som rektangulært), blev trekantet i 1950 og forsvandt 1963.

"Den gamle lygteføring" skulle således være OK i Korsbæk.

M.v.h.
Niels

Jeg kan evt stille spørgsmålet i samme Facebook-gruppe, der består af gamle og historie interesserede politifolk. Det var dem der rådgav mig mht uniformerne.

Men mon ikke svarene er så lette er finde frem til, at vi har sjusset os nogenlunde ind på det allerede. Jeg har overvejet at finde nogle gule udrykningsflag. Men spørgsmålet er om det overhovedet er relevant. Køretøjerne står jo stille og kører ikke gennem gaderne i den mere moderne betegnelse "Kørsel 1".

VH
Dennis

I dette video link kan du midt i filmen se Østregasværks havnebane krydse vejen med bomme samt betjeningen af disse.
https://www.youtube.com/watch?v=LzGUnbMjACw&t=65s

Håber det kan bruges.
Jean

Du kan tro det kan bruges Jean...

Jeg har godt nok set filmen op mod 5-6 gange før, men havde helt glemt at det også kunne bruges til at kigge på overskæringssituationen.

Tak for reminderen
Dennis