Dagbladet (København), 28. november 1895, side 1

Selvbevægelige Kjøretøier

I Industriforeningen holdt Redaktør A. Baner (?????) i Aftes for en meget talrig Tilhørerkreds et Foredrag om ”Selvbevægelige Kjøretøier”. Den tydske Post- og Telegrafdirektør Stephan havde engang udtalt, at vi stod i Samfærdselsmidlernes Himmeltegn; og han havde ret i denne sin Udtalelse. Da Stephan tiltraadte den Post, han nu beklæder, kjendte man ikke Lyntogene til Orienten og ikke Atlanterhavs Flyverne, ligesom man ikke anede den Udvikling, Telegraf- og Telefonvæsenet vilde tage.
Denne Udvikling er ganske sikkert endnu lang fra afsluttet. Nye Led ville komme ind i Samfærdselsmidlernes Kæde. Et saadant Led er de selvbevægelige Vogne, der føres fremad ved Motorer. Udviklingen med disse Kjøretøier er sket i Løbet af de sidste tre Aar, efter at man igjennem en Aarrække har experimenteret dermed. Forsøgene stamme fra Lokomotivernes Oprindelse. Tanken med disse har i øvrigt sikkert neppe været, at de skulde kjøre paa Spor, men forholdene have tvunget dem ind paa disse. For Stephens havde en Franskmand konstrueret en selvbevægelig Vogn, der dog atter maatte forlades, fordi den gik formeget paa egen Haand. Fra Midten af dette Aarhundrede har man gjort Forsøg med Landeveislokomotiver. Damp, komprimeret Luft og Petroleumsmotorer have været benyttede som bevægende Kraft. Alle disse Forsøg spilte dog ingen Rolle i den moderne Udvikling, Sagen har taget.
Udgangspunktet for denne moderne Bevægelse ligger ikke længere tilbage end 1893, da man samlede Resultaterne af de hidtil gjorte Forsøg. Det var det franske Blad ”Petit Journal”, som i 1893 udsatte en Præmie for Tilveiebringelsen af det bedste selvbevægelige Kjøretøi. Veien gik fra Paris til Rouen, ca. 20 Mil, og der udsattes en række Præmier af forskellig Størrelse for Kapkørslen mellem Vognene. Der indkom 102 Anmeldelser til Konkurrencen, medens der ved Starten kun mødte 21. 6 af disse bevægedes ved elektricitet, 13 ved Petroleum og 2 ved Damp. De elektriske Vogne stod sig daarligst i Konkurrencen paa Grund af deres Tyngde og Mangler ved Akkumulatorerne. Petroleumsvognenes store Antal skyldtes denne Motors lette Betjening. Nr. 1 i Konkurrencen blev en Dampvogn i 5 T. 40 M.; den fik dog ikke første Præmie; denne deltes mellem de 4 første Petroleumsvogne.
Denne konkurrence efterfulgtes næste Aar af en ny, hvor Opgaven var Langt vanskeligere. Strækningen var 190 danske Mil, frem og tilbage mellem Paris og Bordeaux. Dette Løb blev meget afgjørende for Opfindelsen; de rmødte 27 kjøretøier, nemlig 2 med Elektricitet, 7 med Damp, 16 med Petroleum og 2 Motorcykler. De viste sig atter her, at de to elektriske vognen vare de uheldigste, Skjøndt man havde ladede Akkumulatorer stationerede under Veis. Det blev en Petroleums Vogn, som tog 1. Præmie i 48 Timer 48 Minutter. Paris – Bordeaux-Løbet slog de selvbevægelige Vogne fast som en Kjendsgerning, man kunde regne med. I Paris ere 200 saadanne automobile Vogne nu i gang; idet de dog særligt benyttes i Byens Omegn af Folk, der bebo Villaerne her. Sagen er i Gang, og Bevægelsen voxer. Det parisiske Brandvæsen har i disse Dage faaet sig en automobil Stigevogn, og man er begyndt at konstruere Vogne, som skulle benyttes til Lastbrug paa Landeveiene.
Der er dog ingen af Konstruktionerne, som ikke til Dato have deres Feil. Petroleumsmotor-Vognene ere lette og se nette ud, men de lugte af Petroleum, og de kjøre ikke lydløst. Motoren anbringes altid under Vognen, der i øvrigt kan konstrueres, som man ønsker det, Som Landauer, Jagtvogn, Faeton osv. Hurtigheden, der opnaaes med disse vogne, er ca. 3 Mil i Timen, og Petroleumsforbruget sættes til ca. 15 Øre pr. Mil. Prisen varierer mellem 4000-700 Frcs.
Dampvognene have ogsaa deres Fordele, saaledes den er Serpolet konstruerede, hvis Hurtighed almindeligvis er 1 Mil i Timen, men som kan forceres til 6 Mil i Timen. Denne Konstruktør arbeider ogsaa ligesom andre konstruktører paa at fremstille Vogne til Landeveistransport, til Lastkjørsel, for at man paa denne Maade kan skaffe en Afløser for de smalsporede Sidebaner.
Endelig var der Cyklemotorerne, med hvis forbedrede Konstruktion der arbeidedes paa mange Steder.
I Frankrig ventede man i Løbet af det kommende Aar at naa til at have 2000 automobile Kjøretøier i Brug, og i Paris er der er der i disse Dage stiftet en Automobilklub for Eiere af saadanne Kjøretøier, og Klubben tæller allerede mange fremragende Medlemmer.
I England hindredes Bevægelsen meget ved de bestaaende strenge Bestemmelser for kjørsel med selvbevægelige Kjøretøier. Der gjøres nu en stor Propaganda for at faae disse Hindringer rydde af Veien. Englænderne ville have Lov at kjøre, og de ville have Fortjenesten ved at udbytte den nye Opfindelse. Til næste Aar udskrives der et konkurrerende Løb for disse Kjøretøjer i England.
Ogsaa i andre Lande søger man at komme med, saaledes i Tydskland og Amerika. Det sidste Sted har der i Aar været foranstaltet et Kapløb mellem Saadanne Vogne.
Her i Landet endelig har man ogsaa beskæftiget sig med Spørgsmaalet, idet Fabrikant Hammel paa Nørrebro har konstrueret en automobil Vogn, med hvilken Taleren havde foretaget en Tur. Vognen kjørte godt, selv om den lugtede noget af Petroleum.
Der er dog ingen Tvivl om, at Sagen vil kunne fremmes til større Fuldkommenhed, og heldigt vilde det være være, om Industriforeningen vilde yde sin Støtte til dens videre Fremme. Maaske kunde man derved bringe den danske Industri et nyt Skridt fremad, og det var jo noget, Alle gjerne vilde medvirke til.
Foredraget, der illustreredes ved en Række Tegninger, modtoges med stærkt Bifald.

De to ældste kendte fotos af Hammels bil, formentlig taget umiddelbart før og efter en prøvetur.