I mens vi venter.

af K564, 15/4 2020, 12:08 (1683 dage siden)

Goddag.

Vi er jo en del, som for tiden ikke kommer, så meget rundt. Rejser til udlandet, må vi drømme om ud i fremtiden. Så er der jo tid til at kigge lidt på fortiden. Her fik jeg dykket ned i nogle foto fra Prag. Tidligere var der en idyl af en station i Prag med egen stationsbestyre. Dette var Praha Dejvice, som er første station på strækningen fra Praha Masarykovo til Luzná, hvor det tjekkiske jernbanemuseum ligger. Praha Dejvice ligger lige om bag Borgen. Her er lidt foto fra Praha Dejvice i tiden 2006 til 2009.

[image]
CD 854 006 med et morgentog. Et af de tog, som ikke standser ved alle stationerne på strækningen.

[image]
Krydsning mellem to CD 810 stammer en morgen i maj 2006.

[image]
CD 810 593 med et eftermiddagstog i maj 2006.

[image]
Så er der afgang for et andet eftermiddagstog fremført af CD 714 227 i maj 2006.

[image]
En af de første ombygget CD 810 stammer i maj 2008. Bivognen er ombygget som styrevogn med lavgulv.

[image]
Serieombygningerne blev til CD 814 i både 2-vogns og 3-vogns udgave. Her i april 2009.

[image]
I øst enden af stationen lå der en overkørsel. Her med CD 714 216 i maj 2008.

[image]
I vest enden var der armsignaler betjent fra posten ved siden af CD 810 621 oktober 2007.

[image]
Anlægget i post kan her ses gennem den åbne dør. Det er CD 854 035 med eftermiddagstog i april 2007.

[image]
En weekend forår og efterår kørte der damptog til jernbanemuseet i Luzná. Disse var optaget i den normale køreplan for strækningen. Her er det med CSD 477 043 i oktober 2007.

[image]
CD 811 494 ankommer med et morgentog maj 2006.

Der var også den fordel ved vestenden af stationen, at man kunne vende sig om og fotografer sporvogne.

[image]
Her en T3 vogn i april 2007.

I dag er stationen fjernstyre og moderniseret, med gode adgangsveje til metro og sporvogn, til glæde for de daglige bruger, men lidt kedeligt for os, der er til hygge. Håber dette falder i nogens smag.

Hilsner Keld


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak