Avatar

En vognkasse i Vigerslev

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 6/4 2020, 09:53 (1694 dage siden)

Redaktionen har modtaget en billedserie fra Thomas Nørgaard´s kolonihave i Vigerslev. Hvilken vogn kan det være?
Jeg har bedt ham om at kigge efter numre i pufferplankerne.
Litra DMP (III), litra EG og litra EHP (VI) passer med akselafstand 4,2 meter og tara 9,2 tons.

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

En vognkasse i Vigerslev

af Niels Munch, 6/4 2020, 11:23 (1694 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy,

Den "sag" havde vi oppe *her*.

Mit bud dengang var, at det kunne være EHP 6812, som jeg i 1960 lokaliserede hos en hugger på Blushøjvej i Valby, se: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=1006.

Ved man, hvornår vognkassen kom til Vigerslev? Og hvornår man ryddede Blushøjvej (vel ved anlægget af Køge Bugt banen)?

M.v.h.
Niels

Avatar

En vognkasse i Vigerslev

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 6/4 2020, 12:18 (1694 dage siden) @ Niels Munch

Hej Tommy,

Den "sag" havde vi oppe *her*.

Mit bud dengang var, at det kunne være EHP 6812, som jeg i 1960 lokaliserede hos en hugger på Blushøjvej i Valby, se: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=1006.

Ved man, hvornår vognkassen kom til Vigerslev? Og hvornår man ryddede Blushøjvej (vel ved anlægget af Køge Bugt banen)?


Hej Niels - Det er da godt, at du har en hukommelse, når jeg ikke har....

En vognkasse i Vigerslev

af Niels Munch, 6/4 2020, 12:35 (1694 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hehe, jeg husker oftest kun det, jeg selv har været fedtet ind i - om noget.

Denne interessante dokumentarfilm (18 min.) https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/blushojlejren-en-kobenhavnsk-sigo... skildrer afviklingen af den "sigøjnerlejr", der fandtes ved "fodenden" af Blushøjvej.

Afviklingen, berettes det, indledtes i 1962, idet Statsbanerne, der ejede arealet, skulle anvende det i f.m. anlægget af Køge Bugt banen.

"Min" skrotplads lå på østsiden af Blushøjvej, halvvejs nede ved lejren og meget tæt på dér, hvor banedæmningen anlagdes. Pladsen er givetvis blevet ryddet ved samme lejlighed. Og EHP 6812 fjernet/flyttet.

Lejren rummede bl.a. flere ex DSB busser (en 2-dækkerbus, en Triangel og en fladnæset englænder) samt en Dodge/Sorø netop udrangeret fra "min barndoms busselskab" I/S Forenede Rutebiler, alt indrettet til beboelse. Dér skulle man ikke fotografere, mente "min" hugger.

M.v.h.
Niels

En vognkasse i Vigerslev

af Halfdan, 14/4 2020, 10:30 (1686 dage siden) @ Niels Munch

Zigeunerpladsen i Valby rummede som Niels nævner bl.a. 2 DSB rutebiler fra Lyshøjgårdsvej, nemlig
dobbeltdækkeren nr. 201- K24432 fra 11.marts 1949. Den blev som den første af de fire dobbeltdækkere udrangeret i 1959, ikke så lang tid efter et uheld på Gl. Køgevej hvor den kørte i en udgravning. Den anden rutebil er en Guy Arab med Park Royal karosseri. Det er muligvis vogn 209, da det var den første der blev udrangeret i 1960.
I Jernbane-Bladet nr.9 1962 har deres allestedsnærværende Harald bragt et foto med begge vogne. Han
beskriver også at han nær var blevet lynchet inden han slap ud.
Der er fotos af dobbeltdækkeren i Arkiv.dk hvor den ses ved udgravningen hvor den kørte ned i.

Venlig hilsen Halfdan - Ole Nissen

En vognkasse i Vigerslev

af Niels Munch, 15/4 2020, 10:37 (1685 dage siden) @ Halfdan

Hej,

Tak for busoplysninger. Her er et luftfoto af Blushøjvej m.m. i 1956:

[image]KB Luftfotoarkiv - Sylvest Jensen Luftfoto. År:1956. Id: B02215_003.tif. Klik på billedet for stor udgave.

På den store udgave ses øverst på østsiden af Blushøjvej DSBs garageanlæg (med bl.a. en Park Royal bus og en "Røde Orm"/Büssing). Derefter følger "min" produkthandel, hvor vognkassen EHP 6812 ikke er dukket op endnu, og så følger zigøjnerlejren, hvor der ses en ex DSB Büssing/DAB. På vestsiden ses bl.a. Hvidovre Rutebilers garageanlæg med en indsvingende bus (formentlig Volvo/Ørum P. 1951), og inderst i gården selskabets Bedford turstbus.

PS: Den forulykkede DSB dobbeltdækker kan findes her: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Rutebiler.+Buslinie+121%C2%B4s+dobbeltd%C3%A6kkerbus .


M.v.h.
Niels

En vognkasse i Vigerslev

af Niels, Aarhus, 14/4 2020, 20:22 (1685 dage siden) @ Niels Munch


Denne interessante dokumentarfilm (18 min.) https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/blushojlejren-en-kobenhavnsk-sigo... skildrer afviklingen af den "sigøjnerlejr", der fandtes ved "fodenden" af Blushøjvej.

Ganske rigtigt en meget interessant film - jeg anede ikke, at der har fandtes sådanne "sigøjnerlejre" i Danmark.
Det fremgår, at lejren blev ryddet i 1962. Jeg gruer ved tanken om, hvilke følger det kunne have fået for beboerne, hvis lejren havde overlevet nogle år mere, da den jo havde Valby Gasværk liggende så at sige i baghaven. Valby Gasværk sprang i luften i september 1964 og de mennesker, der opholdt sig i lejren enten udendørs eller i de spinkle trævogne havde ikke haft en chance.
Undskyld digressionen, der jo ikke har meget med jernbanehistorie at gøre - men filmen var ganske tankevækkende på flere måder.

Venlige hilsner

Niels H.

En vognkasse i Vigerslev

af Lars, 14/4 2020, 23:21 (1685 dage siden) @ Niels


Denne interessante dokumentarfilm (18 min.) https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/blushojlejren-en-kobenhavnsk-sigo... skildrer afviklingen af den "sigøjnerlejr", der fandtes ved "fodenden" af Blushøjvej.

Ganske rigtigt en meget interessant film - jeg anede ikke, at der har fandtes sådanne "sigøjnerlejre" i Danmark.
Det fremgår, at lejren blev ryddet i 1962. Jeg gruer ved tanken om, hvilke følger det kunne have fået for beboerne, hvis lejren havde overlevet nogle år mere, da den jo havde Valby Gasværk liggende så at sige i baghaven. Valby Gasværk sprang i luften i september 1964 og de mennesker, der opholdt sig i lejren enten udendørs eller i de spinkle trævogne havde ikke haft en chance.
Undskyld digressionen, der jo ikke har meget med jernbanehistorie at gøre - men filmen var ganske tankevækkende på flere måder.

Venlige hilsner

Niels H.

Bestemt en interessant film.

Gasværket var nu ikke helt så tæt på, som man kunne få indtryk af. Der var godt to kilometer fra lejren til gasværket, så lejrområdet lå uden for den helt grimme zone, men alligevel.

Det gik voldsomt til ved eksplosionen. Tre arbejdere på gasværket omkom ved eksplosionen, en mand i en bagerforretning i nærheden døde af forskrækkelse/hjertelammelse og en anden mand døde af skader fra nedfaldne teglsten. Omkring 200 personer blev kvæstet og behandlet på hospitalerne. Mere end 100.000 ruder blev knust i en radius på op til 5 km fra stedet, fortæller wikipedia.

En vognkasse i Vigerslev

af K564, 15/4 2020, 13:43 (1685 dage siden) @ Lars


Gasværket var nu ikke helt så tæt på, som man kunne få indtryk af. Der var godt to kilometer fra lejren til gasværket, så lejrområdet lå uden for den helt grimme zone, men alligevel.

Det gik voldsomt til ved eksplosionen. Tre arbejdere på gasværket omkom ved eksplosionen, en mand i en bagerforretning i nærheden døde af forskrækkelse/hjertelammelse og en anden mand døde af skader fra nedfaldne teglsten. Omkring 200 personer blev kvæstet og behandlet på hospitalerne. Mere end 100.000 ruder blev knust i en radius på op til 5 km fra stedet, fortæller wikipedia.

Hej

Det var en meget voldsom eksplosion. Selv oplevede jeg det, da jeg dengang boede ved Langgade station ca. lille kilometer fra Gasværket. Valby Langgade flød med glasskår og ned faldende potteplanter. Mine bedste forældre, som også boede ved stationen, skulle have nyt glas i flere ruder. Slagteren skulle have nyt kød og pålæg frem, da butiksruden endte nede i udstillingen. Jeg er ikke sikker på, at alle skurerne i lejren ville have været uden skader, hvis den forsat have ligget der.

Hilsner Keld

En vognkasse i Vigerslev

af Niels Munch, 15/4 2020, 14:08 (1685 dage siden) @ K564

Den dag sad jeg på mit arbejde i Nørregade 21, da braget lød, alle ruder klirrede og jeg tænkte: "Det var da godt nok en ordentlig kanon, de dér fyrede af". Der var nemlig tattoo henne på Rosenborg Slot i anledning af Den Britiske Uge.

Her er i øvrigt et par interessante links om eksplosionen og dens følger:

Valby Gasværk 1964 - Det store brag: http://clausib.blogspot.com/2012/06/ .
Eksplosionen på Valby Gasværk: https://www.kbharkiv.dk/udforsk/historier-om-kobenhavn/eksplosionen-pa-valby-gasvaerk .


M.v.h.
Niels

En vognkasse i Vigerslev

af Carsten, Valby, 15/4 2020, 09:55 (1685 dage siden) @ Niels
redigeret af Carsten, 15/4 2020, 10:21

Hej Niels

Det klip i filmen, hvor man ser Valby Gasværks beholder i baggrunden, er fra Finnehusene på Lykkebovej.
Af Finnehusene på Kulbanevej lige i nærheden er der i dag kun de 9 tilbage :
https://www.google.dk/maps/place/Kulbanevej,+2500+K%C3%B8benhavn/@55.6550189,12.4871421...

Anlægget af den ny Ringstedbane gjorde et alvorligt indhug for få år siden.

Mvh

Carsten

En vognkasse i Vigerslev

af Niels, Aarhus, 15/4 2020, 11:41 (1685 dage siden) @ Carsten


Det klip i filmen, hvor man ser Valby Gasværks beholder i baggrunden, er fra Finnehusene på Lykkebovej.

Hej Carsten

Tak for korrektionen ;-)

Sådan går det, når man ikke har det nødvendige historiske lokalkendskab.
Jeg forsøgte at lokalisere Valby Gasværk på Historisk Atlas, og antog fejlagtigt, at Køgevejens Gasbeholder, man kan se på 4 cm kortet fra 1953 - 1976 var beliggende, hvor Valby Gasværk lå i sin tid, og fik dermed blandet tingene noget sammen.
Jeg må lære at tjekke tingene en ekstra gang fremover.

Venlige hilsner

Niels H

En vognkasse i Vigerslev

af Niels, Aarhus, 15/4 2020, 12:54 (1685 dage siden) @ Carsten

Hej Niels

Det er jo det, at vi kan supplere hinanden, der gør det sjovt at være med her.

Hej Carsten

Netop - og for en inkarneret aarhusiansk pensionist, der midlertidigt i et års tid er eksileret i København (det er noget med en kvinde :-D )- og som ikke har anden tilknytning til jernbane(u)væsenet end en livslang interesse, er dette forum en guldgrube, når jeg forsøger at blive klog på de historiske forhold for jernbanen i min midlertidige hjemby.

Jeg glæder mig til at blive klog på meget mere her i forummet:-)

Venlige hilsner

Niels H.

En vognkasse i Vigerslev

af NorthFarm73, 16/5 2020, 21:40 (1653 dage siden) @ Tommy Nilsson

hej. På min vogn er der en stor rund "træ-pakning" på taget hvor der nok har stukket noget op. Den er der ikke på billedet.

mvh Thomas

En vognkasse i Vigerslev

af Steffen Dresler, 17/5 2020, 09:24 (1653 dage siden) @ NorthFarm73

Go´formiddag Thomas

Et GÆT på "at der har været stukket noget op" KUNNE jo være, at det er rester fra dengang vognen som SFJ E 119 i perioden fra dens bygning i 1914 og frem til ca. 1928 var "Kedelvogn". Og her skal der jo være en skorsten eller anden aftræksmulighed. Og da den fik fjernet kedlen, kan man jo have bibeholdt dele i taget ved ombygningen?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

En vognkasse i Vigerslev

af NorthFarm73, 17/5 2020, 14:49 (1653 dage siden) @ Steffen Dresler

Ja jeg tænkte det kunne være det eller til lys.

Takker mange gange.

mvh Thomas

En vognkasse i Vigerslev

af Steen L. Eriksen, 28/4 2020, 19:48 (1671 dage siden) @ Tommy Nilsson

Jeg har gentagende gange haft lejlighed til at inspicere vognen. Der er kun én af de oplistede vogne, der matcher virkelligheden.
Tomas' vogn fremstår næsten original, dog med undtagelse af farven:
* original træyderbeklædning, på begge vognens sider og den ene gavl. Beklædningen bærer tydelige spor af originale beslag, der hvor de burde sidde på en jernbanevogn.
* døre i enderne er fjernet og blændet af.
* den mangler begge skydedøre, den har haft skydedøre, der hvor det store vindue er placeret. Der er tydelig slidspor i træbeklædningen efter en dårligt justeret skydedør.
* de originale vinduer er udskiftet, alle vinduer sidder i de originale huller, et vindue mellem det store og det lille til venstre er afblændet.
* der er INGEN spor af, eller efter, indhuggede numre i pufferplankerne (har skrabet en masse skidt og original maling af) på trods af ihærdig eftersøgning, men brugte Sydfynske egentlig det?
* det ses tydeligt inde i vognen, at der tidligere har været ført skorsten gennem taget nær den ene ende.

Da den har træbeklædning er det formentlig ikke Litra DMP (III)
Skydedørene på EG sidder forkert i forhold til Tomas' vogn.
Da skydedørene har siddet næsten midtfor i vognen, må det være EHP 6820.

En vognkasse i Vigerslev

af Niels Munch, 28/4 2020, 20:25 (1671 dage siden) @ Steen L. Eriksen

Da skydedørene har siddet næsten midtfor i vognen, må det være EHP 6820.


Er du ganske sikker? Jf. DSB DRM så EHP 6820 således ud:

[image]EHP 6820 ex SFJ E 119 (DRM).


Hvis skitsen står til troende, er skydedøren ikke placeret, som du angiver.

Jeg får stadig vognen til at passe bedre med EHP 6812 (ex ONFJ E 102), som i forvejen var i Valby, se dette link: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=1006. Denne var også oprindelig kedelvogn.


M.v.h.
Niels

En vognkasse i Vigerslev

af Steen L. Eriksen, 28/4 2020, 21:00 (1671 dage siden) @ Niels Munch

Nej jeg er ikke sikker, og slet ikke efter at have set den sidste tegning.
Men jeg er dog temmelig sikker på at det heller ikke er EHP 6812 (ex ONFJ E 102), da Tomas' vogn ikke er svajrygget.
Desuden stod vognen allerede på sin nuværende plads i 1959, hvilket kan ses på: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object939584
men det kan muligvis være dens makker EHP 6813.

Med venlig hilsen
Steen

En vognkasse i Vigerslev

af UTJ, 28/4 2020, 21:41 (1671 dage siden) @ Steen L. Eriksen

Du havde selvfølgelig en tommestok med og målte kassen op ;-)

Med mål vil den kunne identificeres næsten ned til sidste komma. Man skal blot være ganske nøjagtig i opmålingen, da kasserne ofte passer ned på sidste mm i forhold til tegningerne.

En vognkasse i Vigerslev

af Steen L. Eriksen, 29/4 2020, 19:30 (1670 dage siden) @ UTJ

Jeg bevæbner mig med mikrometerskrue og lup, og opmåler vognen sammen med Thomas, når vi ses og begge har tid til det. Thomas vil også gerne have geden ordentligt barberet.

En vognkasse i Vigerslev

af Steen L. Eriksen, 4/5 2020, 19:43 (1665 dage siden) @ Steen L. Eriksen

Jeg har nu opmålt vognen ud- og indvendigt med målebånd:
Udvendig ca. 7.92m lang, 2,71m bred.
Indvendigt ca. 1.23m fra ende til skillevæg, totallængde indv 7,71m, bredde 2,53m. Da skillevæggen er nedtaget, er der opmålt til malingkanter på gulvet (umalet hvor vægen har stået), væggen har været ca. 8cm tyk.


Hvis DRM målene på EHP 6812 & 6813 er korrekte, kan det ikke være en af dem. I øvrigt vejer de "kun" 9.0 tons (200 kg for lidt).

Vognkassemålene, ind- og udvendigt, passer bedre med EHP 6820, men placeringen af skydedøren stemmer ikke overens med tegningen?

Er nok E 119/EHP 6820.

af UTJ, 4/5 2020, 22:08 (1665 dage siden) @ Steen L. Eriksen
redigeret af UTJ, 4/5 2020, 22:54

Jeg er ret sikker på at det er vognkassen fra SFJ E 119. Tegningen fra 1913, fremstillet i Odense (SFJ) passer meget fint med "jeres" vognkasse og tegningen svarede til de tidligere byggede OMB E 41-43 og og den i 1914 byggede OKMJ E 20. Man kan se tegningen på jernbanekilder ved at søge på '2497'.

Jeg har ikke LVNs SFJ materielbog ved hånden så jeg ved ikke om Tommys oplysning om at den blev til værkstedsvogn holder vand, men andre kan eventuelt se efter og hvis ja, hvilket nummer den da fik.

ONFJs to vogne fra 1906 var lidt anderledes og passer heller ikke helt med de mål I så fint har taget. Vognkassen er sådan set kassen til den pakvogn som mangler for at kunne oprangere et komplet fynsk persontog, sådan alment for baner administreret af SFJ.....men det vil nok i nuläget være en for stor mundfuld.

[image]Udsnit af tegning til E 119 mfl (arkiv og scan UTJ)

Er nok E 119/EHP 6820.

af NorthFarm73, 16/5 2020, 17:19 (1653 dage siden) @ UTJ

Den ligner utrolig meget min vogn. Men jeg er ikke specialist.

mvh Thomas

Er nok E 119/EHP 6820.

af Steffen Dresler, 16/5 2020, 20:59 (1653 dage siden) @ NorthFarm73

God aften

Ex. SJF, DSB litra EHP nr. 6820 er afgivet til drift Jf. DRM tillæg af JAN kvartal 1950 udgivet 1. JUN 1950.
Nr. 6820 er udrangeret ved tillæg af OKT kvartal 1951, udgivet 1. JAN 1952. Der er ingen bemærkninger om anvendelse til andet formål.

Jf. Tillæg af JAN kvartal udgivet 1. april 1955 anvendes nr. EHP 6817 og 6819 som lokale vogne (ej udrangerede og til hvilken anvendelse angivet).
EHP nr. 6819 er udrangeret jf. Tillæg af JUL kvartal, udgivet OKT 1956 og nr. 6817 i 1965(?).

I DRM II (Specialvogne) kan jeg kun finde 5 tidl. SFJ vogne, nemlig:
Bygningsvogn nr. 42
https://www.jernbanen.dk/dsb_specsolo.php?aar=1893&vognid=820
Bygningsvogn nr. 51
https://www.jernbanen.dk/dsb_specsolo.php?aar=1893&vognid=167
Bygningsvogn nr. 52
https://www.jernbanen.dk/dsb_specsolo.php?aar=1893&vognid=168
Bygningsvogn nr. 53
https://www.jernbanen.dk/dsb_specsolo.php?aar=1893&vognid=169 og
Bygningsvogn nr. 54
https://www.jernbanen.dk/dsb_specsolo.php?aar=1893&vognid=170

Men ingen af disse passer til at kunne have været enten DSB litra EHP 6817 eller 6819 eller for den sags skyld DSB litra EHP nr. 6820.
Håber det kan hjælpe lidt på udelukkelse af nogle vogne.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Man kan vel forestille sig, at ovennævnte vogne er blevet reviderede ved deres ombygning hos DSB og dette angivet som normalt på vangen i højre side.

Er nok E 119/EHP 6820.

af NorthFarm73, 16/5 2020, 21:08 (1653 dage siden) @ Steffen Dresler

Ja det tror jeg også. Og på billedet kan man se der står Rev 30/11-48

mvh Thomas

Er nok E 119/EHP 6820.

af NorthFarm73, 16/5 2020, 21:25 (1653 dage siden) @ UTJ

Hvis det skal være en af de to vogne på billedet så er det den nederste.

mvh Thomas

En vognkasse i Vigerslev

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 5/5 2020, 00:21 (1665 dage siden) @ Tommy Nilsson

Ifølge Lars Viinholt-Nielsens "Sydfyenske Jernbaners rullende materiel" fra 2016 står følgende på SFJ E 119

Udrangeret i 1951

Det var personvognene hvor der var nogle få imellem der fik forlænget "livet" efter 1949 som Bygnings- og
Værkstedsvogne hvoraf et par stykker endte hos SFvJ i Faaborg

Tillægsspørgsmål; hvis vognen stadig eksisterer i Vigerslev. Kan Tommy evt. skaffe undertegnede en mail på
fotografen da jeg godt kunne tænke mig at omtale den på min lille hjemmeside om fynsk materiel ?

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak