DSB's historiske Togplaners historie
Hej, er der nogen her dette næsten alvidende forum, der er bekendt med nogen litteratur, bøger, tidsskrifter eller artikler, der beskriver den overordnede struktur i DSB Togplaner og de strukturelle ændringer i opbygningen af systemet af Togplaner i tid?? F.eks. hvornår blev Togplan XIX 'Foranstaltninger under snelæg' til Togplan 12 med samme titel og hvornår kom Togplan XVIII 'Regler for togenes belysning samt for Anbringelse og Aftagning af Signaler paa Togene' for sidste gang??
Jeg har de seneste par dage brugt en del timer i Dansk Jernbanearkiv for at blive klogere på dette område og Togplanerne lader til at være undergået en del ændringer henover tid (udover de, der er betinget af de enkelte køreplansskift) og der lader også til at være visse forskelle fra distrikt 1 til 2.
Så hvis der er nogle der kunne hjælpe med at pege i retning af et sted, hvor jeg kunne blive klogere ville jeg være glad, eller må jeg jo selv begynde at forske mere i det.
I øvrigt vil jeg da også gerne lige takke bagmændene bag Dansk Jernbanearkiv, som har gjort en imponerende mængde arkivalier tilgængelige for os andre.
Jan B.