DSB Mo på Bergensbanen [N] 1938 (billedlink)
Goddag i Forum,
En af skribenterne på Drehscheibe Online - Historisches Forum kører p.t. en serie med interessante historiske jernbanefotos fra Norge.
Dette indlæg: https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?017,9249434 handler om en DSB gæsteoptræden i Norge 1938 med 2 Mo-vogne med en personvogn med 1 kl. koblet imellem.
Trods ivrig brillepudsning er det ikke lykkedes at aflure vognnumre fra billederne.
Imidlertid rakte brillerne til at læse i "Motormateriel 7" (side 69 og 96), at det var Mo 289 og 290, der med en ACM var i Norge for at "simulere lyntog". NSB endte dog med at anskaffe sine lyntog fra Strømmens med tyske dieselmotorer og hydraulisk transmission.
God fornøjelse
Niels