Kære alle

Tråden med DB BR E94 285 med et godstog fik mig til at tænke på, hvordan en sådan maskine ville have set ud i farven DSB nr. 1 rød, sølv eller Ore (sølv/aluminiumsagtig) tag, sort undervogn og evt. stafferinger og vingehjul på fronten!

Utopi? Måske og dog alligevel ikke helt, da denne type elektrisk godslokomotiv faktisk blev tilbudt Statsbanerne efter den anden verdenskrig.
E 94 blev udviklet på baggrund af E 93 for anvendelse af store godstog på op til 2000 tons togvægt med 85 km/t på lige strækninger og stigninger på 10 promille med 1600 tons togvægt og 45 km/t. Det var især for strækningerne i det sydlige Tyskland og sydøstlige (nu Polen) strækningsnet. De første maskiner blev leverede i 1940, altså efter krigens udbrud og det blev besluttet, at netop E 94 skulle fortsættes med at bygges som ”Kriegs-Elektrolokomotive (KEL 1)” sammen med E 44 (KEL 2). De under krigen leverede KEL 1 blev af besparelseshensyn med hensyn til ædelmetaller, byggede med bl.a. udpræget anvendelse af aluminium i de elektriske dele i stedet for de normalt anvendte kobberdele. Der blev bygget i alt 146 stk. under krigen.

Den anden verdenskrig tog jo hårdt på alt materiel og det var en simpel nødvendighed for Statsbanerne at få byggede eller købt nye og stærkere godstogslokomotiver, alternativt en universal 1-D-1 type som blev undersøgt allerede ved Trækkekraftudvalget af 1939. Men p.g.a. krigen valgtes at nybygge litra E II.

Efter krigen i 1945, skulle Europas lokomotivfabrikker jo starte op igen med en fredstidsproduktion, hvorfor man fremsendte utallige tilbud til eventuelle kunder, heriblandt Statsbanerne. Man fik bl.a. tilbud fra (nu Polen) Cegielske (ex. DWM) om BR 50 og BR 52, Tyskland, Esslingen om halvfærdige BR 42, Tyskland, Henschel om halvfærdige BR 52 og endelig Frederich Krupp i Essen, Tyskland om helt nye elektriske lokomotiver af typerne BR E 18 og for denne tråd, BR E 94!
Man kan så spørge, hvordan i alverden at en ellers velvidende fabrik kan sende et tilbud om elektriske lokomotiver til Statsbanerne i slutningen af 1940´erne? Men sendt blev det altså!

Hjælpen til gennemførelse af godstjenesten kender vi jo nok alle, idet man omkring jul/nytår 1950/51 skrev kontrakt med den belgiske stat om købet af 12 belgiskbyggede BR 50ÜK for de tyske rigsbaner.

Som et a pro pos kunne valget, hvis nu Traktionsudvalgets betænkning med delkonklusion 1 var blevet vedtaget i 1956, være blevet SJ litra Ra eller SJ litra Da, men igen kun gæt. Men begge optioner, det tyske tilbud og det svenske eksempel er da jernbane- og samfundshistoriske morsomme at tænke på.

Pas på jer selv og jeres !

Med venlig hilsen
Steffen Dresler