Århus for omkring 90 år siden (+2 arkivfotos)
Ja benyttet som begreb eller betegnelse to gange men driftsmæssigt de facto i 3 a 4 perioder. De to første var 1925-1938 og 1942-1949. I den første periode var der (så vidt jeg husker) særskilt takst- og billetsystem (også særskilt system for banepakker) samt billetautomater i togene, ligesom der kørtes efter en nogenlunde stiv køreplan. Det var lige så meget en nærbane som fra 1979 og frem, hvis endda ikke mere.
Må jeg supplere med et par - nok kendte - fotos fra "den første periode":
Skolebakken, motortog til Risskov 7. august 1927. Fotograf: Ebbesen, Emil Andersen (1891-1931). Aarhusbilleder - Filnavn: 145750.tif.
Skolebakken, rutebil og motortog til Risskov, 09.1936. Fotograf: Fredslund Andersen, Aage (1904-1976). Aarhusbilleder - Filnavn: b775100-CD0380-110962.tif.
I driften anvendte DSB de 2 motorvogne litra Mc', suppleret med FB-bivognene. Risskov var et yndet udflugtsmål, men nærbanen indstillede driften, da Århus Sporveje åbnede trambuslinierne 6 og 7 til Vejlby-Risskov området.
Om materiellet og dets anvendelse på nærbanen beretter Alkjær i Signalposten 1978/2, side 69 ff.
Hvem ved noget om "anden periode" 1942-1949?
M.v.h.
Niels