Århus for 20 år siden (3 fotos)

af Niels Munch, 15/3 2020, 21:03 (1777 dage siden)

G'aften i Forum,

Tre fotos, jeg havde glemt alt om, dukkede op, da jeg ledte efter andet. Typisk. Billederne, der blev taget med mit Olympus μ-1 kamera under et ophold på Hotel Atlantic i Århus, og som nu er "historiske", skal I selvfølgelig ikke snydes for:

[image]

[image]Udsigt over Europaplads i Århus fra Hotel Atlantic, 07.04.2000 (nm).

[image]Udsigt over Europaplads i Århus fra Hotel Atlantic, 09.04.2000 (nm).

MR-togene på Grenåbanen (der først blev "Århus Nærbane" 13. december 2003) ses ved trinbrættet "Europaplads".

Færgerne er "Maren Mols" og/eller "Mette Mols", der besejlede Kalundborg-Århus 3. januar 2000 - 14. september 2011 for Mols Linien A/S. De 2 søsterfærger er bygget hos Ørskov i 1996 (nr. 191 hhv. 192).

Højhuset på 2. billede er "BP-Huset" ("Europahuset", indviet 1959), og bag det ses "Pakhus 13" (en fredet industribygning fra 1923-24).

Endelig ses by- og regionalbusser (herunder en enkelt COMBUS) samt en Abildskou fjernbus.

Århus Kommune skiftede bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn den 1. januar 2011.

I dag vil udsigten fra Hotel Atlantic (opført 1966) så absolut være præget af "Dokk1", og toget er afløst af Aarhus Letbane.


Bedste hilsener
Niels

Århus for 20 år siden (3 fotos)

af jhcn, Lystrup, Århus, 16/3 2020, 08:13 (1777 dage siden) @ Niels Munch

Flot serie!
Det virker som om alt det er meget længere tid siden, men jeg har åbenbart bare hurtigt vænnet mig til DOKK1, Letbane og massiv ombygning af havnen....

Tak for at vise disse billeder!

Avatar

Århus for 20 år siden (3 fotos)

af Jørgen Schwartz, Tranbjerg J, 16/3 2020, 09:47 (1777 dage siden) @ Niels Munch

[image]Udsigt over Europaplads i Århus fra Hotel Atlantic, 07.04.2000 (nm).

Der ses et par bybusser og en rutebil fra DAB i Silkeborg som også er historie i dag.


Århus Kommune skiftede bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn den 1. januar 2011.

Det var for at være mere internationalt orienteret at bolle-å´et forsvandt (ifølge kommunen/byrådet). Efterfølgende har kommunen/byrådet så døbt den nye bydel på den tidligere nordhavn (som ses i baggrunden på billedet) Aarhus Ø...! Vi lader billedet stå et øjeblik. :-P

Tak for dine billeder fra en svunden tid for ikke så længe siden!

Mvh Jørgen

Århus for 20 år siden (3 fotos)

af Asger Christiansen, 16/3 2020, 11:19 (1777 dage siden) @ Niels Munch

Det var AALBORG Nærbane der blev etableret i december 2003 - på Grenaabanen skete det i 1979

Århus for godt 40 år siden (+1 foto)

af Niels Munch, 16/3 2020, 12:27 (1776 dage siden) @ Asger Christiansen

Det var AALBORG Nærbane der blev etableret i december 2003 - på Grenaabanen skete det i 1979


Jeg er ganske enig. Min kilde i farten var: https://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_N%C3%A6rbane - sorry.

I Århus-området skete vel i DEC 2003 ikke så meget andet end indvielsen af den "nye" station i Hørning (betjent af ARRIVA).

Århus Nærbane i form af intensiveret drift Århus-Hornslet med stiv køreplan, nye MR-tog, fjernstyrede krydsningsstationer og radiodirigeret trafikafvikling m.v. blev indviet allerede 4. august 1979.

[image]Igangværende perronarbejder på Torsøvej Station set fra den nye fodgængerbro. Tog 857 (MR-MR) mod Århus passerer, 08.04.1979 (nm).


M.v.h.
Niels

Århus for godt 40 år siden (+1 foto)

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 16/3 2020, 13:18 (1776 dage siden) @ Niels Munch

Det var AALBORG Nærbane der blev etableret i december 2003 - på Grenaabanen skete det i 1979

Jeg er ganske enig. Min kilde i farten var: https://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_N%C3%A6rbane - sorry.

I Århus-området skete vel i DEC 2003 ikke så meget andet end indvielsen af den "nye" station i Hørning (betjent af ARRIVA).

Århus Nærbane i form af intensiveret drift Århus-Hornslet med stiv køreplan, nye MR-tog, fjernstyrede krydsningsstationer og radiodirigeret trafikafvikling m.v. blev indviet allerede 4. august 1979.

Århus Nærbane hhv. Aarhus Nærbane har været benyttet som begreb to gange men med forskellige betydninger. Første gang var rigtig nok som beskrevet i 1979 med halvtimesdrift mv. mellem Aarhus og Hornslet på Grenaabanen. Men med tiden er det jo blevet hverdag, og så er den oprindelige betydning lige så stille gået i den almindelige glemmebog. Navnet kom imidlertid i brug igen, da Grenaabanen og Odderbanen havde samdrift fra 2012 til 2016. Det er den sidste betydning, artiklen på Wikipedia handler om.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Århus for godt 40 år siden (+1 foto)

af Niels Munch, 16/3 2020, 13:48 (1776 dage siden) @ Leif Jørgensen

Men denne formulering på Wikipedia finder jeg så direkte forkert:

"13. december 2003 blev den første del af konceptet "Aarhus Nærbane" indviet på strækningen Aarhus-Hornslet og videre til Grenaa. Som led i projektet blev Grenaabanen forbedret for at gøre rejsetiderne kortere, og der indførtes halvtimesdrift i dagtimerne på hverdage for de fleste stationer mellem Aarhus H og Hornslet."

Idet formuleringen netop beskriver, hvad der blev indviet pr. 04.08.1979.


M.v.h.
Niels

Århus for godt 40 år siden (+1 foto)

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 16/3 2020, 17:42 (1776 dage siden) @ Niels Munch

Nu har jeg givet artiklen på Wikipedia en overhaling med en omtale af etableringen af nærbanen i 1979 med Bytrafik 5/1979 og Jernbanen 5/1979 som kilder. Der kan selvfølgelig udvides med stof fra de blade om både den første udgave af nærbanen og den senere samdrift, men nu er er forhåbentligt taget hånd om det værste.

Modstridende og forkerte oplysninger er dog ingen ny opfindelse. I Jernbanen angiver Erik B. Jonsen, at nærbanen blev indviet lørdag 4. august 1979, men i Bytrafik angiver Poul Gunder Nielsen, at det var lørdag 5. august 1979. Mon de har brugt forskellige kalendere?

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Århus for godt 40 år siden (+1 foto)

af Asger Christiansen, 16/3 2020, 18:13 (1776 dage siden) @ Leif Jørgensen

Nærbanen Århus-Hornslet blev åbnet 4. august 1979 - radiostyring på strækning var indført 27. maj samme år

Århus for godt 40 år siden (+1 foto)

af Niels Munch, 16/3 2020, 19:03 (1776 dage siden) @ Leif Jørgensen

Modstridende og forkerte oplysninger er dog ingen ny opfindelse. I Jernbanen angiver Erik B. Jonsen, at nærbanen blev indviet lørdag 4. august 1979, men i Bytrafik angiver Poul Gunder Nielsen, at det var lørdag 5. august 1979. Mon de har brugt forskellige kalendere?


De 2 herrer synes dog enige om, at det var en lørdag, og så må det være lørdag den 4. august 1979 al den stund, at "lørdag den 5. august 1979" ikke fandtes ;-) .

M.v.h.
Niels

Århus for godt 40 år siden (+1 foto)

af Georg Schmidt, 17/3 2020, 22:21 (1775 dage siden) @ Niels Munch

Der blev udgivet et særligt festtelegram i forbindelse med indvielsen.
[image]
[image]
[image]

Indvielsestoget tog P 8880 afgik fra Århus H spor 6 kl 9,10.
Kl 8,30 Århus Jernbaneorkester underholder på Århus H

Kl 8,50 Generaldirektør Povl Hjelt, borgmester Orla Hyllested og borgmester Egon Ree tager imod gesterne på perronen

Kl 9,00 Generaldirektør Povl Hjelt byder velkommen

Kl 9,04 Borgmester Orla Hyllested byder velkommen

Kl 9,08 Borgmester Egon Ree byder velkommen

Kl 9,10 Indvielsestoget afgår fra Århus H.

M v h
Georg

Avatar

Århus for godt 40 år siden (+1 foto)

af Morten Flindt Larsen, København K, 17/3 2020, 23:37 (1775 dage siden) @ Leif Jørgensen

Det var AALBORG Nærbane der blev etableret i december 2003 - på Grenaabanen skete det i 1979

Jeg er ganske enig. Min kilde i farten var: https://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_N%C3%A6rbane - sorry.

I Århus-området skete vel i DEC 2003 ikke så meget andet end indvielsen af den "nye" station i Hørning (betjent af ARRIVA).

Århus Nærbane i form af intensiveret drift Århus-Hornslet med stiv køreplan, nye MR-tog, fjernstyrede krydsningsstationer og radiodirigeret trafikafvikling m.v. blev indviet allerede 4. august 1979.


Århus Nærbane hhv. Aarhus Nærbane har været benyttet som begreb to gange men med forskellige betydninger. Første gang var rigtig nok som beskrevet i 1979 med halvtimesdrift mv. mellem Aarhus og Hornslet på Grenaabanen. Men med tiden er det jo blevet hverdag, og så er den oprindelige betydning lige så stille gået i den almindelige glemmebog. Navnet kom imidlertid i brug igen, da Grenaabanen og Odderbanen havde samdrift fra 2012 til 2016. Det er den sidste betydning, artiklen på Wikipedia handler om.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Hejsa,

Ja benyttet som begreb eller betegnelse to gange men driftsmæssigt de facto i 3 a 4 perioder. De to første var 1925-1938 og 1942-1949. I den første periode var der (så vidt jeg husker) særskilt takst- og billetsystem (også særskilt system for banepakker) samt billetautomater i togene, ligesom der kørtes efter en nogenlunde stiv køreplan. Det var lige så meget en nærbane som fra 1979 og frem, hvis endda ikke mere.

Århus for omkring 90 år siden (+2 arkivfotos)

af Niels Munch, 18/3 2020, 09:25 (1775 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ja benyttet som begreb eller betegnelse to gange men driftsmæssigt de facto i 3 a 4 perioder. De to første var 1925-1938 og 1942-1949. I den første periode var der (så vidt jeg husker) særskilt takst- og billetsystem (også særskilt system for banepakker) samt billetautomater i togene, ligesom der kørtes efter en nogenlunde stiv køreplan. Det var lige så meget en nærbane som fra 1979 og frem, hvis endda ikke mere.


Må jeg supplere med et par - nok kendte - fotos fra "den første periode":

[image]Skolebakken, motortog til Risskov 7. august 1927. Fotograf: Ebbesen, Emil Andersen (1891-1931). Aarhusbilleder - Filnavn: 145750.tif.

[image]Skolebakken, rutebil og motortog til Risskov, 09.1936. Fotograf: Fredslund Andersen, Aage (1904-1976). Aarhusbilleder - Filnavn: b775100-CD0380-110962.tif.

I driften anvendte DSB de 2 motorvogne litra Mc', suppleret med FB-bivognene. Risskov var et yndet udflugtsmål, men nærbanen indstillede driften, da Århus Sporveje åbnede trambuslinierne 6 og 7 til Vejlby-Risskov området.

Om materiellet og dets anvendelse på nærbanen beretter Alkjær i Signalposten 1978/2, side 69 ff.

Hvem ved noget om "anden periode" 1942-1949?


M.v.h.
Niels

Avatar

Århus for godt 40 år siden (+1 foto)

af Morten Flindt Larsen, København K, 16/3 2020, 13:40 (1776 dage siden) @ Niels Munch


[image]Igangværende perronarbejder på Torsøvej Station set fra den nye fodgængerbro. Tog 857 (MR-MR) mod Århus passerer, 08.04.1979 (nm).

Hej Niels,

Det er nok lidt "insektformering", men driftsmæssigt hed stedet endnu Sindalsvej, da du fotograferede billedet. Det skiftede først navn til Torsøvej den 17. maj 1979. :-)

Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

Frygt og fascination

Frygt og fascination. Pris 250 kr.

Læs mere

Danske privatbaner

Læs historien om:
Hjørring - Ålbæk

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak