Guldkorn på ing.dk
Go´morn til XAL Olesen m.fl.
Hvor har jeg dog lige nydt at se de forskellige artikler igennem, flere ren nostalgi fra min barndom i slutningen af 1950´erne. Alt hvad der kunne suges ud af leksika, tidsskrifter og tekniske udgivelser om jernbaner, blev gjort.
Når jeg ser bl.a. artiklen om Statsbanernes materiel, skinner og bygninger mv., kan jeg se at den/de blev anvendt i datidens store leksika udgivet i slutningen af 1940´erne, samme billeder og tegninger. Om det så var hønen eller ægget, hvori den/de først blev publiceret i, ved jeg ikke.
At Statsbanerne var DEN fremtrædende kraft i innovation, liciteringsprocesserne (der blev anvendt allerede før århundredeskiftet når der skulle købes bl.a. lokomotiver) viser jo bare den position og anseelse Statsbanerne havde i hele samfundet. Det var DER alt det nye skete og hvor den almindelige dansker også kunne opleve det. Og så var Statsbanerne jo også dygtige til at anvende BÅDE det vi i dag kalder ”Public affairs” og den publikumsvendte reklame. Husk bare på f.eks. Richs samlebillederne i diverse bøger enten direkte eller indirekte sponseret af Statsbanerne. ALLE danskerne kendte til det mere eller mindre og mangen en drøm blev tændt her.
Og så skal vi ikke glemme at netop statsbanernes ingeniører bidrog til både udviklingen samt herefter ”vidensdeling” bl.a. gennem tidsskriftet ”Ingeniøren”. Det var dengang Ingeniøren bragte viden ud !
Tak for gensynet
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
NB: Jeg har selv haft glæde af artiklerne ved søgning af informationer af dette eller hint. De kunne jo direkte bruges, kom fra hestens mund og var ikke politiserede eller andet. Kan anbefales for skriverkarle!