Julekalenderen 2019 låge 22 december - LØST

af Søren Agerskov, 22/12 2019, 20:29 (1847 dage siden) @ Jens Vesterdahl

BINGO. Svaret er rigtigt. Vi har været langt omkring og er efterhånden kommet tættere på det rigtige sted. Derefter gik det nemmere med årstallet.

Strækningen er Lersøen-Østerport (strækning 7 i TIB), og året er 1931. Banestrækningen er blevet flyttet flere gange; men den oprindelige tracé var på billedet, og vejen i baggrunden er Borgervænget. Stedet med fupskinnerne i forgrunden hedder Kildevældsparken.

Københavns kommune har de seneste par år udført et skybrudsafvandingsprojekt under navnet Klimakvarter Østerbro med Opland Landskabsarkitekter som rådgivere. På dette sted er der lavet en park, som kommunen har beskrevet på denne måde: ”Frisporet er udformet som et slynget aktivitetsbånd, der løber igennem Kildevældsparken. Fokus er på natur, steder til ophold, leg, læring og opdagelse. Samtidig består de gamle jernbaneelementer, der giver retning til stiforløbet og viser tilbage til parkens historiske rødder.” Sådan kan jernbanehistorien også formidles.

Jeg vedlægger et billede 180 grader modsat retning. Selvom det i dag er fupskinner med, såvidt jeg kan se, normal sporvidde, ligger de omkring det sted, hvor den oprindelige sportracé var anlagt.

[image]

Banen blev flyttet i 1931. John Poulsens bog ”Byens Baner” fra 1997 beskriver indgående med tekst og kort, hvordan både den og andre banestrækninger i København er blevet flyttet i tidens løb.

Strækningen eksisterer formelt den dag i dag; men er afbrudt ud for Århusgade på grund af metrobyggeriet. Nordhavnslinien kommer op til overfladen på det sted.

Jens fik efterhånden skudt sig ind på målet, og har stafetten i morgen.

Samtidig vil jeg ønske en glædelig jul og godt nytår til alle.

MVH
Søren


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Sakskøbing Sukkerfabrik
Sakskøbing Sukkerfabrik

Sakskøbing Sukkerfabrik opførtes i årene 1909-10 og der blev etableret et ret omfattende 700 mm smalsporet roebanenet omkring fabrikken. Inden nedlæggelsen af roebanerne i 1966 nåede banerne at blive Danmarks største private jernbanesystem.

Læs mere
DSB D843

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak