Toget som førte dynamit ud på Langebro i 1945

af david, 22/12 2019, 15:22 (1848 dage siden)

Kære Alle

Vi arbejder på at lavet et Langebro Museum https://www.facebook.com/langebromuseum/

Og en af de ting vi gerne vil finde ud af er, hvilket type tog førte dynamit ud på Langebro i 1945

Der var almindelig togdrift på Islands Brygge dengang og Langebro så anderledes ud, den gang var det den midlertidige Langebro med den store kontravægt på toppen.

Men hvordan så togvognene ud den gang og hvad hed typer?

I en film fra dengang, hvor Howitz, der placede bomben og stod bak aktionen fortæller har vi taget billedet du kan også høre ham fortælle i indslaget ca. kode 1.05

https://www.dr.dk/bonanza/serie/62/her-er-dit-liv/70544/her-er-dit-liv-hugo-horwitz

Håber nogen kan hjælpe os

[image][image]

Toget som førte dynamit ud på Langebro i 1945

af Niels Jensen, 1/1 2020, 14:07 (1838 dage siden) @ david

Det var næppe dynamit? Skriv sprængstof i stedet!

Toget som førte dynamit ud på Langebro i 1945

af Steffen Dresler, 1/1 2020, 15:17 (1838 dage siden) @ david

God eftermiddag
Herunder det officielle noteret i den daglige oversigt over sabotager mv. Om det er togkontoret eller Generaldirektoratet der er ansvarlig ved jeg ikke:

Onsdag den 28. Marts 1945.

Maskinhuset paa Langebro sprængt. I Gaar ved 18-Tiden kørte en frederiksbergsk Vagtværnsbil med Højttaleranlæg ind over Langebro. Gennem Højttaleranlæget opfordredes Folk til at bringe sig i Sikkerhed, da der vilde ske en Eksplosion paa Broen. Ogsaa Sporvognene blev standset i Forvejen, og Passagererne opfordredes til at søge Dækning. De tyske Vagtposter forstod ikke, hvad der foregik, hvilket naturligt forklares med deres manglende Kendskab til Sproget. Et Øjeblik efter kørte et Godstog hen over Langebro, og da den sidste Vogn var ud for Broens Maskinhus, eksploderede den med en usædvanlig kraftig Virkning. Maskinhuset med Oplukningsmekanismen blev ødelagt, og der opstod Brand i Huset og paa Fortovene. Maskinassistent Schumacher menes at være omkommet ved Eksplosionen, da han befandt sig i Maskinhusets øverste Etage og ikke kunde komme ud. I Morges sendte Brandvæsenet en Vogn ned for at eftersøge ham i Ruinerne, men Mandskabet blev afvist. Maskinmester Kullmann sprang ud fra Maskinhuset, da Advarslen lød, men faldt saa uheldigt, at han alvorligt læderede venstre Ben. Af det øvrige Mandskab blev Brobetjent Ludvigsen, Bremensgade 54, kvæstet i Hovedet, og Brovagt Jensen, Gunløgsgade 17, beskadigede den højre Fod, da han sprang ned. Desuden blev Brobetjent Kjeldsen, Ungarnsgade 3, kvæstet i Hovedet. Ved Eksplosionen dræbtes i hvert Fald 1 tysk Soldat, muligvis 2, og en tredie blev haardt saaret. I Forbindelse med Sabotagen opstod kraftigt Skyderi i Kvarteret omkring Broen, og Eksplosionen blev desuden Signalet til, at Vagterne ved Knippelsbro begyndte at skyde. Ogsaa ude ved Dybbølsbro aabnedes Ild. Her blev Jørgen Karlsen, Dannebrogsgade 50, saaret af et Skud i Halsen. Særlig voldsomt var Skyderiet dog inde paa Gammelholm, hvortil den forplantede sig fra Knippelsbro. I Hummergade 1 hentede Ambulancen Maler Andersen, Strandgade 70. Han havde faaet i Skud i Ryggen; desuden saaredes Ekspedient Olsen, Dronningensgade 14, og Forvalter Olsen, Moldaugade 10. Endvidere blev Chauffør Sigvald Poulsen, boende i Aalborg, ramt af et Skud i Halsen. Han var død ved Indlæggelsen paa Kommunehospitalet. En ukendt Dame, ca. 50 Aar, blev ligeledes indbragt som død. Ialt bragtes 13 saarede Danske foruden de to Døde til Hospitalerne. 5 af de saarede var ramt af Skud. Blandt de haardest medtagne er en Servitrice, Frk. Christoffersen, som ved Knippelsbro ramtes af 2 Skud i Brystet og 2 i højre Arm.
Der er ikke noget i Vejen for, at Broen ret hurtigt kan sættes i Stand, saa at den igen kan tage Trafikken, men den kan ikke lukkes op, og Sagkyndige mener, at selvom man havde Materiale klar til at udbedre Skaden, vilde der i bedste Fald gaa en Maaneds Tid med Istandsættelsen. Da man imidlertid ikke har Materialerne, og der vel ikke er synderlig Udsigt til at skaffe dem, maa man indstille sig paa, at Broen ikke vil kunne aabnes for Skibsfarten i Maaneder. Ude i Sydhavnen ligger nogle store Skibe oplagt, blandt disse Ø.K.-Baade og nogle Skibe, som iøvrigl skulde have været i Fart i disse Dage. Spærringen betyder, at Kulpladserne ikke kan faa Tilførsler af Brændsel paa sædvanlig Vis, og paa samme Maade afskæres Ørstedsværket, men i den senere Tid er der kun gaaet nogle Skibe med Brunkul ind til Sydhavnen. Indtil Broen atter kan aabnes, maa man formentlig omlade i Pramme, som kan gaa under Broen.


Det er modstridende billeder m.h.t. anvendt rangermaskine i viser. Øverst en litra Hs og nederst (fra TV produktionen??) en litra F II med høj kulkasse (FRICHS 1949???) med en hvid litra IA type og en
Q vogn med TB.

Jeg kan ikke tilføje yderligere.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Toget som førte spærngstof ud på Langebro i 1945

af david, 2/1 2020, 11:44 (1837 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen.

Tak for den fine beskrivelse du har fundet frem

Folk med forstand på emne fortæller at der var tale om et F-maskine men vi kender ikke nummeret.

Er der nogen som ved mere må de meget gerne skrive.

Mvh
David[image]

AB.s F-er.

af BoA, 2/1 2020, 18:53 (1837 dage siden) @ david

"Folk med forstand på emne fortæller at der var tale om et F-maskine men vi kender ikke nummeret."

Hej david.
Hvis du i ”Menuen” klikker i ”Privatbaner”,
kan du klikke videre i "AB - Amagerbanen".
Her kan du læse, at AB i 1964 købte F 466 af DSB, og omlitrerede den til AB 8,
og i 1969 byttede F 466 / AB 8, med F 479, og omlitrerede den til AB F 479, samt udrangerede den i 1971.
(Der er intet nævnt om F 466 / AB 8´s skæbne hos DSB i 1969)
Med venlig hilsen
Bjørn Andrup.

AB.s F-er.

af david, 2/1 2020, 19:42 (1837 dage siden) @ BoA

Hej Bjørn

Super , det var fornemt

Som jeg forstår det du skriver, så er den nuværende AB8 det tog som først godvogne over i 1945 da bomben sprang.
Der er ikke flere lokomotiver med netop dette nummer?

Har du noget forslag til hvem man skal ringe til hos DSB for at se om det stadig eksisterer, DSBs hovednummer måske?

Jeg er i kontakt med Amager Banens Venner

Mvh
David

Her er det tog som har kørt på Langebro i 1945?
[image]

AB.s F-er.

af Niels Jensen, 2/1 2020, 20:01 (1837 dage siden) @ david

DSB varetog kørslen fra Godsbanegården til Amagerbro station i alle årene. Amagerbanen (AB) var en privatbane, der kørte fra Amagerbro station til Dragør.

AB.s F-er.

af BoA, 3/1 2020, 00:05 (1836 dage siden) @ david

Hej david m. fl.
"Som jeg forstår det du skriver, så er den nuværende AB8 det tog som først godvogne over i 1945"

Nej, det kan det umuligt have været, da F-lokomotiverne i flg. jernbanen.dk, først blev erhvervet i henholdsvis 1964 og 1969.

Og tak til Steffen for oplysningen om, at F 466 tilgik DSB sammen med andet skrot ved bytningen.
Og Niels M. Jeg kan godt se, at min henvisning til senere erhvervede F-er har skabt lidt forvirring, det var bestemt ikke meningen.

Med venlig hilsen
Bjørn Andrup

AB.s F-er.

af Steffen Dresler, 2/1 2020, 20:28 (1837 dage siden) @ BoA

Kære Bjørn Aldrup

Vil det sige at du ved at det var F II nr. 479 (eller 466) der var rangermaskinen for den stamme, der blev trukket over broen og hvor sidste godsvogn indeholdt sprængstoffer der blev detoneret under maskinhuset? Har du nogen referencer, det vil være spændende?

Nr. 466 blev udrangeret fra DSB efter den kom til AB jf. Ma3990/64 af 16/10-64 og M 2144/64 af 20-8-64.
Nr. 479 blev ligeledes udrangeret fra DSB ved bytningen til AB jf. M 5157 af 28/5-69.

Da 466 således ikke figurerede i DSB regnskab da den kom "tilbage" efter bytning er kun anført at den blev solgt sammen med andre udrangerede lokomotiver snarest herefter (ombytningen). For DSB var det ikke et lokomotiv, men en skrotværdi.


Med venlig hilsen

Steffen Dresler

AB.s F-er.

af Lars, 2/1 2020, 20:42 (1837 dage siden) @ Steffen Dresler

Har du nogen referencer, det vil være spændende?

Ja, det ville være fint med nogle kildehenvisninger.

AB.s F-er.

af Niels Munch, 2/1 2020, 23:20 (1836 dage siden) @ BoA

Hej Bjørn,

Hvorfor refererer du egentlig til de af AB meget senere anskaffede F-maskiner, når David selv skriver, man ikke kender nummeret på "Langebromaskinen"?

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak