Hjørring 2013 - snart historie

af andersj, 11/1 2013, 22:01 (4374 dage siden)
redigeret af andersj, 11/1 2013, 22:20

Inspireret af de mange tråde om Hjørring Banegård igennem tiden hvor det eneste genkendelige igennem alle billederne har været stationsbygningen. Trods mange forandringer indendørs, er det næsten kun vinduerne og dørene der er blevet skiftet igennem tiden. Men dette er nu også snart historie, da Hjørring Kommune i foråret vil nedrive den østlige fløj for at gøre plads til at busterminalen kan flytte fra Asylgade til pladsen øst for banegården. Grunden hvor busterminalen nu ligger skal bruges til at opfører Danmarks første nybyggede teater udenfor hovedstaden i 100 år!

Det skal også lige siges at hele stationsbygningen er udpeget af Hjørring Kommune som bevaringsværdig i kommuneplanen af 2009.

Nedrivningen medfører endnu en mindre ombygning af det indre, og vil pynte på stationen, da den vil blive mere symmetrisk.

Er der nogle herinde der ved hvornår denne tilbygning blev opført?

[image]
Den østlige fløj på Hjørring Banegård. 11/01 2013

[image]
Skitse over den nye busterminal. Hjørring Kommune august 2012


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak