Julekalenderen 2019 - 2. december - GÆTTET!

af Niels Munch, 2/12 2019, 13:49 (1868 dage siden) @ Niels

Hej Niels,

Ja, jernbanelinien Alcamo-Trapani over Segesta blev i 2013 afbrudt af jordskred og har ligget brak siden. Der er regionale kræfter i gang for en genåbning, da den jo repræsenterer en jernbanemæssig "genvej" til Trapani, jf. denne 1 år gamle artikel: https://www.tp24.it/2018/12/31/economia/ferrovie-annuncio-lavori-ammodernamento-trapani... .

Linien blev i øvrigt indviet 15.09.1937. Linien, der således blev bygget under den fascistiske æra og som en del af et program til modernisering af regionen, var længe ventet, da den er noget kortere end den eksisterende Palermo-Trapani-kystlinje.

Jf. denne Wikipedia-artikel forudses en genåbning i 2023.

Restauranten "Al Capolinea" blev, jf. dens hjemmeside, indrettet allerede i slutningen af 1990'erne i stationsbygningen i Segesta. Den oprindelige struktur er opretholdt, og det er derfor muligt at opleve den typiske fascistiske arkitektur med friserne i facaden og den indvendige marmor, samt desuden periodefotografierne, der pryder væggene.

Google Translate er hjælpsom, især hvis man lader oversætte til engelsk - synes jeg.

PS og for god ordens skyld: Sicilien besøgte jeg i 2000, men nåede aldrig til Palermo eller længere vestpå :-| .


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Maribo Sukkerfabrik
Maribo Sukkerfabrik

A/S Maribo Sukkerfabrik blev grundlagt i 1896 af Storkøbmand C. A. Quade i Maribo og to store københavnske firmaer. Allerede to år senere blev fabrikken solgt til De danske Sukkerfabrikker og i denne koncern fungerede fabrikken frem til nedlæggelsen i 1963.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak