DSB litra E II nr. 999 har fødselsdag!
Alle har jo fødselsdage, men i dag nok en lidt særlig jernbanehistorisk.
I dag er det nøjagtigt 69 år siden DSB fik det sidste danske nybyggede damplokomotiv leveret, nemlig litra E II nr. 999 den 21. november 1950. Lokomotivet blev efter endt tjeneste hensat den 16. april 1971 og endeligt udrangeret 27. april 1976.
Lokomotivet blev opbevaret i Struer remise som det sidste danskproducerede damplokomotiv. Remisen brændte den 7. november 1981 og lokomotivet blev i 1982 byttet for litra R II 959 fra DJK. Lokomotivet blev trukket fra Struer til Århus den 13. marts af en nu daværende lokomotivfører, der også var født samme dag som E 999. Stor tillykke til ham. Lokomotivet (lokomotivføreren eksisterer i bedste velgående) blev ophugget af Henriksen året efter.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler