Hvad er en “pudser”
Kære Kjell
Indenfor jernbaneverdenen i gamle dage, var en "pudser" en del af de arbejdssjak, der fandtes på de større Maskindepoter og Værksteder.
Pudsernes opgave var i princippet at holde lokomotiverne rene for primært at opdage brud og fejl og sekundært at holde dem rene. Der blev sat en stor ære i at det tildelte materiel blev vedligeholdt også udseendemæssigt. "Det der ser godt og rent ud, kører også godt"!
"Pudserne" stod også for på centralværkstederne at sørge for at lokomotivdelene, når afmonterede under revision, blev "kogte" i "Kogehusene". Det vil sige at delene blev kogt rene for fedt og olie i en ludblanding under stærk varme. Igen for at kontrollere for brud eller slidtage og igen, rene ting virker nu bedst.
På de mindre maskindepoter virkede nogle af depotarnejderne som "pudsere". Det vil sig at når en maskine "kom i hus", blev den efterset, opsmurt og rengjort. Det sidste en pudsers opgave.
Se pudsernes opgave i begyndelsen af filmen:
https://www.youtube.com/watch?v=jdGE3a31uJQ
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
NB: Håber det dækker over udtrykket "Maskinpudser".