Hej.

Selv om Peter har svaret, og jeg ikke kan tilføje noget, kan oplistningen her nok indskrænke mulighederne for et fotosted og en tid.

Billedet er næppe fra Frihavnen, da denne udgravedes i en grube på havbunden, men der skulle også tilkøres jord blandt andet fra voldafgravningen, og ved Svanemøllen var der også bakker, der kunne graves af. Denne jord kørtes med tipvognstog. Der blev ud over udgravning af havnebassin og afgravning af fyldjord også bygget jernbaneforbindelse til Frihavnen. Ved hele arbejdet var en halv snes lokomotiver i sving, og det var der også, da godsbanegården skulle anlægges. Sjovt nok ses N. C. Monberg (den gamle Monberg) ikke blandt entreprenørerne i det joint venture, der stod for Frihavnen, men hans lokomotiver deltog. Havde han en underentreprise? En for veksling med senere arbejder har også været på tale, men mon ikke Monbergs maskiner var med også ved frihavnen. på en eller anden måde?

Alfred Hansen havde samarbejdspartnere: Holger Jørgensen, Svend Jørgensen, og sikkert her James Steffensen.

Hans angivelser af gravemaskinens fabrikat er leverandøren ikke enig i. Vang i Hellerup havde leveret gravemaskinen i Slagelse, (se Mortens sidste indlæg om nuttede maskiner) Hen leverede også to til Frihavnen, og ved godsbanegården (Valby Bakke mv.) var der to. Vang angiver den britiske fabrik Whitaker som leverandør af maskinerne. Fra Frihavnen kendes dog andre maskiner også, så Alfred kan godt have ret alligevel, men næppe her.

I indlægget om det nuttede fra Slagelse lovede jeg noget mere stof, men jeg arbejder stadig på sagen, der er svulmet for mig. Reserchen er løbet fra mig.

Men til sagen:

Mvh. BH.

Jung 129/1892. 900 mm. 29,3 m². 80 hk. Navn: Minør.
1892 Leveret via Dolberg, Rostock til N. C. Monberg, København.
1892 – 94 Anlæg af Frihavnen for N. C. Monberg.
1910 Ny kedel, Jung 1592/1910.
1910 - 13 Udvidelse af Østerport Station for N. C. Monberg.
1913 - 16 Anlæg af havnen i Reykjavik, Island for N. C, Monberg.
1916 - 17 Hensat nedbrudt i Reykjavik for N. C. Monberg.
1917 - Hensat i materieldepot på havnen for Havnestyrelsen.
1975? Visse dele fjernet til reparation af Pioner.
19?? Opsat som Denkmal på Havnen i Reykjavik.
Bemærkninger
Leveret 19.05.1892 til R. Dolberg, Rostock. Allerede 1894 stod lokomotivet på havnen.

Jung 130/1892. 900 mm. 29,3 m². 80 hk. Navn: Pioner.
1892 Leveret via Dolberg, Rostock til N. C. Monberg, København.
1892 – 94 Anlæg af Frihavnen for N. C. Monberg.
1898 - 1902 Formentlig i København for N. C. Monberg.
1910 Ny kedel, Jung 1591/1910.
1913 - 17 Anlæg af havnen i Reykjavik, Island for N. C, Monberg.
1917 - 20 Godskørsel på Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1920 - 22 Anlæg af 2. etape af Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1922 - 25 Godskørsel på Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1925 - 28 Anlæg af 3. etape af Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1928 - 61 Hensat i materieldepot på havnen for Havnestyrelsen.
1961 - 62 Udstillet i anledning af Reykjaviks 175 års byjubilæum.
1962 - 75 Udstillet udendørs på museet Árbær.
1975 - Udstillet indendørs på museet Árbær.
Bemærkninger
Leveret 03.06.1892 til R. Dolberg, Rostock. 3. etape af Reykjavik Havn var anlæg af Dampskibsbroen. 1961 - 62 var det formentlig udstillet på havnen? Der stod blot som stedsangivelse angivet udstillingsområdet. Lokomotivet skulle være køreklart, og der var planer om en museumsbane. Denne er nok stillet i bero. Maskinen er ikke mere på Árbær men kommet tilbage til sit skur på havnen. Den skulle stadig være køreklar, idet den skulle være smurt ind i konserverende fedt?

Hej Bent,

Billedet af gravemaskinen alene er fra anlægget af Frihavnsbanen, som - til orientering for andre - er DSB-strækningen fra Nørrebro via Svanemøllen til Østerport og derfra sportilslutning til Frihavnen. Billedet fra Københavns Museum (gravemskinen alene) er under billedkant udtrykkeligt beskrevet med "anlæg af Frihavnsbanen" og dato. Gravemaskinen ses på begge billeder, som derfor snildt begge kan være taget ved dette baneanlæg, hvor der er ret dybe gennemskæringer ved Svanemøllen, som du skriver. Men lokobilledet kan naturligvis også være taget 1898-1902. Jeg synes blot, at lokoet ser så nyt ud på fotoet, at billedet kan være taget kort efter leveringen dvs. ved anlægget af Frihavnsbanen, hvor også gravemaskinen beviseligt blev benyttet. Fandtes der mere end ét eksemplar af dette gravemaskinefabrikat i Danmark?