Gribskovbanen 12. juni 2005 - del 1 - Hillerød
Hej Søndenfjords,
Hyggelige billeder fra dengang, det var før LINT. Jeg glæder mig til mere.
I 2005 var det jo "Lokalbanen A/S", der forestod driften af Gribskov- og Frederiksværkbanen (samt Hornbæk-, Nærum- og Østbanen), hvorimod DSB S-tog indtil 01.01.2007 stadig forestod driften af Lille Nord.
"Lokalbanen A/S" blev stiftet som 100% ejet driftsselskab af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), efter de ovennævnte privatbaner i maj 2002 var blevet fusioneret med med ejer- og infrastrukturselskabet "Hovedstadens Lokalbaner A/S" (HL) som "fortsættende selskab".
HL var blevet stiftet, da staten pr. 01.01.2001 til HUR havde overdraget al fast ejendom på "Lille Nord", og med værdien heraf som "apportindskud".
Bedste hilsener
Niels