En søndagsgætter (foreløbig 1 foto)

af Niels Munch, 13/10 2019, 09:46 (1868 dage siden)

God søndag formiddag,

Efterårsferien er brudt ud, og mange er sikkert på vej til ødegårde eller andre feriemål. Men mon ikke udbredelsen af wifi og smartphones etc. gør, at der alligevel er læsere til denne gætter, hvor spørgsmålet kunne være:

"Er vi på en nedlagt 1.067 mm bane ved Smålands søer" eller "et sted i det jyske søhøjland" eller "hvor er vi i det hele taget?":

[image]

Det er naturligvis forbudt for læsere med kendskab til ekspeditionen at gætte med.


God fornøjelse & ferie

[image]Niels

En søndagsgætter (foreløbig 1 foto)

af Steffen Jacobsen, 13/10 2019, 10:41 (1868 dage siden) @ Niels Munch

Frederikssund, men så nemt kunne det vel ikke være....

En søndagsgætter (foreløbig 1 foto)

af UTJ, 13/10 2019, 10:50 (1868 dage siden) @ Niels Munch

Østrigsk fyr er ikke almindelig i Småland, men der er mange af dem på dæmningen fra Hornsherred til et punkt ude i Roskilde Fjord.

En søndagsgætter (løst, +1 foto)

af Niels Munch, 13/10 2019, 11:21 (1868 dage siden) @ Niels Munch

Hej igen,

Nej, hverken Småland eller Søhøjlandet - men et sted "sådan midt imellem".

@ Steffen: Hurtigt gættet - måske på grundlag af lokalkendskab? Så ved du også, at byen i 1652 blev navngivet efter den siddende konge, Frederik III. At byen i øvrigt med de nu 2 vejbroer har et royalt skær, er ingen vel i tvivl om.

@ Ulrik: Og du havde den nærmere stedfæstelse, nemlig jernbanedæmningen (fra Midtbanen), der ca. udgår fra Gerlev i Hornsherred til knap 1 km ud i Roskilde Fjord, se "før og nu" på krak.dk.

At de østrigske fyrretræer slipper op lidt deruda', vidner dette foto om:

[image]På Midtbanedæmningen i Roskilde Fjord, 08.10.2019 (nm).

Og vilde hindbærbuske er der vist ingen af .....

Ja, den var (for) nem, men jeg turde altså ikke stjæle for megen tid af jeres efterårsferie ;-) !


Bedste hilsener
Niels

En søndagsgætter, løst (epilog med 6 fotos)

af Niels Munch, 13/10 2019, 12:27 (1868 dage siden) @ Niels Munch

Hej igen-igen,

I dette forum behøver jeg næppe at repetere Den Midtsjællandske Jernbanes bedrøvelige historie; men at der stadig er forholdsmæssig mange rester efter banen, har altid fascineret mig - og ikke mindst den nærmest intakte banedæmning ud i Roskilde Fjord.

Således gik en familieekspedition derud allerede skærtorsdag 1983:

[image]Midtbanedæmningen, kig mod "tandstumperne" og Frederikssund, 31.03.1983 (nm).

[image]Midtbanedæmningen, kig mod den sidste "tandstump" og landfæstet på Frederikssund-siden, 08.10.2019 (nm).

[image]Midtbanedæmningen, kig mod Hornsherred, 31.03.1983 (nm).

De hvide bunker på fastlandet er muslingeskaller, som blev gravet eller suget op fra fjordbunden, landet på den lille havn midt på dæmningens sydside og bragt til forarbejdning i "skalleindustrien", der solgte produktet som supplement til hønsefoder, så kræene ikke lagde "vindæg". Denne industri, der var ret hård ved fjordbunden, ophørte i 1998.

[image]Midtbanedæmningen, kig mod Hornsherred, 08.10.2019 (nm).

Skulle nogen genkende baneingeniøren på billedet, så er vi altså ikke i færd med at genanlægge Midtbanen. Og han er heller ikke baneingeniør P. M. Bülow, der den 27.01.1926 i det daværende IDA Rail holdt et grundigt lysbilledforedrag om banestrækningen fra Hvalsø og nordpå, herunder ikke mindst om krydsningen af Roskilde Fjord på dæmning og bro, must see link: http://www.e-pages.dk/ingarkiv/4230/13 .

Det er en længere smøre, men absolut interessant og læseværdig. Han er bl.a. også inde på, at den nye forbindelse over Glumsø i en anseelig årrække vil overflødiggøre tanken om en bane Vigerslev-Køge (!). Vejbroen over Fjorden var dengang en pontonbro (i starten betalingsbro (!)); den nuværende Kronprins Frederiks Bro er fra 1935.

Michael Julsrud viste i denne tråd et foto af den færdige jernbanebro, optaget af hans farfar i 1929.

[image]

At man ved banens nedlæggelse besluttede at genanvende jernbanebroen mellem Aalborg og Nørre Sundby, er vel alle bekendt, og ovenstående billede viser Svitzers 2 bjergningslægtere "THOR" og "ODIN" under bugsering med klapfaget lastet over tværs. Billedet er et skærmdump fra denne seværdige film (11 min.): https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/dsb-brobygning# - der handler om demonteringen af broen i 1936.

En travetur ud ad dæmningen kan anbefales, og fra midten af fjorden er der en flot udsigt, dels til den gamle Kronprins Frederiks Bro mod nord, dels til den nye Kronprinsesse Marys Bro mod syd, men de er jo begge vejbroer .....

Man kan så også konstatere, at "tandstumperne" nu er væk, bortset fra den østligste strømpille ca. 30 m fra landfæstet:

[image]

Billedet er "lånt" fra Spademanns Leksikon, der på vanlig satirisk vis har sin helt egen beretning om jernbanebroens liv & levned: https://spademanns.fandom.com/wiki/Jernbanebroen_over_Limfjorden .

Nå, så kom der både lidt historik og lidt spas her i tråden, og det er vel også meningen?


Bedste efterårsferiehilsener & tak for medspil
Niels

En søndagsgætter, løst (epilog med 6 fotos)

af Lars, 13/10 2019, 18:34 (1868 dage siden) @ Niels Munch

Gode billeder og fint opslag i det nævnte leksikon :-D

Findes der billeder af den intakte bro med tog på (altså før den drog til Limfjorden)?

En søndagsgætter, løst (epilog med 6 fotos)

af Niels Munch, 13/10 2019, 19:36 (1868 dage siden) @ Lars

Findes der billeder af den intakte bro med tog på (altså før den drog til Limfjorden)?


Godt spørgsmål, Lars. Selv mindes jeg ikke at have set sådanne billeder. Måske andre har? I øvrigt findes ret mange fotos fra div. anlægsarbejder med entreprenørernes smalsporede tipvogne og damplokomotiver, hvoraf der var indsat en del.

På arkiv.dk har jeg fundet dette foto, dog ikke med den "rigtige bro", men én af de harmoniske vejbroer og en ML-motorvogn i trafik:

[image]Midtbanen. Trinbrættet i Bonderup, toget passerer. Periode: 1928 - 1936. Fotograf u/navn. Arkiv: Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver Skibby Arkiv - Nummer B234. (Klik på billedet for opr. størrelse).


M.v.h.
Niels

En søndagsgætter, løst (epilog med 6 fotos)

af UTJ, 13/10 2019, 20:01 (1868 dage siden) @ Niels Munch

Forsiden af Jernbanehistorisk Årbog '03 - ja, ikke "på broen" men enten på vej til eller fra den på dæmningen på Frederikssundsiden. Formentlig en ML-vogn.

Avatar

En søndagsgætter, løst (epilog med 6 fotos)

af Morten Flindt Larsen, København K, 13/10 2019, 20:54 (1868 dage siden) @ Lars

Gode billeder og fint opslag i det nævnte leksikon :-D

Findes der billeder af den intakte bro med tog på (altså før den drog til Limfjorden)?

Jo jf. UTJ, og også uden tog på fx dette fra 1928. Ikke så teknisk godt men dog broen i sin fulde længde, inden den berømte klap gik ned. Lige til modeljernbanen.
[image]
(jernbanekilder.dk)

Der eksiterer vistnok et lignende med tog på i en eller anden samling. Tilsvarende fuldlængde-fotos i bedre kvalitet, ved jeg ikke om er bevaret.

En søndagsgætter, løst (tog på broen over Roskilde Fjord)

af ChrBrun ⌂, Helsingør, 13/10 2019, 23:18 (1868 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

I P. Thomassen's bog "Midtbanen" (1977) findes dette billede på side 107:

[image]

--
Christian Brun

Avatar

En søndagsgætter, løst (tog på broen over Roskilde Fjord)

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/10 2019, 03:29 (1868 dage siden) @ ChrBrun

I P. Thomassen's bog "Midtbanen" (1977) findes dette billede på side 107:

[image]

Jamen, så er det jo der, jeg har set det. Tak, Christian. Det dukker nok op i en bedre kvalitet på et senere tidspunkt.

En søndagsgætter, løst (tog på broen over Roskilde Fjord)

af Niels Munch, 14/10 2019, 07:06 (1867 dage siden) @ ChrBrun

Tak til Morten og Christian for billedbidrag.

Morten efterlyste yderligere fuldlængde-fotos, hvortil jeg fandt dette:

[image]Jernbanebroen over Roskilde Fjord. Postkort. Periode: 1930 - 1938, Fotograf: Ukendt. Arkiv: Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver - Jægerspris Arkiv, nummer B722.

Billedet er desværre ret utydeligt; derfor kan det ikke konstateres, om der virkelig er et tog (i fart) på det østligste brofag (th).


M.v.h.
Niels

En søndagsgætter, løst (tog på broen over Roskilde Fjord)

af Georg Schmidt, 14/10 2019, 11:32 (1867 dage siden) @ Niels Munch

[image]Jernbanebroen over Roskilde Fjord. Postkort. Periode: 1930 - 1938, Fotograf: Ukendt. Arkiv: Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver - Jægerspris Arkiv, nummer B722.

Billedet er desværre ret utydeligt; derfor kan det ikke konstateres, om der virkelig er et tog (i fart) på det østligste brofag (th).


M.v.h.
Niels

Hej Niels
Jeg kunne godt læse billedet derhen, at man ser en O-maskine omkring 1930-31 forlade den østlige del af broen med tog 114 fra Skibby med ankomst Frederikssund 15.52.
En mulighed er også morgengodstoget 3302 fra Ringsted med ankomst Frederikssund 9.45, men jeg tror mere på tog 114.
M v h
Georg

Avatar

En søndagsgætter, løst (epilog med 6 fotos)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 13/10 2019, 19:19 (1868 dage siden) @ Niels Munch

Da der jo er en del "damptosser" her på kanalen kan jeg da anbefale en tur med S/S Skjelskør fra Frederikssund havn. Den normale tur kommer både forbi hvor jernbanebroen lå samt den nye Kronprinsesse Marys bro. Kronprins Frederiks bro kan man så betragte på afstand.
[image]
[image]

En søndagsgætter, løst (epilog med 6 fotos)

af Gert, Aalborg, 13/10 2019, 21:25 (1868 dage siden) @ Michael Deichmann

En turmed "Skjelskør" kan virkelig anbefales. Jeg var med for et par år siden og har også været med den nogle gange, da den sejlede i normal rutafart fra Skelskør til Omø og Agersø.
Maskinen går med en herlig rolig og stille gang.

Gert

En søndagsgætter, ot

af Bent Larsen, 14/10 2019, 09:38 (1867 dage siden) @ Gert

Hej
Skælskør sejlede rundt i Kalundborg havn for nogle år siden. Kaptajnen meddelte over højtaleren “ at de fyrede med de fineste økologiske kul “
Vh
Bent Larsen

Avatar

En søndagsgætter, ot

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 14/10 2019, 19:08 (1867 dage siden) @ Bent Larsen

Skælskør sejlede rundt i Kalundborg havn for nogle år siden. Kaptajnen meddelte over højtaleren “ at de fyrede med de fineste økologiske kul “

Humor på et højt intellektuelt plan! Det er lystige folk der sejler med det skib.

En søndagsgætter, ot

af Peter Sloots, 14/10 2019, 20:54 (1867 dage siden) @ Bent Larsen

Hej
Skælskør sejlede rundt i Kalundborg havn for nogle år siden. Kaptajnen meddelte over højtaleren “ at de fyrede med de fineste økologiske kul “
Vh
Bent Larsen


Kul på:
[image]

En søndagsgætter, ot

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 16/10 2019, 16:47 (1865 dage siden) @ Bent Larsen

Hej
Skælskør sejlede rundt i Kalundborg havn for nogle år siden. Kaptajnen meddelte over højtaleren “ at de fyrede med de fineste økologiske kul “
Vh
Bent Larsen

Kul er jo i grunden et, af naturens egne processer, bearbejdet plantemateriale.
Altså i høj grad økologisk !!
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

En søndagsgætter slutter (med 2 fotos)

af Niels Munch, 17/10 2019, 07:26 (1864 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Niels Munch, 17/10 2019, 07:55

Denne "Midtbanesag" kan vel passende rundes af med en tur ad Midtbanen, og det skete i tirsdags, foreløbig den eneste dag i efterårsferien med en rimelig vejrprognose:

[image]SHS/KS 327 med bivogn på vej til Eilers Eg ad Midtbanetracéen, 15.10.2019 (nm).

I baggrunden ved stoppestedet "Broen" anes skovvejsbroen i Højbjerg Skov over banen. Det er vel en "mini-Hiort-Lorenzen-Bro"?

[image]SHS stoppested "Broen" i Højbjerg Skov (arkivfoto).


M.v.h.
Niels


Jernbanebøger

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982. Pris 340 kr.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak