Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ?

af DK6400Brian, 27/6 2012, 23:10 (4530 dage siden)

På en solrig forårsdag i år, stod jeg mutters alene på Rødekro Station og kiggede udover stationsarealet.

Mine øjne faldt på træsvellenaglerne og til min store overraskelse viste det sig, at de, såfremt hukommelsen ikke har svigtet mig helt, alle til hobe var fra midten af 1960'erne. Det var ligegodt imponerende langtidsholdbart og som en sidebemærkning må der have været fældet megen skov for at dække landets behov for træsveller.

Men spørgsmålet dukkede op: Hvor ligger Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ? Eksisterer der fortsat skinnestykker/strækninger, som ligger, hvor de blev lagt under de store jernbaneudbygninger i slutningen af 1800-tallet ?

Jeg har haft stor fornøjelse af at sammenligne de nu nedlagte strækninger på Historisk Atlas med moderne luftfotos og følge forløbene i nuværende markarealer. Inden Historisk Atlas var en realitet bestod sporten i at gætte sig til strækningsforløbene.

Jeg har en idé om, at den ældste bevarede sporstrækning må findes i en nedlagt sidebane eller havnebane, men hvor ?

Mit novicebud er Faaborg-Korinth.

Også skinnerne på den nedlagte Aabenraa Station synes at have en del år på bagen.

Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ?

af Lars Henning Jensen, 28/6 2012, 08:20 (4530 dage siden) @ DK6400Brian

Men spørgsmålet dukkede op: Hvor ligger Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ? Eksisterer der fortsat skinnestykker/strækninger, som ligger, hvor de blev lagt under de store jernbaneudbygninger i slutningen af 1800-tallet ?


Jeg har en idé om, at den ældste bevarede sporstrækning må findes i en nedlagt sidebane eller havnebane, men hvor ?

Mit novicebud er Faaborg-Korinth.

Også skinnerne på den nedlagte Aabenraa Station synes at have en del år på bagen.

God morgen!

Skinnerne på Mariagerbanen er de originale 24 kg/m skinner fra banens åbning i 1927, bortset fra ca. 600 m. spor mellem Glenstrup og Frugtplantagen, som blev udskiftet med brugte 37 kg. skinner for nogle år siden.

Men svellerne er løbende fornyet med anvendelige brugte sveller - de ældste sveller er i dag fra ca. 1950.

Mvh
LHJ

Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ?

af DK6400Brian, 28/6 2012, 23:06 (4529 dage siden) @ Lars Henning Jensen


Skinnerne på Mariagerbanen er de originale 24 kg/m skinner fra banens åbning i 1927, bortset fra ca. 600 m. spor mellem Glenstrup og Frugtplantagen, som blev udskiftet med brugte 37 kg. skinner for nogle år siden.

Men svellerne er løbende fornyet med anvendelige brugte sveller - de ældste sveller er i dag fra ca. 1950.

Tak for det. 1927 hhv ca. 1950. Aha. Det er dog alligevel 85 år, men jeg havde sat næsen op efter, at der havde gemt sig en strimmel et eller andet sted med mere end 100 år på bagen, som folk og fæ havde benyttet medens alle gik med hat og man måtte til telegrafen for at sende besked til fjerne slægtninge.

Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ?

af Lars Henning Jensen, 28/6 2012, 23:13 (4529 dage siden) @ DK6400Brian


Skinnerne på Mariagerbanen er de originale 24 kg/m skinner fra banens åbning i 1927, bortset fra ca. 600 m. spor mellem Glenstrup og Frugtplantagen, som blev udskiftet med brugte 37 kg. skinner for nogle år siden.

Men svellerne er løbende fornyet med anvendelige brugte sveller - de ældste sveller er i dag fra ca. 1950.


Tak for det. 1927 hhv ca. 1950. Aha. Det er dog alligevel 85 år, men jeg havde sat næsen op efter, at der havde gemt sig en strimmel et eller andet sted med mere end 100 år på bagen, som folk og fæ havde benyttet medens alle gik med hat og man måtte til telegrafen for at sende besked til fjerne slægtninge.

Næ, desværre ... - Skælskørbanens mere end 100-årige spor forsvandt som bekendt for vel efterhånden et par år siden ;-(

vh
LHJ

Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ?

af DK6400Brian, 28/6 2012, 23:46 (4529 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Næ, desværre ... - Skælskørbanens mere end 100-årige spor forsvandt som bekendt for vel efterhånden et par år siden ;-(

Æv......må være den rette reaktion :)

Hvor gamle er sporene på Faaborg-Korinth ? Jeg antager at der ikke er pillet ved dem siden nedlæggelsen og at de nuværende skinner og sveller må have været der en rum tid forinden.
Det var vist herinde jeg læste, at der ikke kunne køres på dem mere, fordi de ikke lå stabilt længere.

[edit] SFvJ må jeg have læst lidt op på !

Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ?

af Claus E. Hansen, 29/6 2012, 00:39 (4529 dage siden) @ DK6400Brian

Tror ikke jeg siger noget forkert i, at der skam bliver kørt veterantog i bedste velgående på strækningen Fåborg-Korinth. Der har været lavet noget med de to store overkørsler, der har betydet en midlertidig sporafbrydelse, men det er forbi nu.

Skinnerne Fåborg-Korinth er ikke helt så gamle, det er jo en gammel statsbanestrækning, så den er blevet moderniseret efter SFJ-tiden, da DSB jo kørte med tungere materiel. Hvorimod mange privatbaner til det sidste havde de gamle skinner fra anlæggelsen.

Så Maribo-Bandholm og Bryrup-Vrads kunne være interessante.

Prøv fx at se nærmere i Vigand Rasmussens forholdsvis nye bog "Danmarks smukkeste jernbane", der stadigvæk kan fås.

Mvh
Claus

Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ?

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 29/6 2012, 16:40 (4528 dage siden) @ Claus E. Hansen

Hvad er der egentlig tilbage på strækningen Ryomgård-Pindstrup og nordover?

I Pindstrup har jeg engang fundet et sporskifte i et sidespor hvor i det mindste dele af sporskiftet (tungeparti ekskl. tømmer) måtte stamme fra før stålskinnernes tid, dvs. før 1880 eller deromkring.

http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/spor/spor1_20.jpg
http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/spor/spor1_21.jpg

Strækningen blev bygget til Østjydske Jernbaner (ØJJ) og overgik senere til DSB. Der var i en del år efter nedlæggelsen af persontrafikken godskørsel Ryomgård-Pindstrup. Jeg har ingen årstal her da jeg sidder på kontoret.

Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ?

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 24/5 2013, 22:10 (4199 dage siden) @ Erik Olsen

Frem til 2011 lå der på sidesporet i Espe ved Pakhuset skinner fra 1880. Imellemtiden har man fjernet skinner på Ringe-Korinth, så 1880-skinnerne i Espe er vist væk :-(

Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ?

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 9/12 2016, 17:32 (2904 dage siden) @ Steen Nielsen

Frem til 2011 lå der på sidesporet i Espe ved Pakhuset skinner fra 1880. Imellemtiden har man fjernet skinner på Ringe-Korinth, så 1880-skinnerne i Espe er vist væk

Skinner fra 1880 ligger stadig tilbage i Espe. Det kræver dog man har et eller andet mindre graberedskab med sig når man besøger Espe. Der er "bevaret" et par 100 metre skinner som "kulturarv" og undertegnede har selv "gravet" og fundet årstal. Måske er det Danmarks ældste tilbageværende ?

Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ?

af re20000, 9/12 2016, 23:38 (2904 dage siden) @ Steen Nielsen

Er der stadig skinner på MFVJ fra banens start? (ved godt at de ikke er så gamle som de andre)

Nold

Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ?

af Flemming, 10/12 2016, 16:35 (2903 dage siden) @ re20000

Bortset fra en kortere strækning mellem trinbrætterne Glenstrup og Frugtplantagen og indkørslen ved Mariager Station hvor der er ilagt brugte 37 kg/m skinner er strækningssporet fra Mariager til Faarup det oprindelige spor, der blev lagt i 1924.

Skinnerne er 12 meter lange Cookerill skinner med en skinnevægt på 24,39 kg og svævende stød. Svellerne er fornyet som beskæftigelsesprojekt under ledelse af en DSB-formand i perioden ca. 1975 til ca. 1985 med brugte DSB sveller fra midt i halvtredserne. (Typisk fra 1956).

Sporet blev efterfyldt med 3000 m2 ballast og løftet og siderettet efter aftale med DSB i 1988.

Venlig hilsen

Flemming Høj Petersen
[image]

Danmarks ældste bevarede skinnestrækning ?

af re20000, 10/12 2016, 20:17 (2903 dage siden) @ Flemming

Tak.
Det bidrager altså væsentligt til stemningen at køre på korte skinner med stød, der giver den rigtige lydkulisse og bevægelse i vognene sammenlignet med at svæve hen over snorlige langskinnespor.

Nold

Jernbanebøger

Sydfyenske Jernbaners Rullende Materiel

Sydfyenske Jernbaners Rullende Materiel. Pris 250 kr.

Læs mere

Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak