Søndagsgætter
God eftermiddag!
Det der skal lastes er æg. De blev nemlig transporteret i sådanne kasser. Så hvis det er Esbjerg, litreringen passer frem til 1940/41 og det er æg, KUNNE det være en af Englandsbådene fra DFDS, nemlig enten "A.P. BERNSTORFF" eller "PARKESTON" og tiden må være senest SEP 1939 (krigsudbruddet 03 SEP 1939 mellem England/Frankrig og Tyskland).
Bare et forhåbentlig kvalificeret gæt.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
NB: Eksporten til England var hovedsageligt bacon pakket med 4 sider indsyet i hessian, æg pakket i flade kasser som på billedet, smør i dritler og endelig fisk i almindelige fiskekasser.
Varerne blev transporteret ned til kajen i hvide jernbanevogne eller på lastbiler. Fra kajen var der anbragt træslidske for bacon, æg eller fisk, der gled ad slidsken direkte ned i lastrummet på skibet gennem en lille luge. Smørdritlerne blev rullet ned mellem to træ-skinner eller i nogle tilfælde hejst enkeltvis med skibets lastebom med sit spil og over skibets ræling og ned i lasten.