Hejsa,

Så er det tid til en lille søndagsgætter uden for jernbanemusets identifikations-sager. Kan nogen give et bud på hvor og hvornår nedenstående foto er taget?

min bud med året 1925- 1930
Når jeg ser på andre billeder af Q- vogne, hvor litra og nummer sidder på modsatte ende af vognens
som forholdvis er fra ca. 1949 til ca. 1965

stedet er nok et område ved Københavns havn … ja, jeg ved nok at det er et stort areal.

Det der genere mig, er denne gitter konstruktion …

Hvid DSB QH med 1928-1940 påskrifter uden trykluftledning.

Hvad mon der er i alle de flade kasser?

For at indsnævre yderligere skal man lige finde de hvide QH’s forsyning med trykluftbremse eller -ledning. Så hR man nok et rimelig snævert tidsrum

Kunne det være Esbjerg havn, Englandskajen. Billedet kunne være taget fra skibet. I baggrunden er der en kulkran ved dokhavnen.

God eftermiddag!

Det der skal lastes er æg. De blev nemlig transporteret i sådanne kasser. Så hvis det er Esbjerg, litreringen passer frem til 1940/41 og det er æg, KUNNE det være en af Englandsbådene fra DFDS, nemlig enten "A.P. BERNSTORFF" eller "PARKESTON" og tiden må være senest SEP 1939 (krigsudbruddet 03 SEP 1939 mellem England/Frankrig og Tyskland).
Bare et forhåbentlig kvalificeret gæt.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Eksporten til England var hovedsageligt bacon pakket med 4 sider indsyet i hessian, æg pakket i flade kasser som på billedet, smør i dritler og endelig fisk i almindelige fiskekasser.
Varerne blev transporteret ned til kajen i hvide jernbanevogne eller på lastbiler. Fra kajen var der anbragt træslidske for bacon, æg eller fisk, der gled ad slidsken direkte ned i lastrummet på skibet gennem en lille luge. Smørdritlerne blev rullet ned mellem to træ-skinner eller i nogle tilfælde hejst enkeltvis med skibets lastebom med sit spil og over skibets ræling og ned i lasten.

Hej Steffen

Tak for dit fyldestgørende svar!

Mvh
Arne

Kunne det være Esbjerg havn, Englandskajen. Billedet kunne være taget fra skibet. I baggrunden er der en kulkran ved dokhavnen.

Aften.

Kan kun være enig med Knud. Det er Esbjerg.
Hvis man kigger i baggrunden, ser man også den bygning som sener kommer til blive til havne stationen

MVH. Henrik Høeg

Hejsa,

Så er det tid til en lille søndagsgætter uden for jernbanemusets identifikations-sager. Kan nogen give et bud på hvor og hvornår nedenstående foto er taget?

Uden at have studeret diverse sporplaner vil mit gæt være, at vi IKKE er i Esbjerg: Så vidt jeg kan se, ligger der 6-7 parallelle jernbanespor og så mange mindes jeg ikke at have set på sporplaner fra Esbjerg havn.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hejsa alle,

Ja, det er Esbjerg havn ved Englandskajen ca. 1930. Billedet er et amerikansk produceret lysbillede til et såkaldt "Magic Lantern"-apparatet, vel at mærke et håndkoloreret fotografi med film-emulsionen monteret mellem to glasplader. Der er således ikke tale om et diapositiv i moderne forstand - sådanne kom først på markedet i 1936. At motivet er fra Esbjerg havn skyldes formentlig, at sådanne lysbilleder med motiver fra Europa var populære blandt indvandrere i USA, og for mange danske blandt disse var Esbjerg et af de sidste minder, som de havde fra det gamle land, inden sejlturen gik via England til USA. Derfor har billedet været salgbart på "den anden side af dammen".
Billedets tekniske kvalitet er måske ikke så fremragende, men omvendt så VAR verden dengang jo ikke sort/hvid.
Tak fordi I gættede med.

Hejsa,

Så er det tid til en lille søndagsgætter uden for jernbanemusets identifikations-sager. Kan nogen give et bud på hvor og hvornår nedenstående foto er taget?

Uden at have studeret diverse sporplaner vil mit gæt være, at vi IKKE er i Esbjerg: Så vidt jeg kan se, ligger der 6-7 parallelle jernbanespor og så mange mindes jeg ikke at have set på sporplaner fra Esbjerg havn.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas,

Der står på billedrammen, at det er Esbjerg.

Hejsa,

Så er det tid til en lille søndagsgætter uden for jernbanemusets identifikations-sager. Kan nogen give et bud på hvor og hvornår nedenstående foto er taget?

Uden at have studeret diverse sporplaner vil mit gæt være, at vi IKKE er i Esbjerg: Så vidt jeg kan se, ligger der 6-7 parallelle jernbanespor og så mange mindes jeg ikke at have set på sporplaner fra Esbjerg havn.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas,

Der står på billedrammen, at det er Esbjerg.

Kære Morten

Det vil jeg så bøje mig for, omend jeg ikke kan se så mange spor på sporplanen. Men jeg tæller nok forkert. Jeg kvitterer med en 1931-sporplan.

Bedste hilsner

Thomas

Hejsa,

Så er det tid til en lille søndagsgætter uden for jernbanemusets identifikations-sager. Kan nogen give et bud på hvor og hvornår nedenstående foto er taget?

Uden at have studeret diverse sporplaner vil mit gæt være, at vi IKKE er i Esbjerg: Så vidt jeg kan se, ligger der 6-7 parallelle jernbanespor og så mange mindes jeg ikke at have set på sporplaner fra Esbjerg havn.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas,

Der står på billedrammen, at det er Esbjerg.

Kære Morten

Det vil jeg så bøje mig for, omend jeg ikke kan se så mange spor på sporplanen. Men jeg tæller nok forkert. Jeg kvitterer med en 1931-sporplan.

Bedste hilsner

Thomas

Kære Thomas,

Billedet er, så vidt jeg kan se, taget ved cirklen. Der var overdækning langs Englandskajen.

(jernbanekilder.dk)

A pro pos eksport af landbrugsvarer.

For mange, mange år siden blev jeg bedt om at komme med ideer til et havneanlæg på en større modeljernbane for et MJ-blad. Da det var før internettet var man glad for at nogle havde ”noget” at sende. Jeg kan egentligt ikke huske om det blev anvendt, men herunder to typiske billeder af lastning af danske landbrugsvarer for transport til udlandet. Det er tidstypiske billeder fra før kølecontaineren blev det almindelige.

Det første billede viser eksport af bacon, fire hele svinesider indsyet i hessian/sækkelærred. Fra jernbanevognen eller lastbilen skubbes svinesiderne af trærampen ned i lastrummet på ”damperen”. Det er en slagteriarbejder der her gør arbejdet, bemærk hans hovedpåklædning med et læder stykke ned over skulderen og ryggen. Typisk for påklædningen hos en slagteriarbejder.

Billedet herunder viser lastning af smørdritler, der ”trilles” ned over slidsken og ned i lastrummet. Æg- og fiskekasser lastedes på samme måde ned af slidsken. Det skal bemærkes, at der fandtes flere former for transportkasser til æg, normalen den viste på det oprindelige billede, men også højere kasser. Æggene lå pakkede i træuld.

Ved lastning af disse såkaldte ”Baconbåde” fra DFDS, kunne der normalt arbejdes på op til 6 til 7 slidsker langs skibets side. Så der var travlt og fyldt med jernbanevogne, lastbiler og hestevogne og det faktisk helt op til containeren blev det anvendte. Baconbådene var normalt gråmalede.
Bemærk i øvrigt den rigelige forsyning af smøremidler til lastearbejderne, tider var anderledes .

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Det var et uanmindeligt hårdt arbejde. Flæskesiderne blev lagt over på havnearbejdernes skuldre og derefter båret over til slidsken. Det var et hårdt arbejde med ømme skuldre.

For de, som interesserer sig for DFDS' sejlads med landbrugsprodukter til England, findes her en interessant artikel: https://www.soefart.dk/article/view/624773/her_er_danmarks_legendariske_baconbade .

M.v.h.
Niels

Bemærk i øvrigt den rigelige forsyning af smøremidler til lastearbejderne, tider var anderledes .

Det var både smørelse og brændstof. Arbejdet krævede tilførsel af såvel væske til kompensation for sved samt kalorier til arbejdets fysiske udførelse, og her er alkohol en af de væsker (sammen med benzin) hvor energiindholdet er højest. Og så er det jo hurtigere at drikke og få i blodet end at tygge og fordøje. Banebørsterne brugte på samme måde brændevin.

Nold