Også kendt som Nørreport station. Læs tankerne bag udformningen og den brug. Interessant synes jeg det er, at man allerede ved Boulevardbanens anlæg havde overvejelser om at lade nogle af de vest og nordvestgående tog starte på "Østerbro Station". Det anføres dog ikke at det skyldes kapacitet på Hovedbanegården, men nu er det også en artikel for ingeniører og ikke banefolk. Derfor anføres det heller ikke at det ikke signalteknisk er en station, men et trinbrædt. Man beskriver ellers nøje at der ikke er nogen sporskifter, ingen pakke og (rejse)godsekspedition.

Jo, det var den; spor 1/2 på Nørreport var togfølgestation frem til 1961 og spor 3/4 frem til 1934. Der var blot ingen sidespor. Der kunne i begrænset omfang ekspederes stykgods 1918-1967 og banepakker 1934-1967. Det foregik blot i de "overjordiske" lokaliteter, hvor der også var garderobe.

At stationen kom til at hedde Nørreport og ikke Frederiksborggade var i øvrigt efter forslag fra forfatteren Knud Bokkenheuser, som var meget lokalhistorisk interesseret. Senere blev Østerbro station omdøbt til Østerport, og stationen ved Axeltorv kom til at hedde Vesterport.