Go´formiddag
Interessant billede MFL har fundet og jo især den tyske bogie godsvogn er spændende. Vedr. spørgsmålet om det er en af de to tyske bogiegodsvogne (DR Rusland 715229 eller DR 738171), der var en del af det værkstedstog, der henstod i Fredericia og senere kom til Centralværkstedet i Aarhus, mener jeg ikke er sandsynligt, se nedenfor viste skitser udfærdiget af DSB lige efter krigen.
Vognen på billedet synes at havde to store skydedøre i siden, hvælvet tag a la HD/IAR samt bremseplatform (op mod S-togs MM) samt ingen vinduesåbninger/luger. Og dette har ingen af de to mulige værkstedsvogne på skitsetegningerne ikke.
Derfor er min konklusion, at det ikke kan dreje sig om hverken DR Rusland 715229 eller DR 738171.
De to vogne var fyldte med værktøjer, værktøjsmaskiner og andre materialer til brug for et værkstedstogs anvendelse. Og på trods af DSB egen fortolkning af, at vognene måtte overtages/beholdes, da de jo var tyske efterladenskaber, blev vognene trods DSB uforståelighed oversendt til Tyskland den 23. april 1948. Inden da havde DSB losset vognene for alt materiel – imod de fastsatte regler for en midlertidig anvendelse af vognene – for egen anvendelse.
De vogne som DSB alligevel uretmæssigt beholdt, nemlig de senere ”Værkstedsvogn for Signaltjenesten nr. 62”, ”Værkstedsvogn for Signaltjenesten nr. 63” og ”Værkstedsvogn for Signaltjenesten nr. 64”, blev af ”Kommissarius for Konfiskeret tysk og japansk ejendom” ved skrivelse Journal (GD) nr. 163 af 29. september 1950, debiteret Danmark (den tyske krigserstatning til Danmark) med en anslået værdi på 1000,- kr. pr. vogn. Altså kom DSB (Danmark) til at betale, ligesom for T-maskinerne og traktorerne 1-3.
Begge skitser via Ing. P. C. Johansen DSB, nu arkiv Danmarks Jernbanemuseum. Alle andre informationer skrivelser, dokumenter, journaler og andet RA.
Foruden den nævnte artikel i Signalposten henvises til ”Det´ en tysker”, Banebøger 2018, ISBN978-87 91 434-50X, KAP 4, hvis man ønsker en større beskrivelse af hændelsesforløbet vedr. det tyske vognmateriel i Danmark, minus tankvognsmateriellet.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler