
Arkivmateriale
Kære Erik,
Tak for dit svar, som understreger mit upræcise spørgsmål.
Jeg var sådan set ikke ude på råd til den “fysiske” arkivering, men mere registreringen. Hvordan finder man oplysninger og dette eller hint i sit materiale, når man skal bruge det?
Selv er jeg en årsunge ved siden af dig, men jeg glemmer af og til vigtige oplysninger. Når jeg så falder over dem ved en senere lejlighed, så ærger jeg mig gul og grøn.
Jeg kan ikke have det hele i hovedet og søger ideer til hvordan man organiserer sig. Jeg er overbevist om, at herreværelset har masser erfaring at dele...
//Nielsen