og jeg kan supplere med lidt fra 2010:

Sidste billede fra den efterhånden smukke havnefront.

mr

Kære Niels.

Formidable foto's af en verden, som jeg aldrig nåede/når at besøge.

Og jeg kom en gang i dette forum til at antyde, at "du ikke havde været syd for Kongeåen".

Den bemærkning være hermed trukket tilbage.

Bedste globalhilsener

Ove af Erritsø

Tidligere i denne tråd har jeg nævnt, at sporvejenes tilskyndelse til fortsat at anvende ČKD Tatra eludstyr og bogier på sine replika-vogne var opstået efter prøvedrift i 1997 med en tjekkisk Tatra-vogn med computerstyring. Vognen ankom med både 1435 og 1588 mm bogier; men et forsøg på efterfølgende salg til San Francisco lykkedes ikke, og vognen sendtes retur til Tjekkiet.

Nu er det gået op for mig (!), at jeg de facto har et par indeklemte billeder af denne vogn, idet den efter hjemkomsten fra USA-turen havnede på Strausberger Eisenbahn, en af de såkaldte "Randberliner Straßenbahnen":

Strausberger Eisenbahn - ČKD Tatra T6C5 nr. 30 ved remisen i Strausberg, 22.06.2008 (nm).

..... som jeg besøgte en sommersøndag efter en tur til Müncheberg (Mark) med Buckower Kleinbahn.

Så blev den rundet af!

Bedste hilsener
Niels

God aften i Forum,

Et besøg hos gode venner i Dayton, Ohio, i august 1995 blev rundet af med en god uges ferie i New Orleans, kendt for jazzmusik, Bourbon Street, the French Quarter og hjuldampere på Mississippi etc.

Men byen har også sporvogne, og St. Charles Streetcar Line (den med de grønne vogne) er verdens ældste (1835) kontinuerligt drevne linie, først med heste og damp, fra 1893 med elektricitet.

Perley Thomas vogne nr. 937 og 923 på endestationen ved Carondelet Street/Canal Street, 08.1995 (nm).

Førerpladsen i en Perley Thomas på St. Charles linien, 08.1995 (nm).

St. Charles linien er bredsporet (1588 mm Pennsylvania trolley gauge), og til rådighed for driften er 35 Perley Thomas-vogne, bygget 1922-23.

I 1988 indviede byen - for første gang i 62 år - en ny sporvognslinie, nemlig Riverfront Streetcar Line. Man benyttede en del af infrastrukturen fra godsbanen New Orleans Belt Railway mellem den yderste ende af the French Quarter i nord og New Orleans Convention Center i syd, i alt 3,2 km. Til driften hjemkøbte man 3 i 1964 frasolgte Perley Thomas-vogne (ex nr. 924, 919 og 952), der fik numrene 450, 451 og 456, samt 3 ex Melbourne-vogne af typen W2, der fik numrene 452, 454 og 455 (ex Melbourne 626, 478 hhv. 331).

Melbourne-vognene var med sine brede midterdøre, og i kombination med de nyanlagte perroner, ganske handicapegnede.

Perley Thomas-vogn nr. 450 på den nordlige endestation, 08.1995 (nm).

Melbourne-vogne nr. 454 og 455 undervejs, 08.1995 (nm).

Perley Thomas nr. 451 ved Dumaine Street, 08.1995 (nm).

Perley Thomas nr. 451 ved Toulouse Street, 08.1995 (nm).

Bemærk advarselsskiltet for 3 spor. Det tredje og østligste er godsbanens.

Melbourne nr. 454 med New Orleans World Trade Center i baggrunden, 08.1995 (nm).

Melbourne nr. 454 med 2-vejs rangerapparat nr. 6763 ved den sydlige endestation, 08.1995 (nm).

Udsigt over Riverfront fra toppen af World Trade Center, 08.1995 (nm).

Klik på billedet for større udgave. De 3 spor ses tydeligt, det længst til højre er godssporet.

Riverfront var normalsporet; men man valgte at ombygge Riverfront til bredspor 1588 mm, og det skete i 1997. Linien blev forsynet med nye, handicapvenlige vogne, bygget i gammel stil på eget værksted i Carrolton med bogier og elektrisk udrustning fra tjekkiske TATRA. Melbourne-vognene blev solgt til Memphis Area Transit Authority, og én Perley Thomas til San Francisco Municipal Railway. De to sidste blev hensat i Carrolton, hvor man fortsatte med at bygge "gamle" bredsporede vogne til den i 2004 (gen-)åbnede Canal Streetcar Line.

Hjuldamperen "Nanchez" med World Trade Center og broerne til Algiers i baggrunden, 08.1995 (nm).

En dinner-jazz tur på Mississippi med "Nanchez" er bestemt en oplevelse, selv om hjuldamperen er fra 1975, dog med dampmaskineri fra 1925.

I Bourbon Street skulle man lede efter den gode jazz; meget var rock. Men helt ude, næsten på den anden side af the French Quarter, fandt vi:

Vaskeægte New Orleans jazz i "Palm Court", 08.1995 (nm).

Bedste hilsener
Niels

Hvad hed orkestret spørger Holger - en jazz-fan

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Næsten frisk fra New Orleans skal berettes at sporvognene dér er "business as usual".

Her en "Inbound" vogn på St. Charles Street ud for vores hotel:

Vognene har fået lidt nymodens grej i form af overvågningskameraet og elektronisk trafikinformation men ellers er alt ved det gamle:

Og her er en "Outbound" vogn netop svinget op ad Carrollton Anevue:

Sidstnævnte ud for Camelia Grill, som er et glimrende sted at indtage morgenmaden (og her måtte Fruens Arrrjj-Fon så træde til):

Også på Canal Street var det som det plejer, med de nymodens sporvogne:

Det hører med til New Orleans sporvognenes historie at da orkanen Katrina satte byen under vand blev også sporvognenes "car barns" sat under vand. Det tog årevis at få vognene køreklare igen. Altså de nye. De gamle kørte efter en måneds tid da man havde fået dem spulet rene og repareret infrastrukturen...

Der var noget sporspærring på New Orleans Public Belt Railroad's spor langs floden så det blev til studier af flodsejlads i stedet. Natchez er stadig i fuld sving:

/Carsten Lundsten