Ugens Triangel - LNJ M 4 (3 fotos)

af Niels Munch, 4/1 2013, 20:30 (4371 dage siden)

Go' aften forum,

I tidens løb er jeg kommet til at fotografere en del Triangel'er. Enkelte kom med i Triangel-bogen (MM1), andre har salig Alkjær anvendt i sine fine motormateriel-artikler i tidsskriftet "Signalposten"; men de fleste fik jeg aldrig lavet ordentlige kopier af.

Nu tager jeg så hul på dem her, hvor det er nemt og billigt. Der kommer nok én om ugen, men uden forpligtelse til at overholde nogen bestemt ugedag - eller takt.

Vi begynder i sommeren 1958, hvor min - efterhånden ofte - omtalte DSB-fætter og jeg var på cykeltur fra Virum, hvor han dengang boede, til Lyngby. Dér osede vi hos Irgens' Hobby på Jernbanevej og købte sidste nummer af MODELBANE-Nyt samt et EGC-byggesæt af en DSB Dc-postvogn med tilhørende Long-boggier.

Men inden havde vi lige været ved LNJs remisekompleks på Firskovvej for at udforske, hvad det nu var, man kunne se oppe fra Klampenborgvej, nemlig:

[image]

[image]

[image]
LNJ M 4 ved remise/værksted på Firskovvej i Lyngby, juni 1958 (alle fotos: KEC, arkiv: nm).

Billederne blev taget med fætterens Kodak boxkamera, som også samme dag fotograferede kommoden på Lyngby station.


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak