"ikke internationalt godkendt godstogsbremse"
Ja, det var det. De første systemer kunne ikke bremse trinvist, men gav fuld virkning med det samme. Det var overvejende Knorr-bremser af denne tidlige konstruktion, der blev indført på DSB-godsvogne i årene 1908-13. Nogle fik udstyr fabrikat Westinghouse.
Senere kom der andre og bedre konstruktioner, der mere tillod at bremse jævnt og delvis. Det gælder bl.a. Kunze-Knorr-bremsen med to bremsecylindre. Det gav en større bremsevægt og dermed bedre afbremsning. Med to bremsecylindre ryg mod ryg var det en meget tung konstruktion.
Hen i 1930'erne kom Hildebrand-Knorrbremsen med en forbedret styreventil og enkelt bremsecylinder. Den valgte DSB, da det blev besluttet at indføre trykluftbremse overalt.
DSB byttede senere rundt på bremseudstyret (især styreventilerne), så en del vogne endte med andre bremsefabrikater end de oprindelige.
Horsensbanernes godsvogne havde hjørnemærker for ikke internationalt godkendt gods- og persontogsbremse", men udstyret lignede en Kunze-Knorrbremse. Jeg har ikke haft lejlighed til nærstudier af den bevarede vogn.
På www.bremsenbude.de er der meget historie om trykluftbremser at hente.
Venlig hilsen
Jens