Sporvogne i udlandet - Poznan [PL] (4 fotos)

af Niels Munch, 12/6 2019, 16:52 (1991 dage siden)

Hej i Forum,

For nogen tid siden gav emnet "sporvogne i udlandet" nogen resonans her i Forum; derfor vover jeg at tage det op igen.

I oktoberferien 1992 havde familien lejet en feriebolig i et område mellem Poznan og Gniesno i Polen. Herved var nogle 750 mm strækninger inden for rækkevidde - ligesom sporvejene (MPK - MIEJSKIE PRZEDSIEBIORSTWO KOMUNIKACYJNE) i Poznan (link: https://pl.wikipedia.org/wiki/Tramwaje_w_Poznaniu ).

Byen er i øvrigt et besøg værd, ikke mindst p.g.a. Citadellet samt den gamle bydel.

Men nu til sporvejene: Medens familien var på besøg i det runde indkøbshus Okrąglak, tog jeg opstilling ved et gadehjørne nærved og tog på kort tid flg. fotos:

[image]Konstal type 102Na, MPK nr. 66, okt. 1992 (nm).

[image]Netop ankommet fra Amsterdan, type Beijnes-1G, stadig med nr. 856, okt 1992 (nm).

[image]Konstal type 105Na, MPK nr. 326 + 327, okt. 1992 (nm).

[image]Konstal type ND, MPK nr. 734, okt 1992 (nm).

Samtlige de viste vogntyper er i dag længst historie.

Det normalsporede MPK-net supplerede sig siden med brugte tyske ledvogne og trafikeres i dag overvejende med nybyggede lavtgulvsvogne.


Bedste hilsener
Niels


Flere sporvogne i udlandet
Budapest

Sporvogne i udlandet - Poznan [PL] (4 fotos)

af Peer Pedersen, 14/6 2019, 10:36 (1989 dage siden) @ Niels Munch

Du har helt ret, Poznan er en dejlig by at besøge. Den 8.juni 2010 arrangerede jeg en tur for 20 pensionister til Poznan, jeg lejede en veteran sporvogn med fører i en time for bare 125 kr. vi kørte af forskellige ruter, men måtte selv medbringe en tolk.
Den 5. maj 2005 deltog min familie og jeg i sporvejenes 125 års jubilæum, her er det lidt specielt at vi havde kørt med samtlige sporvogne i plan drift bortset fra heste sporvognen.
De bedste hilsner Peer
[image]
[image]

Sporvogne i udlandet - Poznan [PL] (4 fotos)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 18/6 2019, 00:58 (1986 dage siden) @ Niels Munch


Sporvogne i udlandet.

Apropos disse: Jeg har samlet en lille oversigt over mine udenlandske sporvognsfotos fra egne rejser eller (for det meste) rejser i selskab med SHS - Sporvejshistorisk Selskab: http://evp.dk/index.php?page=udenlandske-sporveje

[image]
KZK 342. Katovice. -- 3. maj 2009. ---^
.

Rejserne er foretaget i årene 2006 - 2018, men er fortrinsvis gået til syd-/sydøstlige lande, hvor meget aflagt vestligt materiel har fået "et nyt liv" - ja i nogle byer er vognene endda bare sat i drift -- måske er destinationsskiltet blot rullet til et "blankt" sted, og så er et papskilt stillet i frontvinduet med den nye destination.

[image]
Heidelberg-motorvogn nr. 78. Wehmingen. -- 6. november 2010. ---^
.

Der mangler mange fotos endnu, og mange rejser, men ofte er det lidt svært at "afkode" interessen for disse. I den senere tid er det som om interessen er steget ! ! !

Er der interesse for den slags ???

Erik V. Pedersen,
www.evp.dk

Sporvogne i udlandet - Rostock [D] (2 fotos)

af Niels Munch, 19/6 2019, 13:56 (1984 dage siden) @ Niels Munch

Tak for spændende bidrag.

I øvrigt gjorde vi på vejen hjem fra Polen i 1992 et ophold i Rostock:

[image]Rostocker Strassenbahn Tw 713 med bivogn, 10.1992 (nm).

..... og tilsvarende på vej hjem fra ferie i Erzgebirge 1994:

[image]Rostocker Strassenbahn Tw 712 med bivogn, 07.1994 (nm).

Begge fotos viser G4-61 Gotha vogntog, 713 blev 1995 øvelsesobjekt for Feuerwehr Rostock, 712 blev skrottet 1996 efter uheld. Om Rostocks Gotha-vogne, se: http://www.gothawagen.de/gothawagen/staedte/rostock/rostock.html .


Bedste hilsener
Niels

Sporvogne i udlandet - Sachsen [D] (5 fotos)

af Niels Munch, 21/6 2019, 09:39 (1982 dage siden) @ Niels Munch

Tillad mig at hænge et par billeder mere på tråden.

Ovenfor nævnte jeg bl.a. en ferie i Erzgebirge 1994. Den indebar besøg i "TATRA-byerne" Chemnitz og Dresden:

[image]Moderniseret vogntog med 2 x Tw og 1 Bw i Chemnitz Zentrum, juli 1994 (nm).

Forrest motorvogn Tw 511, en ČKD Tatra T3D bygget 1988, moderniseret til T3DM i Bautzen 1993 og skrottet 2015.

[image]Vogntog med 2 x Tw og 1 Bw ved Neue Rathaus i Chemnitz, juli 1994 (nm).

Ikke alle vogne i Chemnitz var moderniseret, således Tw 495 ovenfor, en ČKD Tatra T3D fra 1978, der i 1997 blev ombygget til arbejdsvogn (Winterdienst).

Karl Marx lagde i perioden fra 1953 til 1990 navn til byen, og han er ikke så'n at komme udenom:

[image]Det 1971 indviede Karl Marx monument ved det tidligere Karl-Marx-Forum i Chemnitz, juli 1994 (nm).

Som nævnt gik turen også til Dresden - med sporvidden 1450 mm:

[image]Moderniseret vogntog med 1 Tw og 1 Bw i Dresden, juli 1994 (nm).

Tw 224 058 er en ČKD Tatra, ex T4D 222 829, 1993 moderniseret til T4DMS, i 2004 til Oradea i Rumænien. Man benyttede også uombyggede Tatra-vogne i driften.

Nu, vi er i Dresden, et Bonus-billede:

[image]Schwebebahn Dresden fra 1901 i bydelen Loschwitz, juli 1994 (nm).

Prag (ligeledes en Tatra-by) var i øvrigt også inden for rækkevidde fra Erzgebirge, men den kan vi evt. gemme til en anden gang.


Bedste hilsener
Niels

Sporvogne i udlandet - Poznan [PL] (4 fotos)

af Georg Schmidt, 21/6 2019, 11:51 (1982 dage siden) @ Niels Munch

lidt fra Rostock 1976.
[image]


[image]
Motorvogn 40.


[image]


[image]
Motorvogn 38.


[image]
Motorvogn 41.


[image]
Sæt 4 med bivogn.


[image]
Sæt 12 med bivogn.


[image]
Sæt 13 med bivogn.


[image]
Sæt 20 med bivogn.


[image]
M v h
Georg

Sporvogne i udlandet - Rostock [D] (+1 foto)

af Niels Munch, 21/6 2019, 12:43 (1982 dage siden) @ Georg Schmidt

lidt fra Rostock 1976.
[image]


Kære Georg,

Mange tak for billeder! De 2-akslede vogne er kendelige som "Rekowagen" - med 4 vinduer mellem dørene, hvor Gotha-vognene har 3.

I 1994 fotograferede jeg også ved Steintor:

[image]Steintor med G4-61 nr. 708 fra 1962, ex Leipzig 1140, skrottet 1995, Rostock 07.1994 (nm).


Bedste hilsener
Niels

Sporvogne i udlandet - Poznan [PL] (+2 fotos)

af Niels Munch, 28/9 2019, 11:01 (1883 dage siden) @ Niels Munch

Det normalsporede MPK-net supplerede sig siden med brugte tyske ledvogne og trafikeres i dag overvejende med nybyggede lavtgulvsvogne.


Der ses faktisk stadig nogle af de "Tatra-lignende" Konstal-vogne i gadebilledet. Som repræsentant for nyt materiel kan jeg vise denne:

[image]MPK nr. 624 (Modertrans Gamma LF 02 AC enkeltrettet) på Głogowska i morgendis, Poznan 24.09.2019 (nm).

For ikke helt at glemme det historiske var dette smukke, gamle vogntog udstillet ved TRAKO Fair i Gdansk:

[image]MPK motorvogn 15 (Bergische Stahlindustrie 1902) med bivogn 305 (Carl Weyer 1904) udstillet ved TRAKO Fair, 26.09.2019 (nm).

Modertrans, der tillige har renoveret disse vogne, er et datterselskab af MPK Poznan.


Bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak