Sporvogne i udlandet - Sachsen [D] (5 fotos)

af Niels Munch, 21/6 2019, 09:39 (1984 dage siden) @ Niels Munch

Tillad mig at hænge et par billeder mere på tråden.

Ovenfor nævnte jeg bl.a. en ferie i Erzgebirge 1994. Den indebar besøg i "TATRA-byerne" Chemnitz og Dresden:

[image]Moderniseret vogntog med 2 x Tw og 1 Bw i Chemnitz Zentrum, juli 1994 (nm).

Forrest motorvogn Tw 511, en ČKD Tatra T3D bygget 1988, moderniseret til T3DM i Bautzen 1993 og skrottet 2015.

[image]Vogntog med 2 x Tw og 1 Bw ved Neue Rathaus i Chemnitz, juli 1994 (nm).

Ikke alle vogne i Chemnitz var moderniseret, således Tw 495 ovenfor, en ČKD Tatra T3D fra 1978, der i 1997 blev ombygget til arbejdsvogn (Winterdienst).

Karl Marx lagde i perioden fra 1953 til 1990 navn til byen, og han er ikke så'n at komme udenom:

[image]Det 1971 indviede Karl Marx monument ved det tidligere Karl-Marx-Forum i Chemnitz, juli 1994 (nm).

Som nævnt gik turen også til Dresden - med sporvidden 1450 mm:

[image]Moderniseret vogntog med 1 Tw og 1 Bw i Dresden, juli 1994 (nm).

Tw 224 058 er en ČKD Tatra, ex T4D 222 829, 1993 moderniseret til T4DMS, i 2004 til Oradea i Rumænien. Man benyttede også uombyggede Tatra-vogne i driften.

Nu, vi er i Dresden, et Bonus-billede:

[image]Schwebebahn Dresden fra 1901 i bydelen Loschwitz, juli 1994 (nm).

Prag (ligeledes en Tatra-by) var i øvrigt også inden for rækkevidde fra Erzgebirge, men den kan vi evt. gemme til en anden gang.


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Det Danske Stålvalseværk A/S
Det Danske Stålvalseværk A/S

Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk kom i drift i 1942 og har gennem tiden haft et utal af lokomotiver i drift på værkets interne spornet. Lokomotiverne blev indkøbt som skrot og anvendtes indtil de ikke kunne mere, hvorefter de blev omsmeltet i værkets store ovne.

Læs mere
Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak