Kajspor, men hvor?
Dette billede er postet i en Aalborg-Facebookgruppe. Billedet angives at være fra Nørresundby, hvilket andre end jeg betvivler.
Fotografens beskrivelse:” "København" laster cement fra ØK's cementfabrik i Nørresundby. Det er skoleskibet, som forsvandt undervejs fra Buenos Aires til Adelaide på sin 10. togt”.
Min kommentar: Det er ikke Nørresundby. Jernbanesporene ser ud til at være smalspor og der har hverken været smalspor eller betonsøjle-konstruktioner på Nørresundby havn lige øst for Limfjordsbroen. Smalsporene lå længere mod øst.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen