Kære alle

Jeg har fået et par spørgsmål vedr. Pr. Gattung G 10 som jeg ingen forudsætninger har for at svare på, hvorfor naturligt denne side. Også selvom det i sidste ende drejer sig om forbilleder for modeller i spor 1 (1:32).

De fleste G10´ere er jo velbeskrevne bl.a. på disse sider, men der er to der åbenbart ”driller lidt”.
Den første er denne: https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=134&vognid=5634
nemlig GDS litra QC 124, billedet herunder.

Spørgsmålet går simpelt på om vognen nogensinde har haft denne bemaling ved GDS, eller om det er en ”Heim ins Reich” bemaling?

Den anden fra HFHJ (HFHJ litra I nr. 150) har jeg fundet omtale og billeder af her, https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=38447
nede i tråden og billederne viser vognen UDEN Tårnbremse, hvilket den dog har på tegningen under HFHJ her på siderne.

Så spørgsmålet er vel egentligt lige til, at fotografiet er det korrekte, ik`? Eller den kunne måske i sin første tid ved HFHJ have haft TB og så med knækket tag på TB?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kære alle

Jeg har fået et par spørgsmål vedr. Pr. Gattung G 10 som jeg ingen forudsætninger har for at svare på, hvorfor naturligt denne side. Også selvom det i sidste ende drejer sig om forbilleder for modeller i spor 1 (1:32).

De fleste G10´ere er jo velbeskrevne bl.a. på disse sider, men der er to der åbenbart ”driller lidt”.
Den første er denne: https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=134&vognid=5634
nemlig GDS litra QC 124, billedet herunder.

Spørgsmålet går simpelt på om vognen nogensinde har haft denne bemaling ved GDS, eller om det er en ”Heim ins Reich” bemaling?

Den anden fra HFHJ (HFHJ litra I nr. 150) har jeg fundet omtale og billeder af her, https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=38447
nede i tråden og billederne viser vognen UDEN Tårnbremse, hvilket den dog har på tegningen under HFHJ her på siderne.

Så spørgsmålet er vel egentligt lige til, at fotografiet er det korrekte, ik`? Eller den kunne måske i sin første tid ved HFHJ have haft TB og så med knækket tag på TB?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

1) HFHJ J 150 er ikke en G10 men en forløber herfor. Den er bygget som kølevogn og Alkjær husker den i (gods-)togene der passerede Holte. Hvordan præcist bremsehuset har set ud ved jeg ikke, men måske er der en indikation på den skitse der må findes i Alkjærs arkiv, der formentlig i en eller anden udstrækning beror i DMJK-regi.
ESA's billede er godt nok.

HFJ J 150, formentlig 1959, P.Th affoto/arkiv UTJ

2) GDS' QC-vogne har jo nok været bruge da de blev leveret fra fabrikken, men træværket er så på et tidspunkt blevet tjæret og jernskelettet sortmalet. Da vognen henstod på Borupgård Teglværks sidespor i 1990'erne var det tydeligt at begge vogne oprindeligt har været brune, men "på et tidspunkt" er blevet tjæret over på træværket (formentlig med malingsrester fra det brune nedenunder - har set rædderligt ud). Så ja og nej. QC 124 har nok aldrig set således ud, men som nyleveret er det yderst usikkert hvilket nummer eller hvilken påskrift den havde fra fabrikken - har ikke set nogle steder at der er angivet hvad man skrev på "eksport-krigsskadebetalingsproduktionsvogne", for helt anonyme har de jo nok ikke været.

Thank U (TJ)!

Nu bliver jeg jo lidt nysgerrig når jeg ser litreringen. Den har vel været venstrevendt på udrangeringstidspunktet, men at den højrevendte "skaller" igennem?
Den yderste dør skydes/lukkes vel over den inderste dør når der køres? Dette med den dobbelte "vognkasse" kølevogn.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hundested 1949 (udsnit), Sylvest Jensen/KB L04199_006

Udsnittet viser den i mere nymalet udgave af J 150 med de sorte felter til venstre, så mon ikke skriften til højre (inkll de højtstillede hjørnemærker for trykluftledning er fra en tidligere lag maling). Vi kan se at bremsehuset i 1949, hvis dateringen er korrekt er væk.

Jo konstruktionen var indrettet med skydedør udenpå fløjdøre.

I øvrigt er de tidlige luftfotos, der viser stationerne på HFHJ interessante. De mange tyskbyggede åbne vogne er tydeligvis indkøbt/lejet til kultransport fra Hundested Havn (måske til Hillerød Gasværk, DFJ mv). Et billede viser en tank placeret på en åben godsvogn, og kunne strengt taget være en midlertidigt indrettet tankvogn. C 27? eller A 1? er på et billede malet creme/rød (? - s/h-billede), formentlig som motorbivogn..........

Hundested 1949 (udsnit), Sylvest Jensen/KB L04199_006

Udsnittet viser den i mere nymalet udgave af J 150 med de sorte felter til venstre, så mon ikke skriften til højre (inkll de højtstillede hjørnemærker for trykluftledning er fra en tidligere lag maling). Vi kan se at bremsehuset i 1949, hvis dateringen er korrekt er væk.

Jo konstruktionen var indrettet med skydedør udenpå fløjdøre.

I øvrigt er de tidlige luftfotos, der viser stationerne på HFHJ interessante. De mange tyskbyggede åbne vogne er tydeligvis indkøbt/lejet til kultransport fra Hundested Havn (måske til Hillerød Gasværk, DFJ mv). Et billede viser en tank placeret på en åben godsvogn, og kunne strengt taget være en midlertidigt indrettet tankvogn. C 27? eller A 1? er på et billede malet creme/rød (? - s/h-billede), formentlig som motorbivogn..........

Godeftermiddag
Dette er interessant læsning på flere måder. Først om J 150: I forbindelse med en forholdsvis nyere tråd på forum om dene vogn, mindesbjeg at have læst i en "betænkningstekst" om godstrafik i 30´erne at den anvendtes som rutevogn (?) ml. (slagteriet i) Frederiksværk og Esbjerg. Dette citat dukkede op i erindringen, men med egen videre hukommelse og Google kom jeg ikke videre. Godt nok er der en del landbrug omk. Frederiksværk (og Hundested), men.... Det at Alkjær har set den i Holte giver imidlertid anledning til at tro at der HAR været en fast transport af animalske produkter (udover fisk); tilgiv mig hér min uvidenhed.

Med venlig hilsen
Niels C.

Og så anden del:
Uden at have set de af UTJ omtalte luftfotos giver det anledning til at vende tilbage til Alkjær igen:
Jeg mener at der i hans meget grundige gennemgang af motormateriellet i Danmark under anvendelse af materiellet er nævnt (for HFJ M 1): Motorbivogne M 2 (Triangel, altså før DEVA og borupulykken i 1926 og M 3 (ex C 7, senere C 27). Wilcke nævner i DJK 32 at den ombyggedes med rejsegodsrum i 1927, altså samme år som (Maybach M 5) så det ville absolut være en mulighed. M 5 er imidlertid fotograferet med C 6/C 26 som bivogn i de sene 20´ere, og Alkjær nævner muligheden af at man i trediverne har ombygget den anden brugt indkøbte kupévogn A 1 som motorbivogn og muligvis i farver som M 5, der som bekendt leveredes creme/røde som MFVJ´s og (nogle af) DRG´s. Man omlitrerede A 1 til M 4 (HFJ litrerede jo anderledes m.h.t. motorbivogne,) men der findes ingen billeddok. mig bekendt. Wilcke har imidlertid fotograferet C 27 på Hillerød Lokal i 1937 ell. 38 og den ser ikke "tofarvet" ud. Et andet Wilcke billede fra 1946 viser A 1 i dens sidste, ensfarvede skikkelse som E 80. Muligvis ved jeg ikke bedre, men vejen fra A 1 til E 80 kunne være gået over tilstanden M 4: Motorbivogn.

Med venlig Hilsen
Niels Carlsen

Kære alle

Jeg har fået et par spørgsmål vedr. Pr. Gattung G 10 som jeg ingen forudsætninger har for at svare på, hvorfor naturligt denne side. Også selvom det i sidste ende drejer sig om forbilleder for modeller i spor 1 (1:32).

De fleste G10´ere er jo velbeskrevne bl.a. på disse sider, men der er to der åbenbart ”driller lidt”.
Den første er denne: https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=134&vognid=5634
nemlig GDS litra QC 124, billedet herunder.

Spørgsmålet går simpelt på om vognen nogensinde har haft denne bemaling ved GDS, eller om det er en ”Heim ins Reich” bemaling?

Den anden fra HFHJ (HFHJ litra I nr. 150) har jeg fundet omtale og billeder af her, https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=38447
nede i tråden og billederne viser vognen UDEN Tårnbremse, hvilket den dog har på tegningen under HFHJ her på siderne.

Så spørgsmålet er vel egentligt lige til, at fotografiet er det korrekte, ik`? Eller den kunne måske i sin første tid ved HFHJ have haft TB og så med knækket tag på TB?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

J 150 var qua lemmenes placering og stangjetnsaksrlgaflerne ikke en G10 men en isoleret variant af en G02. Jeg har her tidligere ment, at det var en G10-variant, men så burde den have haft pladejernsakselgafler som G10'erne.

Og igen:
Et foto (Hessellink) i databasen på Jernbanen.dk viser HFHJ nr. 8 med tog mod Hillerød i Frederiksværk 1946. I den bageste ende af toget ses utydeligt (men tydeligt nok til at kunne identificeres som) en creme/rød vogn. Har hidtil troet at det var D 71 (den ældste postvg.) der var creme/rød længe før det blev "almindeligt" på HFHJ. Postvognene i HFHJs tog synes gerne at gå nærmest Hillerød i oprangeringerne, men der er ikke mange fotos så langt tilbage til at sige om hvad der var kutyme, og om der var een overhovedet. Kunne det være A 1/M 4? Det sidste har den så nok ikke været benævnt, idet man på dette tidspunkt havde haft den lille skinnerutebil M 4. Igen: Jeg ved ikke så meget og har aldrig været i arkiver etc. så om forladelse for gisningerne.

Med venlig hilsen
Niels Carlsen

Mens tråden kører lystigt om G 10 vogne og deres afarter, kommer jeg til at se på mit baggrundsbillede på min PC og hvad er dog det der står her? Minsandten om det ikke er G 10 type? Altså et udsnit af denne tif. fil. Det viser heldigvis ganske tydeligt en Gm 17628 (aner ikke hvilken tyske baneforvaltning) stå helt alene ved den her nu nedlagte Holtestation og Lysanstalten en dag i 1919 på det gamle banegårds terrænet mellem stationerne II (Nordbanegårdstation) og station III (Klampenborgbanestation).
Gud ved hvad en tysk godsvogn laver der mellem alle DSB personvognene. Ved ikke, men billedet skulle i se a pro pos G10´ere.

Nå, I skulle bare lige se den.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Mon ikke det er en Preussisk normal - dvs ikke en G10. G10 fremkom først i 1913 (?) i forbindelse med normaliseringen med DWV-normaltegningerne A1-A11.
De preussiske normalvogne der overlevede til DB's system blev kaldt G02.

For lige at runde J 150 kan den sagtens have haft bremsehus som denne.

Sikke ivrig, så tager vi lidt flere udsnit. Jeg er ret sikker på at den tofarvede er A 1, den senere E 80.

Udsnit af luftfoto, ca 1936-39, Hundested Havn, Sylvest Jensen, nks_00120, KB's luftfotosamling

A 1 (det kalder jeg den, med de usikkerheder som der nu må være) ses her som den tofarvede personvogn ca. midt i billedudsnittet.

Senere er den (E 80) brun, her udsnit fra andet luftfoto, hvor den bliver hevet rundt af HFHJ 9. Dateringen er nogenlunde sikker, da der er en HD-vogn af den type som blav leveret fra 1944 og frem (med læsselem). Der blev ikke fløjet før 1945/46, så mon ikke billedet er korrekt dateret, nemlig 1946. De to Q-vogne til venstre for E 80 er formentlig også HFHJ's egne, da der vist ikke var nogle DSB-Q-vogne med brede trinbrædder under sidedørene.

Udsnit af luftfoto, ca 1946, Hundested, Sylvest Jensen, L01037_038, KB's luftfotosamling

For lige at gøre det færdigt så et udsnit fra HD-vognens anden side (til højre for den), hvor den vogn som støder umiddelbart op til HD'en er HFHJ Q 109, let genkendelig på bremsemærkerne og bremsehuset i normalhøjde. Dernæst følger mod højre en IVM (?) vogn, en Q-vogn med lavt bremsehus (igen, det kan være banens egen) og så afsluttes til højre med den hvidmalede Q 108. Bjurström-traktoren trækker rundt med HFJ B 15.

Udsnit af luftfoto, ca 1946, Hundested, Sylvest Jensen, L01037_038, KB's luftfotosamling

Mon ikke det er en Preussisk normal - dvs ikke en G10. G10 fremkom først i 1913 (?) i forbindelse med normaliseringen med DWV-normaltegningerne A1-A11.
De preussiske normalvogne der overlevede til DB's system blev kaldt G02.

For lige at runde J 150 kan den sagtens have haft bremsehus som denne.

G10 (som ganske rigtigt er en nyere betegnelse men den alment kendte frem for normaltegningsbetegnelsen) blev bygget fra 1909 og frem. De sidste versioner af G02 kom ligeledes i 1909 og havde pladjernsakselgafler præcis som G10, blot var lemmenes placering anderledes.

Mens tråden kører lystigt om G 10 vogne og deres afarter, kommer jeg til at se på mit baggrundsbillede på min PC og hvad er dog det der står her? Minsandten om det ikke er G 10 type? Altså et udsnit af denne tif. fil. Det viser heldigvis ganske tydeligt en Gm 17628 (aner ikke hvilken tyske baneforvaltning) stå helt alene ved den her nu nedlagte Holtestation og Lysanstalten en dag i 1919 på det gamle banegårds terrænet mellem stationerne II (Nordbanegårdstation) og station III (Klampenborgbanestation).
Gud ved hvad en tysk godsvogn laver der mellem alle DSB personvognene. Ved ikke, men billedet skulle i se a pro pos G10´ere.

Nå, I skulle bare lige se den.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Jamen, det er jo så en preussisk Gm Hannover (G02-type, ikke G10). På foto tidspunktet (1919) var den eneste del af den gamle banegård, som endnu var i brug, Nordbanegården, der var ekspeditionssted for persontrafikken og visse former for stykgods. Fra 17.08.1916 blev dog nogle spor taget i brug til vognladningstrafik, således at vogne fra nord aflæssedes her i stedet for på Kjøbenhavns Godsbanegaard eller Nørrebro St., der begge var stærkt belastede af godstrafikken. Gm'en har nu nok ikke kørt med lokalt stykgods men være på vej til eller fra Nordbanen.

Med venlig hilsen
Morten

Perfekt, tak, lære hele tiden noget om denne/disse banegårdes historie

Vil det sige, at - trods sporforbindelsen fra Nørrebro til Frederiksberg var i bedste velgående (kørende ) - vedholdt man med en vognladningstrafik fra Nordbanegården med blandettog Holte/Hillerød eller omvendt? De rene godstog må vel så køres af maskiner fra "Kjøbenhavns Godsbanegård", altså Gb som den kendes under idag?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Perfekt, tak, lære hele tiden noget om denne/disse banegårdes historie

Vil det sige, at - trods sporforbindelsen fra Nørrebro til Frederiksberg var i bedste velgående (kørende ) - vedholdt man med en vognladningstrafik fra Nordbanegården med blandettog Holte/Hillerød eller omvendt? De rene godstog må vel så køres af maskiner fra "Kjøbenhavns Godsbanegård", altså Gb som den kendes under idag?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Ja. Der var en enorm belastning på de københavnske stationer på grund af Verdenskrigen, og Boulevardbanen var jo kun delvist åbnet og ikke for Nordbanens tog (først fra 1921). Vognladningstrafik var der ikke tale om på Nordbanegården, kun stykgods. Den tomme Gm'eren med den åbentstående dør, gætter jeg på, er på vej retur fra det nordvestsjællandske og må være ankommet med et blandettog, som jo i sagens natur måtte ende her. Den er så senere røget hjem sydpå via Nørrebro - Frederiksberg - Vigerslev, vil jeg tro.

Kære Morten

Så begynder det at se forståligt ud i "Lokomotivernes Kørselsfordeling" i 1. Maskinkreds omkring dette tidspunkt. Jeg kunne IKKE knække koden i de viste ture og "manglede" noget gods. Det er så det der bliver kørt fra Gb. Den gamle godsbanegård (ved søerne) er jo også på dette tidspunkt anvendt til andre formål, hvis man ser på billeder på f.eks. Københavnerbilleder mv.

Fortsat god aften

Steffen Dresler

Kære Morten

Så begynder det at se forståligt ud i "Lokomotivernes Kørselsfordeling" i 1. Maskinkreds omkring dette tidspunkt. Jeg kunne IKKE knække koden i de viste ture og "manglede" noget gods. Det er så det der bliver kørt fra Gb. Den gamle godsbanegård (ved søerne) er jo også på dette tidspunkt anvendt til andre formål, hvis man ser på billeder på f.eks. Københavnerbilleder mv.

Fortsat god aften

Steffen Dresler

Ja, den gamle godsbanegård flyttede til Kalvebod strand i 1901, samtidig med at godsbanen gennem Valby Bakke åbnede. Kun ilgodsekspeditionen bibeholdtes på den gamle banegård (i den tidligere fragtgodsekspedition) i endnu nogle år, indtil det nye ilgodspakhus ved Bernstorffsgade kunne tages i brug i 1919. Så var det slut med godstrafikken på den gamle banegård.

TAK!

Den information med ilgods frem til 1919 manglede jeg fuldstændigt. Alle beskrivelser er jo næsten udelukkede om persontrafikken

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Ups! Ilgodsekspeditionen på ny Gb skal lige på plads, altså:

I 1911 ibrugtoges en ret stor ilgodsekspedition, som bestod af to pakhuse (89 og 201 m lange) for henholdsvis ankommet og afgående gods. Ilgodsekspeditionen blev dog allerede 1. april 1925 flyttet over på fragtgodsekspeditionen, hvorefter en del af ilgodsbygningen med tilhørende pakhuse blev udlejet til private foretagender; bl.a. i en årrække til bananimportøren "Fyffes".

Det var "1919" fra dit foto, der spøgte. Sorry!

Nå, det havde jeg eller andre nok ikke opdaget alligevel. Men tak fordi du retter. Skal nok lade være med at datere billeder senere

Godnat og sov godt!

Steffen Dresler

Nå, det havde jeg eller andre nok ikke opdaget alligevel. Men tak fordi du retter. Skal nok lade være med at datere billeder senere

Godnat og sov godt!

Steffen Dresler

Det er mig, der takker. Jeg havde ikke fået det ret essentielle lejemålet som bananpakhus fra 1925 med i jernbanekilder.dk. Det er det så nu.

G'nat!

Din tråd fik da åbnet for et nyt kig på HFHJ's vogne og kultransporter over havnebanen fra Hundested til Hillerød - det var ikke noget jeg havde set på før og nu er det pludselig klart hvad HFHJ skulle bruge alle de ældre PT-lignende godsvogne til. Havnebanebyggeriet i Hundested bliver pludselig mere logisk.

QC 124 er vi ikke kommet meget længere med, men apropos DSB's leje af privatbanegodsvogne, mener jeg at have set at GDS' fem G10-typer stort set var permanent udlejet til DSB fra 1941-1958 med få afbrydelser.

Lidt fra DR i samme stil.

Saalfeld 1975.

Gklm.

Berlin-Schönefeld 1977.

Mvh
Georg

Lidt fra DR i samme stil.

Saalfeld 1975.

Gklm.

Berlin-Schönefeld 1977.

Mvh
Georg

Så nærmere vi os....

P.E. Clausen (DMJK) har i 1953 fotograferet denne "modificerede" DB G02 på Amagerbro station. Den burde egentlig slet ikke have været der, for DR "nedrangerede" sine G02'ere til indenlandske tyske transporter i slutningen af 1930'erne, men så var der lige noget, der svipsede... Bemærk ligheden med HFJ J 150, selv om denne var isoleret:

Skal ikke kloge mig på det, men farven virker forkert. Ihvertfald godsvogene fra GDS var mere over i det sorte(?)

hilsen Ole