Tunnellen i Hasseris (4 fotos)
Hej,
I dagens julekalender var såvel Krabsen som Gert inde på ovennævnte tunnel, og billeder derfra kan findes på Aalborg Stadsarkiv:
Person fotograferet ved Nordens interne trafiktunnel, der forbinder fabrikken med kridtgraven øst for Gl. Hasserisvej, ca. 1935-40. Fotograf: H. Dalby. Billednr. B21010.
Landets længste minegang. Tunnel fra Nordens kridtgrav i Hasseris, ind under Solbyen/Hasseris Kirke. Datering: 1. september 1954. Fotograf: J. A. Kirkegaard. Billednr. B16222.
Tunnel under Hasseris. Tyve meter nede, 250m. inde - så langt er man nået med cement-jern kosortiet "norden"s interne tradik- tunnel, der skal stille fabrikken i forbindelse med den nye kridtgrav øst for Gl. Hasserisvej. Datering: 31. AUG. 1954. Fotograf: J.A. Kirkegaard. Billednr. B16238.
Hvis billeddatoerne står til troende, var det et langvarigt projekt?
I en redegørelse om Vest-Aalborg i f.m. ændringer i forhold til den gældende kommuneplan, dateret den 30.10.2006, har jeg om Nordens Hasseris-tunnel fundet følgende:
"Norden har været den klart største industrielle virksomhed i Vest-Aalborg i historisk tid. Især set i forhold til de markante spor, som virksomheden har sat sig i landskabet i form af selve de industrielle anlæg og lergravene her omkring, Nordens Kridtgrav og en egen arbejderbydel. Cementfabrikkens hovedbygning findes endnu ved krydset Mølholmsvej-Skydebanevej.
Sporene fra kridtbanen mellem fabriksområdet Norden og kridtgraven kan i dag genfindes i landskabet som en sammenhængende sti- og vejforbindelse mellem Vester Fælledvej og Gl. Åvej.
Da kridtgravens ressourcer var brugt op, opkøbte fabrikken dele af Thulebakken og Sorthøj, og man gik i gang med at grave en underjordisk tunnel fra kridtgraven til Thulebakken. Tunnellen findes den dag idag, men ender blindt omtrent under Hasseris Kirke. Projektet måtte opgives p.g.a. produktionsomlægninger og fabrikkens generelle økonomiske situation. I dag fungerer tunnellen som overvintringssted for vandflagermus.
Udvindingen af kridt i Nordens Kridtgrav standsede i 1972, og i 1994 fik offentligheden rekreativ adgang til området.
De tre lergravs søer har siden fået lov til at passe sig selv og er i dag rammen om et rigt dyreliv."
PS: EDIT fandt et billede mere:
Cementfabrikken Norden, tunnel m. jernbanespor. Datering u.å. Fotograf: H Dalby, Aalborg Amtstidende. Billednr. B43967.
M.v.h.
Niels