Kalenderlåge 24. Åbnes først den 24.
Hej.
Nu skal det være dansk. Men det skal også være noget, Niels ikke bare slår op på min hjemmeside. Det burde også være noget, jeg ikke tidligere har skrevet om i Tipvognen, Signalposten eller andre tidsskrifter. Derfor får du vedlagte postkort, som jeg har fjernet teksten på ved at sprede brokker ud over gulvet, hvor teksten stod.
Hvor gammelt kortet, er vides ikke, men det er nok 100 år. At børnene midlertidigt er hentet ind i minen i anledning af postkortets tilblivelse, vælger jeg at tro på. Forhåbentlig er der ikke tale om børnearbejde, som jeg har set på museer i Tyskland og læst om i UK.
Danmark har ikke minedrift, stod der vitterligt i min bardoms geografibog for små 70 år siden. Det havde vi nu alligevel, og her er et eksempel, du kan gætte/google på.
Der brugtes mænd til at skubbe tipvognene ud ad minen, og helt op til jordoverfladen gik det ud over heste.
Du skal gætte virksomhedens navn. Så har du samtidig stedet og virksomhedens art.
God fornøjelse med dette gæt på Danmarks eneste bjergværk, som det kaldtes, også fejlagtigt, for vi har stadig mindst fem andre.
Og så Glædelig Jul.
Arkivet er lukket fra den 24. kl. ca. 12 til den 25. klokken ca. 8.
Bent Hansen