Kalenderlåge

af Bent Hansen, 22/12 2018, 15:49 (2198 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Så vil jeg også ønske god jul og godt nytår til deltagerne her på jernbane.dk, nu der faldt fred over det lille hjem, så der kan slappes lidt af. Vi pensionister er lidt heldige; vi skal kun nyde, men mange af os har som yngre i julen trukket et stort læs for familie og ikke mindst gamle forældre.

Nr. 1 var TKVJ
nr. 2 var HSB
nr. 3 var Blonay - Chamby
nr. 4 var Mont Blanc-banen. Det er en international privatbane, der fører gennem to lande, men jeg brugte kun den schweiziske del.

Jeg kan i øvrigt anbefale de nævnte baner selv om det kniber lidt med Troldhedbanen bortset fra enkelte stykker bevaret materiel. 50 på champagneflasken stod for banens 50 år fødselsdag, som jeg deltog i. Der var sort af mennesker, men til gengæld var mange lokomotiver opfyrede, både egne og gæstelokomotiver. Selv Edit var imponeret af al den gamle teknik.

Jeg troede det var let; selv Edit kunne gætte det, men det var det så alligevel ikke. Jeg er dog lidt skuffet over, at man ude øst på ikke kender til bryggerierne her i hovedlandet!

Nå, men det blev vel Niels med to rigtige i morgen. Til lykke Niels. Det glæder jeg mig til, selv om Niels nok er mere snu end mig og skriver om noget, jeg ikke kender til.

Der skal såmænd også være noget om Blonay - Chamby på min hjemmeside. Søg så også i Schweiz på Baumschulenbahn.

Hvis min julehilsen ikke rækker, så har jeg min hjemmeside også en offentlig industribanehlisen.

Mvh. BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak