Julekalender låge nr. 18 - LØST (epilog)
Ohhh ...!
X 224 har i 1987 været på besøg på CP i Nice!
Ikke sandt ???Remisen, som du har fotograferet den i, kan være Nice eller Lingostière.
Autorail Verney X224 hos CP i Nice, remisen bag Gare du Sud 28.07.1987 (nm).
Bingo L.H., både Hans og jeg mener, du har ret! Og stafetten er følgelig din!!
Samme måned, altså i juli 1987, var der uden for Nice åbnet en forlystelsespark "Zygofolis", og til at bestride pendeltrafikken mellem Nice Gare du Sud og parken havde Chemins de Fer de Provence (CP) indlånt X224 (bygget 1951) fra Chemin de Fer du Blanc-Argent.
X224 er i øvrigt eneste tilbagevæsende Autorail-Verney i original udførelse (uden nævneværdige modifikationer).
Det var lige så eksotisk som "ML på Amagerbanen", idet CPs nyere motormateriel stort set stammer fra værkstederne ved Compagnie de Chemins de Fer Départementaux (CFD) (hvori spanske CAF siden 2008 har haft en aktiepost) og ikke fra Verney-fabrikken i Le Mans.
Mit starttip om, at "vi" havde været i nabolaget før, pegede på julekalenderne 15.12.2012 og 12.12.2014.
Bonus
Dengang (1987) kunne man i krogene hos CP også finde de ældre Billard- og Renault-Autorails - samt desuden dette driftsklare diesellokomotiv:
CP Brissonneau et Lotz dieselelektrisk lok nr. 62 (bygget 1950) i Nice, 28.07.1987 (nm).
Togfabrikken B & L indgik 1972 i ALSTOM-koncernen.
Bedste hilsener & tak for medspil
Niels