Kalenderlåge 13. "Nasses Dreieck"
Ja, vi kommer langt omkring i årets julekalender. Og ud over den lille kystsikringsbane, som Bent beskriver i billedteksten på sin hjemmeside, byder "Den våde Trekant" også på andre attraktioner - jernbanemæssige altså.
Fra Hamburg kan man komme deruda' med 2 system S-tog (Hmb - Hamburg-Neugraben - Buxtehude - Stade), hvis timedrift suppleres med Metronoms DD-tog helt til Cuxhaven (i søndags overgivet til DBs nye datterselskab START). I Bremerhaven - Bremen området kører NordWest Bahn S-tog, og på strækningen Buxtehude - Bremervörde - Bremerhaven - Cuxhaven kører Elbe-Weser Bahn (EVB), bl.a. med de 2 prototype brint-tog i ordinær drift:
EVB iLINT 654 102/602 i Bremervörde, 06.12.2018 (nm).
Derudover kører EVB godstrafik i området, der tillige er kendt for turisttoget "MOOR-EXPRESS".
Bedste hilsener
Niels