Kalenderlåge 10 mandag d 10 december 2018
Hej Bent
Bingo!
Æren er din til lågen i morgen
Carenero var en betydelig havneby i det nordlige Venezuela i 1800 taller med store transporter af kaffe, sukker, kakao, træ og frugter til udskibning. Der var oprindeligt en ide om at bygge en jernbane fra Caracas til Carenero som ikke blev til noget. I stedet besluttedes det i 1882 at bygge jernbanen fra Carenero ind i det frugtbare landbrugsland til El Guapo en strækning på ca 54 km. Banen blev indviet 1889 og der var stationer i Carenero, Higuerote, Paparo, Rio Chico, San José de Barlovento, San Antonio, San Fernando og El Guapo Banen havde sporvidde 36 inches (914 mm).
Med udnyttelsen af Venezuelas store olieforekomster og udbygningen af vejnettet, blev betydningen af transport af landbrugsprodukter med jernbane hurtigt reduceret og jernbanen nedlagdes i 1950, ligesom de andre jernbaner i Venezuela sygnede hen.
Lokomotiver er som sagt en O&K fra 1938, byggenr 13105. Jeg har ikke kunnet finde andre informationer om lokomotivet
Jernbanemuseet i Caracas som kun er åbent om søndagen, har 13 damplokomotiver alle statiske men de fleste i pæn stand og deriblandt to andre lokomotiver fra Carenero jernbanen se også rapporten fra mit besøg i 2013 som Niels refererer til.
Mvh
Steen