Godaften i herreværelset,
Har gennem længere tid nydt at læse de interessante diskussioner herinde og glæder mig over hvor mange vidende mennesker der i vores dejlige hobby
Nu kunne jeg godt tænke at få lidt hjælp. Under en billedsøgning/surfing på arkiv.dk https://arkiv.dk/vis/4749784, faldt jeg over billedet, hvor der er 2 for mig helt ukendte godsvogne:
Kan I hjælpe mig med at komme nærmere ind på litra/oprindelse samt hvad de har været brugt til? Det mest nærliggende er jo nok tjære, men hvem mon modtageren har været?
På forhånd tak.
Bedste hilsener fra Morten

Godaften i herreværelset,
Har gennem længere tid nydt at læse de interessante diskussioner herinde og glæder mig over hvor mange vidende mennesker der i vores dejlige hobby
Nu kunne jeg godt tænke at få lidt hjælp. Under en billedsøgning/surfing på arkiv.dk https://arkiv.dk/vis/4749784, faldt jeg over billedet, hvor der er 2 for mig helt ukendte godsvogne:
Kan I hjælpe mig med at komme nærmere ind på litra/oprindelse samt hvad de har været brugt til? Det mest nærliggende er jo nok tjære, men hvem mon modtageren har været?
På forhånd tak.
Bedste hilsener fra Morten

Hej Morten,

Det er tankvogne af en type, som ikke har været indregistreret Danmark, men som på tysk kaldes for 'Chargenwagen', hvilket kan oversættes til 'partivogne'. I stedet for en stor tank er der to eller - på visse typer - tre små tanke, som muliggør transport af mindre partier væske af forskellig beskaffenhed, hvis der er behov for dette. I det aktuelle tilfælde har det nu nok drejet sig om gasvand, som Silkeborg Gasværk har afsat til en (formentlig) tysk virksomhed. Påskrifterne på vognenes litreringsplader følger i hvert fald tysk mønster.

Hej Morten,

Det er tankvogne af en type, som ikke har været indregistreret Danmark, men som på tysk kaldes for 'Chargenwagen', hvilket kan oversættes til 'partivogne'. I stedet for en stor tank er der to eller - på visse typer - tre små tanke, som muliggør transport af mindre partier væske af forskellig beskaffenhed, hvis der er behov for dette. I det aktuelle tilfælde har det nu nok drejet sig om gasvand, som Silkeborg Gasværk har afsat til en (formentlig) tysk virksomhed. Påskrifterne på vognenes litreringsplader følger i hvert fald tysk mønster.

Tusind tak for svaret. Kan du eller andre hjælpe med at komme typen lidt nærmere? Det er jo en vældig interessant vogn og ikke nogen jeg har rendt ind i tidligere, synes jeg.
På forhånd tak
Bedste hilsener Morten

Hej Morten,

Det er tankvogne af en type, som ikke har været indregistreret Danmark, men som på tysk kaldes for 'Chargenwagen', hvilket kan oversættes til 'partivogne'. I stedet for en stor tank er der to eller - på visse typer - tre små tanke, som muliggør transport af mindre partier væske af forskellig beskaffenhed, hvis der er behov for dette. I det aktuelle tilfælde har det nu nok drejet sig om gasvand, som Silkeborg Gasværk har afsat til en (formentlig) tysk virksomhed. Påskrifterne på vognenes litreringsplader følger i hvert fald tysk mønster.

Tusind tak for svaret. Kan du eller andre hjælpe med at komme typen lidt nærmere? Det er jo en vældig interessant vogn og ikke nogen jeg har rendt ind i tidligere, synes jeg.
På forhånd tak
Bedste hilsener Morten

Hej igen,

Desværre ikke, for min del. Den har en lidt speciel type tanke, som jeg ikke mindes at have set før. På et tidspunkt begår Stefan Carstens nok en bog om tyske tankvogne til kemiske produkter i sin "Güterwagen"-serie, og så vil typen meget sandsynligt være beskrevet deri.

Er det kun mig, der får mindelser om mellemkrigsårenes vintransportvogne - med 2 fade "bi-foudres", der fandtes både i Frankrig, Schweiz, Tyskland og Østrig, og både med og uden bremsehus (1. og 3. vogn efter lok):

(Arkivfoto, ukendt tid, sted, fotograf).

Se evt. mere om vintransport her: https://www.wineterroirs.com/2013/02/rail_transport_and_wine1900_1920.html .

Solgte man gasvand som gødning?

M.v.h.
Niels

Er det kun mig, der får mindelser om mellemkrigsårenes vintransportvogne - med 2 fade "bi-foudres", der fandtes både i Frankrig, Schweiz, Tyskland og Østrig, og både med og uden bremsehus (1. og 3. vogn efter lok):

(Arkivfoto, ukendt tid, sted, fotograf).

Se evt. mere om vintransport her: https://www.wineterroirs.com/2013/02/rail_transport_and_wine1900_1920.html .

Solgte man gasvand som gødning?

M.v.h.
Niels

Det kunne du faktisk godt have ret i - de ligner meget - men det var sikkert ikke vinvogne man brugte til den slags...
. Jeg har prøvet at zoome ind på vognene:

Amoniakvand (sikkert med en masse spændende andre ting i) kunne vel udmærket bruges som gødning, men det er også bare et gæt...
Bedste hilsener Morten

Er det kun mig, der får mindelser om mellemkrigsårenes vintransportvogne - med 2 fade "bi-foudres", der fandtes både i Frankrig, Schweiz, Tyskland og Østrig, og både med og uden bremsehus (1. og 3. vogn efter lok):

(Arkivfoto, ukendt tid, sted, fotograf).

Se evt. mere om vintransport her: https://www.wineterroirs.com/2013/02/rail_transport_and_wine1900_1920.html .

Solgte man gasvand som gødning?

M.v.h.
Niels

Det kunne du faktisk godt have ret i - de ligner meget - men det var sikkert ikke vinvogne man brugte til den slags...
. Jeg har prøvet at zoome ind på vognene:

Amoniakvand (sikkert med en masse spændende andre ting i) kunne vel udmærket bruges som gødning, men det er også bare et gæt...
Bedste hilsener Morten

Hejsa,

Ja, beholdernes tøndeformede udformning kan jo tyde på, at de er af træ og ikke jern, men vinvogne tror jeg nu ikke, at det er (med mindre at det er leverancer til gasværksarbejdernes julefrokost ).

Gasvand er den ved gasfabrikation overdestillerede vandige opløsning, som navnlig indeholder ammoniaksalte. En 8% opløsning af ammoniak i vand benævnes salmiakspiritus og en 25% opløsning af ammoniak i vand benævnes tredobbelt salmiakspiritus (svarende til koncentreret ammoniakvand). Så det er ligesom vin ikke just nogen tyktflydende væske.

Udover Silkeborg Gasværk havde De forenede Papirfabrikker, Statsskovvæsenet og muligvis A/S H. Reimar Nielsen (tømmerhandel) på fototidspunktet private sidespor på Silkeborg havnebane, så mon ikke det er vogne til gasværket, vi ser?

Det kommunale gasværk havde en rørledning med en tilhørende opstander til brug ved fyldning af jernbanevogne, og værkets firmaspor daterer sig til 1908. I 1939 etableredes en rørledning for Silkeborg kommunale elværk, antagelig til dieselolie, men det er for langt oppe i tiden i forhold til fotoet.

Er det kun mig, der får mindelser om mellemkrigsårenes vintransportvogne - med 2 fade "bi-foudres", der fandtes både i Frankrig, Schweiz, Tyskland og Østrig, og både med og uden bremsehus (1. og 3. vogn efter lok):

(Arkivfoto, ukendt tid, sted, fotograf).

Se evt. mere om vintransport her: https://www.wineterroirs.com/2013/02/rail_transport_and_wine1900_1920.html .

Solgte man gasvand som gødning?

M.v.h.
Niels

Det kunne du faktisk godt have ret i - de ligner meget - men det var sikkert ikke vinvogne man brugte til den slags...
. Jeg har prøvet at zoome ind på vognene:

Amoniakvand (sikkert med en masse spændende andre ting i) kunne vel udmærket bruges som gødning, men det er også bare et gæt...
Bedste hilsener Morten

Hejsa,

Ja, beholdernes tøndeformede udformning kan jo tyde på, at de er af træ og ikke jern, men vinvogne tror jeg nu ikke, at det er (med mindre at det er leverancer til gasværksarbejdernes julefrokost ).

Gasvand er den ved gasfabrikation overdestillerede vandige opløsning, som navnlig indeholder ammoniaksalte. En 8% opløsning af ammoniak i vand benævnes salmiakspiritus og en 25% opløsning af ammoniak i vand benævnes tredobbelt salmiakspiritus (svarende til koncentreret ammoniakvand). Så det er ligesom vin ikke just nogen tyktflydende væske.

Udover Silkeborg Gasværk havde De forenede Papirfabrikker, Statsskovvæsenet og muligvis A/S H. Reimar Nielsen (tømmerhandel) på fototidspunktet private sidespor på Silkeborg havnebane, så mon ikke det er vogne til gasværket, vi ser?

Det kommunale gasværk havde en rørledning med en tilhørende opstander til brug ved fyldning af jernbanevogne, og værkets firmaspor daterer sig til 1908. I 1939 etableredes en rørledning for Silkeborg kommunale elværk, antagelig til dieselolie, men det er for langt oppe i tiden i forhold til fotoet.

Jo, jeg er ret sikker på at de holder et godt stykke inde på gasværkets sidespor.
I Eigil Holms bog, "Gasrevolutionen - da kulgasværkerne lavede hele verden om", står der på side 18/19 følgende: "Gasværkerne solgte gasvand til kunstgødning. Det blev hældt direkte ud på jorden. Nogle gasværker lavede kunstgødningen ammoniumsulfat (NH4)2 SO4 af ammoniak (NH4) og svovlsyre (H2SO4). I perioder var den en stor artikel, selvom den kun kunne dække en lille del af Danmarks forbrug.
Mange gasværker udledte gasvandet til havet, når de ikke kunne sælge det. Horsens gasværk gjorde det. Det må have dræbt masser af fisk. Ørreder dør øjeblikkeligt, hvis der er 0,2 mg ammoniak per liter vand. Ammoniak udgør ca 15% af rågassens vægt og ca 0,5% af kullenes vægt. Ammoniakken i gassen stammer fra de kvælstofholdige stoffer i planter og dyr, hovedsageligt proteiner"

... For lige at supplere

Bedste hilsener Morten

Monstro det er det samme som "vandgastjære", som min far hentede (købte?) på Valby Gasværk til at tjære raftehegn med i slutningen af 50'erne?
Ole-Jørn

Monstro det er det samme som "vandgastjære", som min far hentede (købte?) på Valby Gasværk til at tjære raftehegn med i slutningen af 50'erne?
Ole-Jørn

Ammoniakvand og tjære er ikke det samme, om end begge dele er restprodukter fra produktionen af kulgas. "Vandgastjære" lyder som et blandingsprodukt. Når man ser billeder af tilstanden på de jerntankvogne, som man transporterede tjære i, så har vogne med trætønder nok ikke været anvendelige til sådanne transporter.

Monstro det er det samme som "vandgastjære", som min far hentede (købte?) på Valby Gasværk til at tjære raftehegn med i slutningen af 50'erne?
Ole-Jørn

Tvivler, for tjære er ofte ovre i den tunge kul-brinte afdeling og indtil videre har vi kun hørt om ammoniak og svolvsyre til gødningbrug.
Ammoniak kan jeg fint se en idé i som gødning; enten rent eller via NPK-gødning (hvis det ikke er blevet forbudt).
Svovlsyren kan jeg ikke helt se fidusen med at hælde ud på jorden til gødningsbrug.
Hverken ammoniak eller svolvsyre syntes videre velegnede som en gang konservering af træ.

Er det kun mig, der får mindelser om mellemkrigsårenes vintransportvogne - med 2 fade "bi-foudres", der fandtes både i Frankrig, Schweiz, Tyskland og Østrig, og både med og uden bremsehus (1. og 3. vogn efter lok):

(Arkivfoto, ukendt tid, sted, fotograf).

Se evt. mere om vintransport her: https://www.wineterroirs.com/2013/02/rail_transport_and_wine1900_1920.html .

Solgte man gasvand som gødning?

Vogntypen er mest kendt som vinvogne, her i ungarsk udgave fotograferet på Värtan i 1944 (samlingsportalen.se), men jeg tvivler fortsat stærkt på, at vognene i Silkeborg har transporteret vin. Fandtes der firmaer i Silkeborg, som importerede vin i bulk omkring 1. Verdenskrig?

Vogntypen er mest kendt som vinvogne, her i ungarsk udgave fotograferet på Värtan i 1944 (samlingsportalen.se), men jeg tvivler fortsat stærkt på, at vognene i Silkeborg har transporteret vin. Fandtes der firmaer i Silkeborg, som importerede vin i bulk omkring 1. Verdenskrig?

Det kan jeg dårligt forestille mig - Silkeborg var jo ganske lille på det tidspunkt (ca 10000 indbyggere i 1916). Men jeg vil lige prøve at undersøge det. Vognene holder helt tydeligt på gasværkets spor. Det var jo midt i første verdenskrig, så der har sikkert været knaphed på vogne på det tidspunkt og man har måske brugt de vognene til et andet formål end de oprindeligt var tiltænkt ? Der er nok ikke blevet transporteret meget vin i den tid. Bare mit gæt, men det kunne være interessant at vide mere...

Et endnu vildere gæt: Måske vognene har transporteret eddike, inden man fyldte gasvand på dem (så var der jo "ingen vej tilbage") - vinranker skal vel osse gødskes ??

M.v.h.
Niels

Bov Lokalarkiv ligger inde med nedenstående foto, som angiveligt er taget på Padborg station i 1950'erne. Lige til modeljernbanen, eller noget.

Hejsa,

Det er ikke umuligt, at de vi ser på billedet, ikke er "vinvogne" men en sending dampturbiner som dem, der ses på dette foto taget i forbindelse med transporten af en dampturbine fra De Laval i Stockholm, eller i Göteborg ca. 1920. Lastbilen er en Scania-Vabis fra cirka 1915.

Størrelsen og formen synes jeg kan passe, men døm selv.

Størrelsen og formen synes jeg kan passe, men døm selv.

Hjælp til dommerne:

M.v.h.
Niels

Vi kan begynde med at vægten af en Alfa-Laval turbine nok er for tung til disse vogne.

Vi kan begynde med at vægten af en Alfa-Laval turbine nok er for tung til disse vogne.

Den må nok ikke veje mere end 5 tons.