Et tip og andre betragtninger

af Bent Hansen, 6/12 2018, 08:36 (2248 dage siden)

Hej.

Langt om længe er indlægget om Rømødæmningen blevet lagt ud. Færdigt – i den grad jeg i øjeblikket kan gøre det, men forhåbentlig kommer der yderligere tilføjelser, når indlægget når frem til interesserede, der ser sagen fra andre sider?

Når jeg selv skal sige det, så er det utroligt, hvor langt vi er kommet, siden de første jernbaneentusiaster begyndte at offentliggøre deres resultater. Der er gået henved 50 år, siden Thomassen skrev sin Rømø- og Klosterbanebog. Gad vide, hvor langt forskningen kommer de næste 50 år?

Ikke fordi vi i anden generation er bedre forskere; vi har bare flere og bedre kilder! I starten var vi henvist til gamle banemedarbejdere og deres ofte svigtende hukommelser. I dag har vi offentlig adgang til mange lokalhistoriske kilders fotosamlinger samt til mange digitaliserede aviser. Det er dog ikke alt, nettet kan, og det hænder stadig, at man må ty til en bog, hvor nettet kommer til kort. For resten skal nettet også tagen med en gran salt.

Det var tanken at fortsætte serien med Ballumdigen og Rejsbydiget, men allerede nu trænger andet sig på. Ballumdiget er fundet frem. En lille side og tre foto, og hvem ved, hvad der hen ad vejen dukker op?

Vi du læse seneste nyt om anlæg af Rømødæmningen, så kan du klikke i

http://bentsbane.dk/anlaeg-af-roemoedaemningen/

Mvh. BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Gastoget
Gastoget

Under 2. Verdenskrig kørte flere motorvogne og -lokomotiver fra både DSB og privatbanerne på naturgas. Denne artikel om DSBs forsøg med naturgasdrift stammer fra Vingehjulet nr. 2/1946 og er skrevet af Trafikassistent K. F. Fauerschou, Struer.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak