Kære Lars
Jeg mindes ikke at jeg på noget som helst tidspunkt har skrevet:
”at en stor del af den jernbanehistoriske litteratur………………”
Jeg skrev:
”Alt for længe har denne (jernbanehistorien) ofte været bygget på for gamle og ensidige kilder (f.eks. bestyrelsesprotokoller) uden kildekontrol, i nogle henseender ofte mangelfulde og endelig en stor næsten religiøs tiltro til hvad tidligere skrevet og derfor antaget som næsten primærkilder”.
Og det er vel facts nøgleordene ”i nogle henseender”, ”gamle og ensidige”, ”uden kildekontrol” og ”religiøs tro til”. For sådan gjorde man dengang og det var der ikke noget odiøst i, den går bare ikke mere!!
Når der i f.eks. monografier kun refereres til en banes eller fabriks bestyrelsesprotokol som sandhedsvidnet, risikere man ret hurtigt, at facts bliver skævvredet, for INGEN bestyrelse skriver noget negativt om eget arbejde eller manglende resultater, det vil i så fald være udefrakommende årsager!! Og det er heller ikke sikkert, at de ønsker og beslutninger man giver udtryk for bliver gennemført. Og det er her at kildekritik og KONTROL kommer ind. Dette gælder OGSÅ de mange DSB Ma skrivelser, hvor man bestemmer et, men at resultatet bliver et ganske andet. Og det finder man kun ud af ved IGEN at gennemføre kildekritik og indhente informationer fra andre kilder eller senere skrivelser. I øvrigt har DSB DRM II haft den samme problemstilling, hvorfor man skulle nogle kvartaler eller år frem for at få vished for, at det i mange tilfælde ikke var gennemført som ellers angivet i en Ma skrivelse.
I det mere historiske perspektiv har der åbnet sig flere arkiver og mulighed for søgning andre steder (og derfor mere besværligt) og som muligvis giver et andet resultat. Det har f.eks. bl.a. betydet, at den historiske viden vi indtil for 1½ år siden havde om f.eks. anskaffelsen og udseendet af Danmarks første lokomotiver var forkert og blev derfor omskrevet. Men hvis man IKKE tager disse nye informationer med, og stadig anvender de hæderkronede værker, vil man stadig opgive forkerte informationer, og det er da ikke særligt historisk klogt, vel?
Sidst har en enkelt eller to af de ældre og nu afdøde forfattere (almen kendt blandt nogle af skriverkarlene) engang imellem været lidt hurtige i på aftrækkeren, hvilket har medført, at en nyere generation af jernbaneforfattere har videreført disse informationer ”i den religiøse tiltros navn”.
Problemer med ældre udgivelser er jo, at de ikke er blevet rettede og kun en lille udvalgt kreds kender til problemstillingen og kontrollerer eller sætter spørgsmålstegn.
Nej, skrevet før, jeg diskuterer IKKE offentligt andres udgivelser, det er et eventuelt spørgsmål mellem skriverkarlen og mig hvis endelig. Og så er dette forum et agtværdigt sted og ikke Facebook eller andet.
Men hvis du VIL diskutere anvendelse af kilder, noter mv., ved jeg da, at der er en sammenslutning hvor dette kan være et emne. Det har da lige afholdt en konference!
Sidst men ikke mindst, så kræver det at skrive, at man ser ind i sig selv og kontrollerer og stiller spørgsmål til eget virke, og kan erkende at man ikke ufejlbarlig. Jeg er ikke!
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
NB: Skal jeg tage et eksempel på ændring af jernbanehistorisk viden, er DSB "overtagelse" af tysk henstående materiel efter krigen. DSB hverken fik eller tog noget som helst, men måtte indhente tilladelse hos allieret myndighed og kom så til at BETALE.