DBJ P 71-77 - søger dokumentation
Hej i Herreværelset.
Jeg prøver at finde hoved og hale i disse åbne godsvogne, eller mere præcist deres bremshuse.
Til det har jeg en tegning af RNJ 71-77, tegnet af J. Reinfeldt og trykt i JMJK´s udgivelse DBJ nr. 1.
Samt dette foto af DBJ 71. Jeg har ikke kunne opspore andre fotos af vognene.
DBJ 71 - Fotograf ukendt
Mine frustrationer ligger i at tegningen viser at bremsehuset har indgangen fra vognens ende, hvorimod foto viser at det er i siden/siderne?
Hverken tegning eller foto giver et fuldstændigt billede af bremsehuset, da jeg til dels mangler en side på tegningen (den mod lastrummet), og på fotoet mangler tre sider.
Hverken tegning eller foto syntes heller at kunne give et billede af hvad der egentlig sker hvor bremsehuset går over lastrummet. I hvert fald ikke noget jeg kan gengive, uden en masse gætterier.
Er jeg så heldig at nogle i herreværelset, tilfældigvis har noget viden/materiale eller måske ligefrem et foto i arkivet?