Go´eftermiddag Lars af Esbjerg!

Jeg kan ikke hjælpe dig direkte med hensyn til de nævnte D-lokomotiver, da jeg ikke sidder med deres lokomotivkort, ligesom jeg ikke ved hvilket kildemateriale Tommy har anvendt.
Men generelt kan jeg da sige, at fordi et lokomotiv var hensat betød det ikke, at lokomotivet var på vej til at blive udrangeret og solgt for ophugning og at et udrangeret lokomotiv faktisk KUNNE blive idriftssat igen (flere gange endda). Det vil sige igen optaget i Driftsmaterielfortegnelsen, efter muligvis at have været slettet fra denne ved en udrangeringsskrivelse fra Maskinafdelingen.
Hvis man ser på f. eks. reparationsoversigterne fra de to centralværksteder (”ejer” = Maskinafdelingen> Generaldirektoratet) over lokomotiver, der skulle indgå for et planlagt eftersyn, det være sig enten lille (L) eller (S) stor reparation (revision), kunne man af tilsvarende skrivelser fra respektive Maskintjenester (distrikter) se, at det var helt normalt, at et lokomotiv blev hensat et stykke tid før end skulle indgå til reparation. Ligeledes kunne lokomotiver, hvis de i var overkomplette, blive hensat for en kortere eller længere tidsperiode. Det vil sige, at lokomotivet blev klargjort for hensættelse, ved at dele blev langtids præserverede (tappet for olie, vand, kul mv., vitale dele indsmurt i olie/fedt) og eventuelt kedlen udtørret. Derefter fremsendte distriktet en skrivelse til Maskinafdelingen (Generaldirektoratet) at lokomotivet var hensat, f. eks. "Litra X nr. XXX er hensat udtørret i Es"). Lokomotiver kunne faktisk også indgå for en planlagt reparation/revision og derefter udgå fra værkstedet og så blive hensat. Herefter kunne lokomotivet i realiteten ”passe sig selv” og man sparede penge på vedligeholdelse og reparationer mv.
Op til den anden verdenskrig indgik flere udrangerede litra K og G igen i driftsmaterielfortegnelsen, efter at have været officielt udrangerede. Krigen skabte et behov for anvendelsen af lokomotiverne.
Men selvfølgelig, jo nærmere vi kommer de endelige udrangeringer efter den 2. verdenskrig og diesellokomotivernes og motorvognenes overtagelse fra dampen, var hensættelse oftere og oftere forstadiet til udrangeringen og salg til ophugning.
Et mere direkte svar på dit spørgsmål, kunne være at se efter i km-bøgerne (Georg!) for de pågældende lokomotiver.
Lige til sidst – har været nævnt før – var litra H II hensatte overkomplette i et stykke tid, men måtte ikke udrangeres, da de var beredskabslokomotiver. Først da de ikke mere var nødvendige, blev alle H II næsten over en kam udrangerede, solgt og ophuggede.

Med venlig hilsen

Steff

Hej Lars

det har du fået godt fat i

lad os tage din 842 i perioden 1950 - 1960

1950: Struer; fast tur
1951: Struer; fast tur
1952: Brande; fast tur
1953: Glyngøre; overkomplet efter S-rep
1954: Glyngøre; overkomplet efter S-rep
1955: Struer; reserve
1956: Struer; reserve
1957: Viborg; reserve
1958: Struer; reserve
1959: Esbjerg; fast tur
1960: Esbjerg; fast tur

så man kan sige at 842 er i drift 1950-52 (dvs bruges)
derefter S-rep i 1952 hvorefter at den hensættes i Glyngøre 1953-54 som overkomplet, men er driftklar, hvis nødvendigt (dvs kan bruges)
1955-56 i Struer som driftklar reserve (dvs kan bruges)
1957 i Viborg som ovenfor
1958 tilbage til Struer som ovenfor
1959-60 til Esbjerg i drift (dvs bruges)

det er et større puslespil at få klarlagt om maskinen bruges eller står driftklar i reserve,
med hensat eller udrang/ophugget skal man yderligere have fat i tillæggene til DRM I mm

men håber at det gav dig lidt indblik i dette område
mvh
henning h087

D 842 blev jævnt godt benyttet de sidste mange år af levetiden. Eneste stilstand var opholdet i Glyngøre efter S-revisionen, denne hensættelsesperiode var fra 29/1 1953 (prøvekørsel efter S-rev 20/1 1953) til 21/5 1954. D 842 blev herefter igen taget i brug i Struer den 25/5 1954 og var jævnt i brug frem til hensættelsen i Esbjerg den 20/11 1961. D-maskinernes månedlige kilometerproduktion lå mellem 4000 og 6000 km somme tider lidt mere. En af Viborgs D-maskiner nr 803 skulle på centralværkstedet og D 842 ankom til Viborg den 7/2 1957 lånt i Struer. 842 fremførte herefter godstoget til Herning og nogle persontog på denne strækning samt lokalgodstog mellem Langå og Skive. 803 vendte tilbage og 842 blev sendt hjem til Struer 10/4 1957. I marts 1959 kom 842 fra Struer til Esbjerg hvor lokomotivet gjorde tjeneste frem til hensættelsen den 20/11 1961 og henstod derefter til udrangeringen den 16/11 1967. ved desværre ikke hvor den blev hugget op. Vedlægger lige et udsnit af kilometerbogen (håber det kan læses). Da MX viste sig gik det hurtigt ned ad bakke for D-maskinerne.

Fordelingen af D-maskinerne mellem sektionerne har været ret konstant siden 30'erne. D 801-817 hørte under 4. maskinsektion i Struer, altså depoterne Struer og Brande. 818-837 var 1. distrikt maskiner. 838-855 var igen 4. maskinsektion i depoterne Struer og brande. 856-879 hørte til 2. maskinsektion med depoterne Nyborg, Fredericia, Esbjerg, Odense og Tønder. 880-900 hørte under maskiningeniøren Århus og var i depoterne Aarhus, Randers og Aalborg. Når der skulle udlånes maskiner mellem sektionerne var det som regel af numrene lige i grænsefladen af sektionernes nummerserier der blev lånt ud.Viborg fik D-maskiner i 1950.

D 842 taget i brug 5/6 1909, ny kedel (1804) 14/12 1948, ny fyrkasse 14/12 1948.
S-rev 22/12 1944, 14/12 1948 og 20/1 1953.

Kilometerbøgerne findes på Landsarkivet for Nørrejylland men er desværre kun komplet ned til 1942.

Mvh
Georg